London i børnehøjde

Altså morfar, det er ikke en bjørn, det er en panda.«

Det syvårige barnebarn Anton, en rejsevant dreng med besøg på Mallorca, i Thailand, på Gran Canaria og syv gange Grækenland, var i sit es her på Londons naturhistoriske museum i det nygotiske bygningskompleks, hvor han så kopier af blåhvaler og skeletter af dinosaurer, ikke mindst det 26 meter lange af en diplodocus.

Men det ligesom lå i luften, at dagens højdepunkt ville komme senere.

Anton og hans mor som chaperone var inviteret på fodboldrejse og valgte den klassiske måde at komme til London på: med DFDS Seaways fra Esbjerg til Harwich, toget ind til Liverpool Street Station og derefter undergrundsbanen til hotellet, der lå i Hammersmith, en lille times videre rejse. Allerede i Harwich, inden toget afgik mod London, var rejsen ved at udvikle sig til en mindre katastrofe. Antons morfar ville have kaffe i cafeteriet. Han betalte og lagde pungen ned i lommen. Troede han.

Lidt efter kom drengen:

»Morfar, vil du ikke have din pung. Den lå på gulvet.«

Med penge, kreditkort, togbilletter etc.

Højstemt lovede morfar, at drengen næste dag, fredag, ville blive belønnet i legetøjsbutikken Hamleys på Regent Street nær Piccadilly Circus. Koste, hvad det ville. Hvilket det også kom til.

Velinstalleret på Hotel Holiday Inn Express Hammersmith nåede hans mor dårligt at pakke ud, inden hun fastslog, at det nu var tid til indkøb.

Endnu en tur i undergrunden ind til Green Park Station, fordi morfar ville i Fortnum & Mason, det eksklusive kompleks, som også er den britiske dronnings købmandsbutik, om end hun næppe selv handler ind.

Morfar fik sin flotte krukke med Stilton, den britiske udgave af Rochefort.

En træt dreng

Allerede om bord på Dana Sirena var Anton blevet gennemfotograferet. Mens han spiste sin delikate børnemenu, mens han stod ved rælingen, og senere i togene ind til London.

Nu var de så endelig fremme ved Piccadilly Circus, men den ellers samarbejdsvillige dreng var ikke til sinds at stille op til yderligere fotografering med den berømte statue af Eros i baggrunden.

»Så vil du vel heller ikke med hen i legetøjsbutikken,« lød truslen.

Og så stillede han op. Men han så ikke glad ud.

I Hamleys, der betegnes som verdens største legetøjsbutik, lænsede Anton sin morfar for en del pund, da han slog sig løs i afdelingen for Skylanders Giants. Men han havde jo gjort sig fortjent til det.

Herefter om i Carnaby Street, der ikke er, hvad den var i Beatles-tiden, men nu mest består af mærkevarebutikker, hvor chaperonen så slog sig løs.

Anton var ved at være træt, og han tog glædeligt imod tilbuddet om at besøge den ældgamle pub Shakespeare's Head, hvor han fik en gigantisk portion af fish & chips, som han spiste en fjerdedel af. Engang havde børn ikke adgang til pubberne, men her var der intet problem. Belæsset med pakker foreslog chaperonen, at der nu skulle spenderes en taxa hjem til hotellet.

Kampdagen

Endelig blev det lørdag, dagen for kampen mellem West Ham og Newcastle på Upton Park, der ifølge undergrundskortet kunne nås i ét hug.

Men først Natural History Museum, der ligger ved undergrundsstationen South Kensington få stop fra vort nu faste udgangspunkt, Hammersmith. Inden afrejsen mod Upton Park, der skulle vise sig at blive et mareridt, fik Anton det direkte spørgsmål:

»Hvad har du glædet dig mest til, museet eller fodboldkampen?«

»Hvad tror du,« sagde den fodboldtossede knægt, der selv spiller i ASA og ofte følger favoritholdet AGF på Aarhus Stadion.

»Godt,« sagde hans morfar. »Så tager vi til Upton Park.«

På grund af sporarbejde i weekenden var dele af strækningen lukket, så der skulle skiftes tog flere gange, ind på én station, forsøge at finde ud af, hvordan man kom videre, til et skifte på endnu en station, og endelig et sidste skifte, inden der stod Upton Park.

Vi fulgte strømmen af fans gennem de trøstesløse gader. West Ham er en arbejderklub, og det bærer omgivelserne præg af.

Fandt med møje og besvær frem til indgang South, hvor billetterne skulle hentes. De burde have ligget klar, da vi tjekkede ind på havnen i Esbjerg, men der var gået kludder i systemet, forklarede DFDS Seaways-folkene bag skranken. Vi og 30 andre fodboldfans frygtede, at vi aldrig kom til fodbold, men til sidst fik vi forklaret, at vi skulle hente billetterne på stadion.

At en flok af de andre skibspassagerer først nåede frem 40 minutter efter kampstart skyldtes, at de ikke kunne finde ud af det på dagen komplicerede undergrundssystem.

Fodbold uden udsyn

Når man bestiller fodboldbilletter hos rederiet, får man altid plads blandt udeholdets fans. Vi skulle sidde bag det ene mål sammen med de mange tilrejsende fra Newcastle i det nordøstlige England. Holdet stod til nedrykning efter en miserabel sæsonstart, men alle var alligevel i højt humør. Så vi satte os på vore tre pladser.

Men da kampen gik i gang, opstod der problemer. Alle rejste sig og blev stående. Og den 124 centimeter høje dreng kunne absolut intet se og begyndte græde.

Vi flyttede ham lidt rundt, og endelig fandt han en plads på trappen op til tribunen. Her havde han frit udsyn. En kontrollør sagde, at man ikke måtte blokere trappen, men dårligt var hun væk, før Anton igen tog sin plads.

Kampen endte 0-0, men selv uden mål er engelsk fodbold noget for sig selv. Og vi 35.000 tilskuere var godt underholdt, ikke mindst på grund af det høje tempo, der er varemærke for football på de britiske øer. Tilbage til hotellet, igen med de mange skift.

Nye togproblemer

Det blev søndag, hjemrejsedagen, men Anton nåede lige at få en tur i to-dækker busserne.

Bådtoget afgår altid fra Liverpool Street Station med et stop eller to undervejs.

Men denne søndag var der også kludder i forbindelserne til Harwich, så det blev endnu en omstændelig rejse.

Endelig i kahytten, hvor barnets moder kom med følgende udsagn:

»Hvis I igen vil på fodboldrejse til London, synes jeg, at I skal tage et fly. Det er så nemt. Undergrunden fra lufthavnen ind til hotellet. Se alt det rod, der var på vejen ud til Harwich.«

»Hvad synes du, Anton. Fly eller skib?«

»Skib, selvfølgelig. Det er meget sjovere.«

Tre råd til rejsen