Oplev Tenerifes store natur

Hver dag triller kolonner af fyldte busser ind foran de talrige hoteller, som ligger langs Tenerifes sydkyst. Her afleverer de tusinder af nyankomne turister, som de kommende dage vil indtage bodegaerne, restauranterne, diskotekerne, butikkerne og selvfølgelig strandene. Sådan kender de fleste charterøen, som i årtier har taget imod tusindvis af danskere. En meget stor del af de gæster, som hvert år besøger Tenerife, har en mere eller mindre fast trekants-rute imellem hotellet, stranden og aftenens udvalgte spise- og forlystelsessted.

Men den kanariske ø har en helt anden dimension. Nemlig en natur i særklasse som relativt få når at opleve. Landskabet har en variation uden sidestykke. Fra den golde, rå stenørken i Teide Nationalpark, hvor Spaniens højeste punkt rager næsten 3.800 meter i vejret, til fugtig subtropisk regnskov og laurbærskove i de nedre dale.

Fra Anaga-halvøens bizarre vulkanske klippe-knopskud til små, frodige opdyrkede dale. Ikke at glemme dramatiske kyststrækninger, eksempelvis ved Los Gigantes på vestsiden og Punta de Teno på nordsiden.

Rå ørken i Teide Nationalpark

På mindre end en time i bil fra sydkystens strande og urbane liv når man til den diametrale modsætning. Turen fra hotellet i Playa de las Americas med Teide Nationalpark som mål fører snart ind i en tyndt beboet egn, først med opdyrkede marker og bananplantager, hvorpå det ad vejen TF-21 begynder at gå stejlt opad, igennem hårnålesving, og så begynder det vilde landskab for alvor at tage over. Snart befinder vi os over skyerne. Et betagende syn at se ned på vattæppet, tungt hvilende over kyststrækningen under os.

Lige nu kører vi op igennem en pludselig passerende skybanke, som dog taber pusten minut for minut. Med ét er vi fri af tågen, og himlen står knivskarp blå, og efter endnu et par serpentine-sving, står Teide-vulkanens kobberrøde kegle og rager op over hele landskabet. Los Roques de Garcia. Arrede, furede og forkrøblede rejser denne formation af vulkanske skulpturer sig foran og danner en drømmeagtig forgrund til Teides perfekte kegle.

Endnu mere betagende end vejen sydfra er at angribe Teide-parken ad TF-21 fra øst mod vest. Vejen følger det øverste af bjergkammen og Orotava-dalen, og især ud på formiddagen er der de bedste chancer for at se skyerne samle sig langs nordkysten, men stadig med en helt blottet Teide, som står funklende og knivskarp over det tiltagende skydække nedenunder.

Tre dramatiske kyststrækninger

Kystlinjerne på Tenerife er de flotteste blandt samtlige øer i Macaronesien. Vi er så heldige at bo på et lille hotel i feriebyen Los Gigantes i nordvest, og her behøver vi bare at vende hovedet mod nord, så folder den stejle og nøgne skrænt sig ud lige for øjnene.

Navnlig sidst på dagen, når den nedgående sol sender sine røde stråler ind mod den høje væg, virker det nærmest, som om den står i flammer.

Punta de Teno for enden af TF-445 er afstikkeren værd. Her hæver kysten sig i tætte kolonner af adskilte afsnit, og når man betragter strækningen vinkelret, ser det ud, som om kolonnerne står skulder mod skulder og gnubber sig ind mod hinanden. I modsatte ende af øen, helt ude på Anaga-halvøen, ligger kystpartiet omkring Roque de las Bodegas ikke under for dramaet, de to andre steder byder på. Her er de knoprede bjerge bare ikke golde, men saftig-grønne. Hvilket selvfølgelig hænger sammen med den meget større mængde nedbør, som falder her, men det grønne er også et resultat af en anderledes geologi end i vest, fordi området her er øens ældste. I nærheden af byen Taganana findes nogle herlige fiskerestauranter helt ud til kysten, og her finder vi den ideelle kombination af god mad og stor udsigt.

Anagas grønne frodighed

Anaga-halvøen byder på en helt særegen natur, som bare understreger Tenerifes landskabelige mangfoldighed. Bjergene opleves langs vejen fra Tejina på nordkysten til San Andrés i syd. I dalene langt nede under os er der anlagt terrasser, hvor der dyrkes afgrøder og frugter. Nu og da ligger små hvide landsbyer drysset tilsyneladende vilkårligt ud. Vi kører ruten fra begge retninger, og den drabelige stigning fra kysten fører igennem flere klima- og vegetationszoner. Nederst er her varmt og klart, men snart afløses det af kølighed og em. Vi er nu inde i et troldelandskab af tåge, hvor sigtbarheden er umådelig lav. Kun de nærmeste stammer af fyr og enkelte laurbær ses fra vejen.

Længere ude fortoner skoven sig diffust. Her er fugtigt som i en regnskov. Kæmpe bregner, små rislende bække og vilde orkidéer dominerer. Snart er vi oppe over den omklamrende tåge efter et kvarters kørsel ad den vildt snoede vej. Heldigvis er her flere miradores – udsigtssteder. Dagen er uhyre klar, og det sjældne syn af Gran Canaria i øst og El Hierro i vest bliver vi belønnet med.

Bjergturen over dem alle

Det gælder om at holde tungen lige i munden, når de mange afsindigt skarpe kurver skal forceres. Et øjebliks mistet koncentration kan blive fatalt. Det er bare pokkers nemt at blive distraheret af de gentagne storslåede syn, man møder på vejen op til den lille bjergflække Masca, som ligger i 600 meters højde.

Masca var for ikke så mange år siden helt afsondret fra omverdenen, så landsbyens sjæle talte et gammeldags spansk. I dag er det anderledes, for nu er det blevet et populært udflugtsmål. Beliggenheden fås ikke flottere. Fra et udsigtspunkt skuer man ud over den vilde Barranco de Masca, som nærmest æder sig ind på de små huse. Den knap tre timer lange vandretur ned igennem kløften til kysten er forrygende og smuk. Det går stejlt ned – og lige så stejlt op! Derfor vælger de fleste at blive hentet i båd og sejlet til Los Gigantes. Men, så er der jo lige det med bilen, hvis man selv er kørende: Ja, så hedder det vel retur – og her skal man lægge yderligere en time til, medmindre man er meget ihærdig og veltrænet.

LÆS MERE PÅ GUIDE.DK OM De Kanariske Øer