På gåtur langs Romerrigets nordligste grænse

Da mailen med en udførlig vejbeskrivelse til Holmhead Farm Guest House, hvor vi havde booket overnatning, tikkede ind, smilede jeg lidt overbærende. Vi lader da bare gps'en finde vej, tænkte jeg. Jeg blev klogere.

I landsbyen Greenhead lidt syd for grænsen mellem England og Skotland forsvandt signalet, og så nærlæste vi ellers kørselsvejledningen. Alligevel troede vi, at vi var kørt forkert. Den smalle træbro, vi skulle over, kom uden varsel og krævede et skarpt højresving under en lavthængende hyld.

Større køretøjer er henvist til vadestedet ved siden af.

Og så blev vejen smallere og smallere for at ende som en markvej med høje træer langs vandløbet til venstre og græssende kvæg til højre – uden hegn – og slutte ved en solid låge. Værten stod klar til at åbne, og så holdt vi foran et velholdt farmhus i to etager opført af sten fra Hadrians Mur – målet for denne ekspedition.

En nat på muren

Holmhead Farm Guest House er bygget direkte oven på muren, så det var med en helt speciel følelse, vi lagde os, rent bogstaveligt, til at sove på muren, som man ellers ikke må gå på.

Stedet hedder "turret 46 a" på kortfortegnelsen, oplyser værtsparret Judy og Alan Clark, som også kan berette, at farmen omkring år 1800 blev opført af materialer fra muren.

»Dengang gik man ikke så højt op i at frede. Når der skulle bygges, fandt man de materialer, der var tilgængelige,« forklarer værtsparret.

Ifølge dem er der brugt sten fra muren til flere huse i området – også til Thirlwall Castle et stenkast borte, så allerede dengang var genbrug in.

Borgen blev opført af John Thirlwall omkring år 1300 som hjem og fæstning. I slutningen af 1600-tallet flyttede slægten til det mildere Hexham og solgte i 1748 borgen til jarlen af Carlisle, som imidlertid kun var interesseret i jorden og lod bygningerne forfalde. De maleriske ruiner blev et yndet motiv for kunstnere de næste par århundreder. De knejser højt på bakken og ligger ideelt for en lille aftentur og er markeret som et fortidsminde på den afmærkede vandresti langs Hadrians Mur.

Ved samme lejlighed kan man snuse til Northumberland Nationalpark, som begynder på den træbevoksede skråning lige bag farmens have.

Gå side om side

Efter næste dags "fully" english breakfast med æg, bacon, pølser, stegte champignoner og ditto tomater, yoghurt, juice, toast, marmelade og kaffe/te – standard på de kanter – følte vi os godt rustet til endnu en vandring på muren eller rettere sagt langs med den. Besøgende anmodes nemlig indtrængende om ikke at klatre op på muren, men følge den side om side – ikke i gåsegang. Det mindsker sliddet på vegetationen, som to fastansatte og 70 frivillige holder øje med i forbindelse med daglig vedligeholdelse af den ca. 120 km lange mur, der går fra kyst til kyst, fra Bowness ved Solwayfloden i vest til Wallsend ved Newcastle upon Tyne i øst.

Dagens etape med p-pladsen ved Steel Rigg som udgangspunkt går gennem et storladent landskab med stejle bakkedrag, maleriske slugter og vidtstrakte enge. Flere steder er der adskillige meter ned på den side, der vender mod Skotland, så muren, der var hvidkalket, har været et både imponerende og frygtindgydende skue.

Vi går på sydsiden, og groft tilhuggede stentrapper letter op- og nedstigningen, hvor der kan være risiko for at skride. I netop dette terræn gælder det om at have kondien i orden. Men også udsigten kan tage pusten fra én.

800 soldater

Den foregående dags oplevelser ved Housestead Roman Fort var helt anderledes. Selv om det ligger på et højdedrag, kan både barnevogne og kørestole være med, for terrænet fra vejen og dertil skråner jævnt. Her kan fantasien få frit spil med forestillinger om, hvordan dagligdagen kan have været for 800 udstationerede soldater, der levede her i flere år. Man kan se, hvor deres barakker og kommandantens bolig var placeret, og hvor der var toiletter og badefaciliteter. En komplet model vises i det nærliggende museum.

Fortets nordside støder op til muren, hvis forløb vestpå går gennem en lille skov. Her går vi på selve den græsbevoksede mur, indtil vi ledes ned og igennem en af de karakteristiske kvæglåger for at fortsætte.

Nu og da må man standse for at lade blikket vandre ud over et storladent landskab med spredt bebyggelse, masser af får og en smule kvæg. Og fundere over, hvilken kraftpræstation det har været ikke alene at rejse dette forsvarsværk tværs over landet, men også at transportere materialer hertil og forarbejde samme.

Tre råd til rejsen