Djerba uden for sæsonen

Det er vinter og bidende koldt frostvejr i Danmark. 3,5 timer efter lander flyveren i lufthavnen i Djerba, hvor der om dagen råder dansk højsommer.

Djerba er ikke større end Falster, og næsten pandekageflad. Højeste punkt er 54 meter over havet. For omkring 150 kr. får vi en af øens mange taxachauffører til at vise hele øen frem for os.

Da vi er kørt fra lufthavnen og ud på vejene, bliver vi mødt af et virvar af biler i alle forfatninger. Nogle mangler sidespejle, blinklys eller lygter. Vores taxachauffører fortæller stolt, at hans Opel Astra har mere end 1,2 millioner kilometer under kølerhjelmen.

Det ses tydeligt på rattet, der hænger sammen ved hjælp af sort tape, og på de manglede dippedutter på instrumentbrættet.

Eventyrlig ø

Djerba fortryller os hurtigt med sin charme, så vi glemmer alt om den hastige trafik. Øen er siden oldtiden blevet kaldt for Lotusspisernes Ø, hvor den bliver omtalt i den mytologiske fortælling ”Odysseen”.

Her strandede Odysseus og hans besætning under deres færd rundt i Middelhavet. Indbyggerne på øen beværtede mandskabet med lotusblomstens frugter, der smagte eventyrligt, men maden havde den uheldige bivirkning, at man glemte alt om dem derhjemme. Dermed var Odysseus’ skæbne tæt på at være beseglet. Men den græske helt formåede at komme ud af sin trance og slap væk fra Djerba.

Det er ikke svært at forstå, hvorfor søfolkene måtte kæmpe sig væk fra øen. Året rundt har Djerba nemlig masser at byde på.

300 dage med solskin

Djerba er beliggende få kilometer fra det afrikanske fastland og er den sydligste ø i Middelhavet. Øen kan skilte med 300 solskinsdage om året, og i sommermånederne, hvor der kan blive nærmest kvælende varmt på fastlandet, vælger mange tunesere at rejse på ferie til Djerba, hvor varmen er lettere at leve med på grund af brisen fra havet.

Gennemsnitstemperaturen i vintermånederne er dog ”kun” på behagelige 21-22 grader. Alligevel er strandene næsten mennesketomme på denne årstid, selv om her er lige så varmt som på en dansk sommerdag.

Djerba har omkring 150 hoteller, der alle ligger på øens nordøstlige side langs Sidi Mehrez-stranden. En sandstrand, hvor man kan vandre i vandkanten i timevis, hvis man vil.

Er man til vandsport, er det næsten kun fantasien, der sætter grænser for udfoldelsesmulighederne her. Dykning, surfing, vandscootersejlads, kajakture og meget mere. Du kan også leje en hest eller en kamel og tage en ridetur i vandkanten eller frekventere kasinoet, spaerne, golfbanen, eller tennisanlæggene, der alle ligger i turistzonen. Kort sagt har Djerba aktiviteter for alle – også uden for sæsonen.

Men vinteren er uomtvisteligt lavsæson på øen, og strandene ligger næsten ubenyttede hen. Så vi må leve med, at parasoller og omgivelserne generelt ikke er shinet helt op, ligesom alle strandbarerne heller ikke er åbne. Til gengæld er der fredeligt – næsten som på en øde ø inden for resortets rammer.

En ø med forskelligt i bagagen

Selv om her er fredeligt, har skiftende folkeslags indtog og kamp om øen op gennem tiderne sat deres aftryk på Djerba. I 1956 fik Tunesien sin selvstændighed fra Frankrig, og i 2011 måtte præsidenten Ben Ali flygte fra landet efter en folkelig revolution, som var en del af Det Arabiske Forår.

I dag er landet i gang med en demokratisk omstillingsproces, hvilket giver en del politisk uro. Dette mærker man dog ikke særligt meget til på Djerba, der ligger langt væk fra hovedstaden Tunis.

Dog var øen i foråret 2013 ramt af organisatoriske problemer i forhold til affaldshåndteringen, der var gået helt i stå. Den nordafrikanske nations trængte økonomi ser man også tydelige spor af på Djerba.

I dag bor her cirka 150.000 mennesker – og det indbefatter jøder, kristne og muslimer, som omgås i fred og fordragelighed.

Berberne er den største befolkningsgruppe, og man lægger specielt mærke til berber-kvinderne, der ofte klæder sig i gevandter fra top til tå samt solbriller og bredskyggede hatte, så solen ikke slipper ind. En del af – specielt de ældre berber-mænd – er iført lange kjortler og har en fez på hovedet. Bedetæpperne benyttes endvidere flittigt i det offentlige rum.

Obligatorisk at prutte

Øens to største byer hedder Houmt Souk og Midoun, hvor cirka halvdelen af indbyggerne holder til. I hovedbyen Houmt Souk er der en fin basar, hvor det er muligt at gøre en god handel. Her er et bredt udvalg af ægte tæpper, håndlavet keramik samt lædervarer – også kamellæder – og et hav af tøj og sko.

Men man skal være forberedt på en skarp forhandling om prisen. På Djerba er det nemlig god skik at prutte om prisen, så vi er oppe imod fremragende handelsmænd.

Basaren er normalt velbesøgt af både turisterne og af byens egne knap 50.000 indbyggere, men besøger man stedet under fredagsbønnen uden for sæsonen, er der yderst få kunder, og vi kommer hurtigt til at løbe spidsrod mellem købmændene, der alle har en meget proaktiv salgs-teknik.

De fremherskende sprog på Djerba er arabisk og fransk, men mange kan også en smule engelsk eller tysk, hvilket er behjælpeligt for en turist i basaren.

Gyngende dromedar-tur

En anden yndet turistattraktion er en tur på dromedarryg i en karavane af andre turister.

Dromedarer og kameler er nøjsomme dyr, der kan klare sig i månedsvis med det vand, de får ved at spise ørkenplanter, og derfor har disse langlemmede pasgængere i århundreder været et yndet transportdyr i det ørkenprægede Nordafrika.

På Djerba transporterer de for det meste turister, der får sig en gyngetur på ”ørkenens skib”. Helt op til 300 kilo kan de have på ryggen, mens de forcerer nogle af de mest tørre og varme egne af kloden. Helt så meget vejer denne turist dog ikke. Siddende i godt og vel to meters højde får jeg et lille indblik i Djerbas bagland, hvor der findes små olivenplantager og daddelpalmer samt små kornmarker og lidt husdyrbrug.

Landskabet bærer tydeligt præg af, at der ikke er langt til Sahara herfra. Det er så absolut sand og sol, her er mest af.

Prisvenlig og autentisk ferieø

For danskere med trang til sommervarme i vinterhalvåret er Middelhavsøen blandt de billigste Syden-rejsealternativer.

På Djerba mødes Europa og Afrika i fredelig sameksistens, og uden for turistzonen møder man en autentisk, fremmedartet kultur og sine steder et lokalområde, der vidst godt kan beskrives som værende permanent uden for turist-sæsonen.

Fem råd til rejsen

LÆS MERE OM ferie i Tunesien PÅ GUIDE.DK