Hele Danmarks gamle by

Seks bønder kommer rullende med en trækærre og får gruset på stien til at hvirvle op i luften. Hvor varmt de har det under uldbukserne og bomuldskludene i den stegende sommersol, tør man kun gisne om. Ikke desto mindre spiller de rollen fuldt ud.

»Sæbe, ti skilling!« råber de nærmest i munden på hinanden. Engang imellem bliver der givet et slagtilbud: tre for 20 skilling.

Bagved de muntre, højtråbende aktører løber et par mindre børn. De synes nærmest tryllebundet af de autentiske kostumer, trækvognen og de bare tæer.

En verden langt fra nutidens computere, internet og mobiltelefoner.

Som en rigtig by

Scenen med bønderne og trækærren udspiller sig i Den Gamle By. Det levende friluftsmuseum blev grundlagt i Aarhus i 1909, da den historiske by fik tildelt Borgmestergården som sin første bygning. Den gamle gård blev bygget helt tilbage i 1597 og husede i mange århundreder Aarhus’ førende købmænd. Mange af disse havde også en nebengesjæft som borgmester.

I dag, lidt over 100 år efter, består det enorme friluftsmuseum af 75 historiske huse, samlet fra 24 forskellige byer i Danmark. Alt fra posthus til cykelforhandler er repræsenteret i samlingen, der er bygget op som en ægte købstad.

Man skal da heller ikke befinde sig lang tid i Den Gamle By, før navnet giver mening. Som i en mindre nutidig forstad ligger butikkerne ud til begge sider af brostensbelagte gader. Butikkerne er åbne og prøver på bedste vis at lokke folk til med attraktive vinduestilbud. Tilbud, som de så ud tilbage i 1600-, 1700- eller 1800-tallet, hvor et ord som inflation endnu ikke havde nogen betydning.

Indenfor finder man langt de fleste steder forbrugsgoder lavet efter datidens foreskrifter til nutidens pris. Og selv om man ikke er interesseret i at købe, kan man altid få en bid historie – f.eks. i Schous Sæbehus, 1920’ernes svar på Matas, eller i Pouls nostalgiske radiobiks fra 1970’erne.

Det er dog ikke kun butikker, som er åbne i Den Gamle By . Nærmest alle håndtag på alle etager i alle huse overalt i byen går op, når der trækkes i dem. På den måde smelter hele byen sammen og bliver til ét stort åbent museum, hvor hver gæst kan få sin egen unikke oplevelse.

For hele familien

Tilbage på den lille sti er bønderne så småt rullet videre med salgsvognen, stadig tæt fulgt af en flok begejstrede børn.

Halsende efter kommer en mindre karavane af forældre og bedsteforældre, der tydeligvis har givet de mindste medlemmer af familien lov til at rende i forvejen. Småsvedende og forpustede kaster de iagttagende blikke på det røde bindingsværkhus langs stien.

»Kan I huske, da man boede sådan her?« spørger én af de mest gråhårede i forsamlingen.

Hun ser umiddelbart ud til at være den eneste, der har år nok på bagen til at huske så langt tilbage. De andre ryster i hvert fald hovedet fra side til side.

Én af børnene har valgt at løbe tilbage mod forældregruppen. Hendes lange lyse hår står bagud som følge af den høje fart.

»Oldemor, skynd dig! Man kan komme herind,« siger hun i et begejstret, men dog bestemt toneleje til den gråhårede dame – der er ingen vej udenom for oldemor.

Sammen går de ind i en gammel folkeskole fra 1741. Mørke pulte med papir og blækpinde står i række efter hinanden. Som minde om fortidens strenge disciplin ligger et stykke stramt, flettet skibsreb, bedre kendt og frygtet som tampen, på katederet, og i rummet ved siden af udgør en omgang slidte møbler et bud på skolelærens private bolig.

Den lille pige står med store øjne, imens oldemor prøver at overbevise hende om, hvor godt skolebørn har det i 2013. Som de står der, to familiemedlemmer med tre generationers mellemrum, udgør de noget helt essentielt for et besøg i Den Gamle By. Friluftsmuseet formår nemlig at skabe en attraktion, hvor der er noget helt særligt at hente for alle medlemmer af familien. Imens de mindste fascineres og udfordres af de åbne, livlige omgivelser, mindes de ældste flere steder om egen barndom og opvækst. Og mens de legesyge får et sjovt møde med de mange aktører, fordyber de historieinteresserede sig i alt fra smedefagets til legetøjets udvikling. Til sidst kan hele flokken gå sultne på smagsoplevelse hos bageren eller i konditoriet.

Teaktræ og kollektiv

Oldemor er ikke den eneste generation, der vil kunne nikke genkendende til Den Gamle Bys billedlige minder af dansk fortid. Seneste projekt på friluftsmuseet går nemlig ud på at genskabe de frie 70’ere, hvor unge venstreorienterede boede i kollektiver, og begrebet ’kernefamilie’ blev defineret.

Så straks man træder indenfor i Tårnborg-huset og videre ind i kollektivet, fornemmes fællesskabsstemningen og især den socialistiske tilgang. Med udgangspunkt i fire studerendes hverdag fra 1974 flyder det med fodformede lædersko, pangfarvede køkkenservice og rustikke ølkasser, imens plakater ytrer holdninger om både Vietnamkrigen og danske kvinders kamp for ligestilling. Videre inde i kernefamiliens lejlighed er pangfarverne byttet ud med mere diskrete nuancer, og den kaotiske, impulsive indretning er byttet ud med en gennemgående teaktræsstil, som alt fra køkkenlågerne til fjernsynsmøblet er bygget af. To vidt forskellige lejligheder, der repræsenterer to vidt forskellige grupper af 1970’ernes danske befolkning.

Da skridtene igen tages ned af trappeopgangen og ud på gaden, kører en hestevogn forbi. Hovene klinger melodisk mod brostenene, imens kusken råber og svinger lidt med tøjlerne til gæsternes fornøjelse. Hestene kvitterer med en ordentlig omgang hestepærer og sætter dermed det sidste autentiske punktum for besøget i Den Gamle By.