Storbritanniens største fortidsminde er romersk

Det romerske imperium strakte sig for knap 2.000 år siden fra det nordlige Afrika til langt op i Britannia. Her kom kejser Hadrian på besøg i år 122 og beordrede sine legionærer til at bygge en mur tværs over landet med det formål at forsvare sig mod skotterne. Visse skotske stammer havde nemlig for vane at aflægge visit hos de romerske bosættelser for at røve kvinder, kvæg og får.

Herved være korrigeret den udbredte opfattelse, at det var skotterne, der byggede muren for at holde romerne ude.

Den skotske selvstændighedstrang er ikke noget nyt fænomen. I dag foregår forhandlingerne på demokratisk vis – dengang for næsten 2.000 år siden var det med våben i hånd.

Hadrians Mur går lidt syd for den nuværende grænse mod Skotland, som følger en skrå linje fra Gretna Green i vest til Berwich-upon-Tweed i øst.

Efter seks år var det monumentale bygningsværk færdigt. En indtil syv meter høj mur, der slynger sig gennem et varieret landskab med dalstrøg og bakkeskråninger. Den blev forstærket med indtil 35 meter høje udkigstårne, og med passende mellemrum blev der anlagt egentlige forter, hvor soldater og hele familier levede. Selve hovedkvarteret blev placeret omtrent midtvejs ved Vindolanda. Samfærdslen foregik ad stenbelagte veje.

Tilgroet og glemt

Murens eksistens gik delvis i glemmebogen, efterhånden som vind og vejr havde fået dele af den til at styrte i grus. Sten og tømmer fra den blev som andetsteds nævnt genbrugt til lokalt byggeri, og græs og planter skjulte efterhånden de murrester, der ragede op hist og her som jordvolde.

Ved et rent tilfælde blev ruinerne af Vindolenda opdaget. Det skete under drænarbejde i sensommeren 1972, og året efter kom der gang i udgravningerne. Nu er hele hovedkvarteret, flere forter og muren i næsten hele dens udstrækning blevet afdækket og kortlagt.

Der er informationscentre og museer, hvor udvalgte strækninger af muren vises i 3D. Computergenererede film visualiserer, hvordan livet formede sig, og hvilke faciliteter der var til rådighed: badehuse, latriner, værksteder, butikker, tempel og kirke. Og Vercovicium, også kaldet Housesteads Fort, havde 800 indbyggere og eget hospital.

Vandresti langs hele muren

De mange fund, der er blevet og fortsat bliver gjort under udgravningsarbejdet, er med briternes vanlige sans for at gøre historien levende og vedkommende udstillet og forklaret i detaljer. Der er lædersandaler, klæder, smykker, våben, mønter, køkkengrej, læderskrivetavler og meget, meget mere. Og i sommerhalvåret er der talrige arrangementer. F.eks. er der mulighed for at følge arkæologernes arbejde, børn kan forsøge sig som romersk soldat og som gladiator osv.

Storbritanniens største og længste fortidsminde er ironisk nok ikke britisk, men romersk. Der er sket meget siden de første udgravninger for 40 år siden. Hele strækningen hører nu under English Heritage og er på Unescos verdensarvliste. For 10 år siden var en vandresti langs hele murens forløb fuldført, og udførligt brochuremateriale fortæller om murens forløb, og hvad der kan ses undervejs. Der er også forslag til kortere etaper, hvor muren er bedst bevaret.