Spil linksgolf i Sverige i Hörby

Der er noget mytisk over linksgolf. Fornemmelsen af at spille helt derude på kanten af den civiliserede verden, ude mellem klitterne, hvor der dufter af saltvand, og vinden blæser kinderne røde, før man er nået til første green. Det er golf, som det oprindeligt var tænkt. Et spil, hvor naturen sætter rammerne for dagens runde uden hensyntagen til spillerens talent eller baneejerens omsætning.

Men linksgolf kan være svær at komme i nærheden af, især hvis man som på vores breddegrader er underlagt en kystbeskyttelseslov, der kun tillader trækfugle og badedyr at opholde sig i strandkanten. Det er godt for naturelskere, men trist for alle dem, der gerne så en nordisk St. Andrews eller Ballybunion slynge sig gennem Tisvilde Hegn eller – endnu bedre – mellem klitterne ved Husby Klitplantage.

Heldigvis er linksgolf en betegnelse med indbygget elastik, for selv om vi måske ikke har adgang til kyststrækningen, så kan vi tage alt det andet – de små dybe bunkers, de kreative greenområder og den naturtro fornemmelse – med os ind i landet. Og det er præcis, hvad de har gjort på Elisefarm Golf Club i Hörby, et charmerende og udfordrende golfanlæg, der ligger blot 40 minutters kørsel fra Øresundsbroens betalingsanlæg.

Ko-skind og øreklapstole

Set udefra ligner klubhuset et lidt slidt husmandssted af den slags, hvor malingen gaber omkring soklen, og tagpladerne lider af begyndende mosangreb. Men indenfor er stemningen anderledes varm og hyggelig – ja, familiær som på et familieejet hotel. Til venstre for indgangen ligger en meget lille reception, der også fungerer som bar, proshop og indskrivningssted. Det er kokken, der byder velkommen. Han er lige ude for at ordne noget under skranken, men forsvinder igen, da ejeren, Lars Ingesson, kommer forbi. Lars Ingesson er ikke ligefrem noget sludrechatol, men byder os venligt velkommen, mens han får styr på bookningen på computeren. Vi skal spille Elisefarms 18-hullers golfbane og overnatte på stedets herregårdshotel, der ligger blot 100 meter længere oppe ad grusvejen.

»Alt er i orden,« lyder beskeden, og vi får udleveret nøglerne til, hvad der skal vise sig at være nogle rigtig hyggelige værelser, indrettet i den smagfulde, skandinaviske countrystil med ko-skind på gulvet og storblomstrede øreklapstole. En hurtig kanalrundfart på fjernsynet afslører, at der trods et smalt udbud er Viasat Golf på 8’eren. Det er helt, som det skal være.

Ude bag de småsprossede vinduer kan vi skimte de første golfhuller, der er grunden til, vi er her. Elisefarm råder over noget så lovende som en golfbane, designet af det engelske arkitektfirma Hawtree Limited. Firmaets daglige leder, Martin Hawtree, er barnebarn af den oprindelige stifter og har de senere år stået som en af garanterne for den klassiske engelske tradition for linksgolf. Hawtree kender vi også i Danmark fra Simons Golf i Nordsjælland, men er måske mest kendt for projekter som Royal Birkdale og Trump International i England og Skotland.

Om Elisefarm kommer til at fylde lige så meget i Hawtrees portefølje er højst usikkert, men banen har under alle omstændigheder fået stigende positiv omtale, ikke mindst efter det anerkendte magasin Golf Digest i 2009 valgte at rangere den blandt Sveriges 10 bedste baner. Ved den lejlighed overhalede den en mængde stærke udfordrere, ikke mindst det nyere og mere fashionable linksanlæg, PGA of Sweden, der ligger bare 10 minutter fra Malmø centrum.

En bane i imponerende stand

Hvis man har travlt, kan man leje en buggy og spare gåturen rundt på banen, men der er vitterlig ingen grund til at snyde sig selv for den ekstra motion. Elisefarm er ganske vist ikke helt flad, men de få stigninger vil næppe få pulsen til banke i tindingerne, og der er sjældent særlig langt fra det ene teested til det næste.

Det betyder nu ikke, man kan gå og slappe af. Efter de første fire huller er vores lille selskab enige om, at det må være en af de længste starter, man kan komme ud for som golfspiller. Banen måler over 6.000 meter fra gul tee, og en stor del af de mange meter har banearkitekten brugt på de første tre par-4 huller, der i gennemsnit måler 387 meter. Det er saftsusemig nogle lange server, der skal sendes af sted.

Til gengæld må man overgive sig til det øvrige layout og ikke mindst banens stand, der ligger på et imponerende højt niveau. Her i slutningen af maj, hvor Explorer besøger banen, står greens snorlige uden det mindste tegn på træthed efter den lange vinter, og teesteder og fairways minder om luven på et tykt tæppe. Både greens og teesteder bliver trimmet med singleklippere, hvilket kan være en del af forklaringen på den flotte stand. I hvert fald kan det forklare de smukke prismeagtige overflader, der pryder teestederne, og som ingen af os har oplevet før. Hullerne følger den skånske scenografi og veksler utvungent mellem hede, skov og småsøer. Rundens højdepunkt kommer helt bogstaveligt på 12. hul, hvor man fra teestedet har en imponerende udsigt ud over anlægget og den nærliggende Ringsjön. Det krævende par-5 hul er samtidig en oplagt kandidat til dagens samtaleemne, en flot og farverig udfordring, der ender med et neglebidende indspil til en green med vand på alle sider.

Ideen var egentlig en kornmark

Elisefarm er en hård nyser, for fairways er smalle og bunkerne ubarmhjertige. Alligevel er vi tre tilfredse golfspillere, der giver hånd på 18. green med klubhuset og springvandet i baggrunden. Spilleoplevelsen har så afgjort været fra den øverste hylde, for man kan mærke, at ejerne har ambitioner med banen.

Det er også, hvad Lars Ingessons partner og bedre halvdel, Ingrid Linné, fortæller mig, da jeg fanger hende efter vores runde. Oprindelig var Elisefarm tænkt som et traditionelt landbrug, men så kom østlandene ind i EU, og det ændrede alt.

»Vi kunne se, at tilskuddene ville blive mindre, og så begyndte vi at overveje alternativerne. En af vores venner foreslog os, at vi kunne anlægge en golfbane. På det tidspunkt var kommunen den eneste, som ikke havde en bane,« siger Ingrid Linné.

Valget af banearkitekt faldt på Hawtree Limited, fordi firmaet i modsætning til så mange andre ikke ville lave om på det hele. Banen skulle have lov til at finde sin egen naturlige vej gennem terrænet, så man kunne bevare klubbens identitet og det skånske dna. Samtidig bidrog de med løsninger, som i dag betyder, at Elisefarm kan holde banen åben året rundt.

»Græsset på green er rødsvingel, som er en klassisk britisk græssort. Martin Hawtree anbefalede den på grund af klimaet, for den går i dvale om vinteren. Vi sørger kun for at holde greens lukket de første par dage, hvor vi har frost – ellers holder vi åbent hele året rundt, og vi har meget sjældent vinterskader,« siger Ingrid Linné.

Hun er forståeligt stolt over banen, men samtidig fastslår hun, at det er hotellet, der holder Elisefarm på ret køl. Til efteråret tager de hul på næste del af forretningsplanen, der går ud på at øge antallet af hotelværelser fra 27 til 47 og flytte restauranten fra det lille klubhus til det store hovedhus.

Samtidig forventer parret inden for de næste par uger at modtage den endelige tilladelse fra kommunen til at opføre 60 helårshuse i området. Husene skal hjælpe med at finansiere anlæggelsen af yderligere ni golfhuller, et gigantisk projekt, som der nok kommer til at gå lidt tid med.

»De nye huller kommer nok ikke de første par år,« siger Ingrid Linné og griner.

Fine skånske madoplevelser

Men alt det er fremtidsplaner. Lige nu står den på aftensmad i det lille restaurantområde, der er hyggeligt indrettet med levende lys og hvide duge.

Køkkenet er medlem af netværket Skånske Madoplevelser, der har som målsætning at præsentere det skånske køkken fra sin bedste side. Vores tre gange kalveentrecote med mandelkartoffelterrin og saltbagte gulerødder hører da også til i en kategori, der ligger langt over den klassiske golfburger. Forført af den gode stemning kaster vi os ud i en vinmenu, der skal vise sig at være et velsmagende, men også temmelig dyrt bekendtskab. 315 svenske kroner per mand for en øl og to glas vin er en hamper overraskelse på den endelige faktura.

Men vi kunne jo bare have spurgt, og det gjorde vi ikke. Vi var langt mere optaget af at tale om dagens oplevelser og de smørlækre greens og mit aldeles håbløse bunkerspil. God gammeldags hygge, som man siger – og det er også helt, som det skal være.