Oplev Åland på cykel
Gennem flere århundreder gik den vigtigste postvej mellem Sverige og Finland over Ålandsøerne i Den Botniske Bugt. I dag lægger færgerne mellem de to lande fortsat til i Åland, og der er mange gode grunde til at stå af her og leje en cykel. Explorers udsendte har udvalgt et par håndfulde.
Siljan-Tallinks 12-dækker glider majestætisk forbi den ene skovbevoksede klippeø efter den anden. Turen ud gennem den stockholmske skærgård tager fulde fire timer, men bliver aldrig kedelig, for kæmpefærgen snor sig hele tiden forbi nye smukke ø-landskaber med gule og røde træhuse.
Skærgården forekommer uendelig, og opleves allerbedst fra det åbne, øverste agterdæk, hvor deres udsendte har taget plads sammen med et par rejsefæller og en stak røde fleecetæpper.
Da vi har lagt skærgården bag os, er der åbent hav, men allerede efter en halv time møder vi de første af Ålands 20.000 øer og skær. Og lidt før midnat, da solen er på vej til sin korte sommernats hvile, lægger vi til i Ålands hovedstad, Ma-riehamn.
Tyst spytter kæmpefærgen to biler og tre fodgængere ud, inden den fortsætter med sine sovende passagerer mod morgenstunden i Helsingfors.
I Mariehamn sørger Ro No Rent cykeludlejning ved færgehavnen for, at nattens tre fodgængere forvandles til cyklister, der på fire dage udforsker centrale dele af øriget.
Udsigt hos Uffe på Berget
Uffe på Berget er en cafe i gammeldags svensk forstand med kaffe på kolben, gratis påfyld, kanelbullar og sandwich bag en glaslåge. Men den er meget mere end det.
Uffe på Berget er et af Ålands bedste udsigtspunkter. Og vil man have endnu bedre overblik, kan man for et par euro gå op i udsigtstårnet Höga C.
Her kan man se ud over Färjsundet med skovbeklædte småøer og forestille sig, hvordan postkærren i 1600-tallet kæmpede sig over klipperne og sundet, som var den vanskeligste passage på postvejen fra Sverige til Finland og videre til Skt. Petersborg i Rusland.
Allerede i Middelalderen gik rejsen mellem Sverige og Finland via Ålandsøerne, og i 1638 erklærede dronning Kristina officiel postvej her. På den anden side af bjerget gik det videre i robåd over sundet. En bro blev først bygget i 1936 – af det dansk-svenske firma Monberg og Thorsen. Og den tunnel, der i dag leder trafikken gennem bjerget, blev som Finlands første vejtunnel sprængt i 1958.
Kvarnbo Gästhem
At bo på Kvarnbo Gästhem er som at være flyttet ind i en Carl Larsson-akvarel: svensk almue med hvidskurede trægulve, kludetæpper og lyse mønstrede tapeter. Alt sammen nænsomt renoveret. Hvert værelse har sin egen personlighed, og velkomsten er hjertelig. Gården er fra 1800-tallet, og Ella og Martin har drevet den tidligere bank og posthusgård som pensionat siden 2004. Udenfor er der stille landlig idyl og mulighed for at tilberede sin medbragte mad over bål eller på grill.
Morgenmaden på gæstehjemmet er overdådig og overvejende lokal. Der er fuldt booket hele sommeren, så sørg for at reservere i god tid.
Kastelsholm Slot
Vejen mod Kastelholm snor sig mellem bakker og stendiger, og pludselig dukker slotsruinen frem på toppen af en bakke, hvorfra den spejler sig i Slotssundet. Kastelsholm er Ålands eneste middelalderslot, anlagt som forsvarsborg på det centrale Åland i 1300-tallet. I 1500-tallet tilhørte Kastelholm den svenske konge, Gustav Vasa, men efter Åland blev lagt ind under Åbo Len i Finland i 1634, mistede slottet sin betydning og forfaldt til ruin. I dag er slottet renoveret og åbent for besøgende som museum.
Den vigtige postvej over Åland gik forbi Kastelholms slot, hvor der var postkontor, som man kan se på slotsbakken, hvor der også er friluftsmuseum. Her kan man besøge en typisk ålandsk gård fra 1800-tallet, et fængselsmuseum og et värdshus, der er den gamle svenske betegnelse for en restaurant.
Johannas Hembakta
Hos Johanna i Saltvik bliver vi mødt af blomstrede 1800-talstapeter, møbelfund fra lokale loppemarkeder og duften af friskbagt brød og kager med blåbær og kardemomme.
Cafeen Johannas Hembakta er indrettet i en gammel husholdningsskole, og Johanna står selv for alt bagværket. Melet kommer fra den lokale stenkværn, og meget af det er selvfølgelig økologisk ålandshvedemel. Så bliver det ikke mere autentisk. Kagerne smager himmelsk, og en fordel ved at være på cykel er jo, at vi spiser med god appetit og samvittighed. Inden vi fortsætter, får vi et stort ålandsbrød med i cykeltasken.
Kirken i Finnström
Den røde ålandske granit går igen i de fleste af Ålands gamle kirker, der menes at være bygget i 1200-tallet. De rager op som udtryksfulde og bastante skulpturer i landskabet, og mange af dem har smukke kalkmalerier. St. Mikaels Kirke i Finnström midt på Ålands hovedø regnes for en af de flotteste og mest interessante. Det forstår vi, da vi indenfor bliver mødt af hvælvinger, der er domineret af velbevarede kalkmalerier og en række træskulpturer fra middelalderen.
Stormskær
Navnet Stormskær får tankerne hen på øde, vindomsuste klipper. Fra hovedøen skal vi da også over tre dæmninger og med to kabelfærger, før vi når frem til Östra Simskala, der huser Storm-skærs Värtshus.
Navnet kan lige akkurat tydes på det frønnede træskilt, der står foran en ydmyg rød bygning, og bestyrker vores bange anelser, hvad aftensmaden angår. Er der overhovedet servering her? Indenfor får vi svar af Mikael, der fortæller, at Stormskær kun holder åbent for grupper, der booker i forvejen.
Det kan slet ikke løbe rundt med fast daglig åbningstid, for her kommer ikke gæster forbi hver dag. Men vi er heldige; hvis vi kommer tilbage om en time, vil Mikael have middag med stegt aborre klar til os.
Der er friske lokale grøntsager til aborrerne, som værten selv har fanget samme morgen. Og til dessert får vi is med havtorn tilsat Mikaels fortælling om Simskäla, hvor han er vokset op. I dag er han en af blot 32 fastboende, for hvem myndighederne fastholder kabelfærgen, der sejler i døgndrift.
Ud over at drive Stormskärs Konferens & Värtshus har Mikael og hans kone et økologisk landbrug med højlandskvæg og grøntsager. Desuden har de fiskeri, og indimellem vikarierer Mikael på kabelfærgen.
Indtil for et år siden drev han en cykelfærge fra Västra Simskala til hovedøen, men desværre er der for langt mellem turisterne på disse småøer, forklarer han.
Stallhagen Bryggeri
Åland er selvforsynende med næsten alle fødevarer, og det gælder også øl. Stallhagen Bryggeri fremstiller forskellige standardøl og håndlavede specialprodukter.
Vi møder Stallhagen øl i alle de butikker og på alle de restauranter, vi besøger, så vores anbefaling af ålandsk øl bygger på mere end en enkelt smagsprøve! Bryggeriet ligger på hovedøen i Finnström kommune, hvor der er landbrug, som kan levere korn til ølbryggeren.
Bryggeriet har åbent for besøg, og serverer mad fra sit eget køkken, der lægger stor vægt på lokale produkter, og rådgiver om, hvilke øl der passer til hvilken mad. På bryggeriets hjemmeside findes opskrifter på mad med øl.
Havsvidden
Længst mod nord, lige der hvor den røde ålandske granit møder havet, ligger et moderne hotel og konferencecenter. Her er klipper og havudsigt i rå mængder kombineret med al den indendørs luksus, man kan forvente på et moderne konferencecenter.
Som gæst kan man bo i mindre klippehuse, der, som navnet siger, er bygget direkte på den nøgne klippe og med fri udsigt over havet.
Her er mulighed for udendørs spa, havkajak, mountainbiking i skoven og vandreture på klipperne. Vi spenderer det meste af tiden på bare at se, gå på klipperne og glane ud over det nordlige hav. I skoven overraskes vi af en kæmpe fugl – eller måske er det os, der overrasker den. På få meters afstand når vi at registrere et lyst hoved med gult næb og en snehvid hale, inden ørnen løfter sig med tunge over to meter lange vingesus og forsvinder mellem træerne. Vi har mødt Den flyvende dør, Europas største fugl, havørnen.
Cykelfærgen M/S Silvana
Færgelejet i Hällö– hvis man da kan kalde det sådan – er ganske undseligt med en lille vakkelvorn træbro. Kun en dieseltank med tilhørende slange efterlader en fornemmelse af, at der indimellem kommer et fartøj forbi.
Fra et døgns luksusophold på Havsvidden er vi tilbage i cykelsadlen og på vej mod mod Mariehamn, hvor vi har billet til Stockholms-færgen næste morgen.
Vi har valgt en rute, der indebærer en tur med cykelfærgen Hällö til Skarpnåtö. Efter at have spejdet en tid over sundet gnaskende på kanelbullar fra Pettas Ekologiska cafe, får vi øje på M/S Silvana. Et beskedent fartøj, men alligevel med plads til 50 passagerer og næsten lige så mange cykler.
Det er dog sjældent, der er brug for mere end 10 pladser, betror ejeren og styrmanden, Jan Häger, os. Han sætter fem passagerer af, inden vi stiger om bord, og så har vi færgen for os selv i 25 dejlige minutter, inden vi siger tak for turen, der koster omtrent 75 danske kr. pr. næse inklusive cykel.
Senere finder vi ud af, at Silvana også har en aftensejlads til en af de ydre nordlige skærgårdsøer, Sälskär, inklusive en tur i øens altdominerende bygning, fyrtårnet. Det når vi desværre ikke. Det bliver næste gang, for Åland kalder på flere besøg.