Stævnemøde i Falsterbo

Sådan en lørdag morgen i september er der et jævnt træk af biler gennem Falsterbo. De fleste standser ved Kolabackan for enden af Fyrvägen, hvor de spytter mennesker og grej ud. Her deler de sig i to: golftaskerne til venstre; fuglekikkerterne til højre.

Vi er på fugleholdet og sætter kurs mod fyret, hvor naturguiden P-G Bentz tager imod med åbent vingefang og oceaner af viden og fortællelyst.

»Fuglene flyver i flok, når de er mange nok,« citerer han fornøjet Benny Andersen i anledning af, at der i dag er danskere i tilhørerskaren. Og klokken ni er kaffen klar i Fyrtårnet sammen med gode svenske kanelbullar. Men tilbage til fuglene:

Flok efter flok

Intet sted i Sverige kan man se så mange trækfugle som her. Omkring 500 millioner trækfugle forlader hvert efterår Den Skandinaviske Halvø, og 90 pct. af dem trækker i sydvestlig retning, og mange af dem passerer Falsterbo-halvøen, forklarer P-G Bentz:

»Det er en lang og farefuld rejse, fuglene begiver sig ud på. Nogle skal så langt som til tropisk Afrika. For mange fugle er Østersøen den første store udfordring, så de flyver langs kysten, så længe de kan. Det er derfor, de forlader fastlandet her nede ved Falsterbo,« fortæller han, og afbryder så sig selv for at pege op i himlen:

»Det er gul vipstjert. Ja, I kan ikke se dem – men jeg kan høre dem,« forsikrer han:

»Desværre blæser det en del, så der er ikke så mange fugle i luften i dag. De holder sig i ro, for de kan hverken navigere eller høre hinanden. Hvis de begiver sig ud nu, kan de lige så godt havne på færgen fra Trelleborg til Sassnitz, selv om planen var Møns Klint,« forklarer han.

Men rovfuglene er ude i blæsten, og P-G Bentz præsenterer os blandt andet for hvepsevågen, der på svensk hedder ”bivråk” , og som angiveligt kan se en hveps på 300 meters afstand. Nogle gange kan man være heldig at se sådan én stikke af med et helt hvepsebo, som den slår sig ned og mæsker sig med.

Og så er der spurvehøgen. En smuk lille rovfugl med stribet underside, og ben og øjne så gule som smørblomster. Adskillige spurvehøge kredser her omkring fyret, og én af dem er såmænd blevet fanget i ornitologernes net denne morgen. Det giver os mulighed for at se sådan en ung fyr lige i øjnene, mens Bentz med et sikkert og kærligt greb viser fuglen frem for den voksende gruppe af tilhørere, inden han giver friheden tilbage til den nu registrerede og ringmærkede høg.

Early morning birds

Indfangning og ringmærkning foregår blandt andet her ved fyret og varetages med udgangspunkt på Falsterbo Fågelstation, som ligger en kilometer i fugleflugtslinje herfra.

Fuglestationen er en beskeden bygning, hvor vi for bare 180 svenske kr. har overnattet sammen med to medarbejdere og seks gæstende fugleentusiaster.

Stedet har et godt udrustet køkken til gæsternes disposition, men ellers er eneste luksus, at man kan regne med absolut ro klokken 21. Da er alle andre nemlig gået til køjs. Ikke nogen dårlig idé, når man skal op klokken fire for at fange og ringmærke morgenduelige trækfugle. Vi andre snuer, til klokken er næsten seks, og kommer så ud i en fart, så vi kan nå at opleve solopgang ved stranden.

Hernede møder vi rovfugle, trækkende gæs – og fuglekikkerter. Efterhånden som vi nærmer os Nabben, der er sydspidsen af Falsterbohalvøen, tiltager antallet af kikkerter, og som vi og morgenstunden skrider frem, ser vi næppe et buskads, uden der stikker et kikkertteleskop op.

Det er ikke kun fuglene, der kommer år efter år. En gruppe hollændere betror os, at de bor her fast en uge hvert år i september, og Eva Andersson og Christer Jönsson, der er lidt mere lokale, erklærer, at de er kommet her gennem de sidste 45 år.

Som vi står her i morgensolen og spejder efter tunge vingeslag over Østersøen, er det ikke så vanskeligt at forstå. Og når P-G Bentz fortæller om det vældige fugletræk, man kan opleve den morgen, hvor vinden har lagt sig, er det svært ikke at ærgre sig over, at vi ikke kan blive – bare et par dage til.

Sild i Skanør

Inden vi endegyldigt sætter kursen tilbage mod Sjælland, gør vi ophold i Falsterbos tvillingeby, Skanør. Den kan takke middelalderens sildefiskeri for sin eksistens og er derfor den dag i dag velforsynet med sildeboder og fiskerrestauranter.

Vi tjekker ind på Røgeriet i Skanør havn. Her har vi reserveret bord, hvilket viser sig at være en god idé; vi er bestemt ikke de eneste, der har valgt at spise sild eller andre fiskeretter til frokost her. Og www.rogeriet.se er hermed anbefalet af deres udsendte.

Fire råd til rejsen

Fugletræk ved Falsterbo

Oplev ringmærkning

Skånemarked i Skanør