Pres pulsen på Playitas

Professionelle sportsfolk side om side med boldglade børn og pensionister, der lunter af sted på jogging-stierne eller daser ved poolen. Dét usædvanlige øjebliksbillede kan man dagligt opleve på en ø langt nede i Atlanterhavet, nærmere bestemt Fuerteventura, hvor Apollo Rejser siden 2009 har drevet sports- og familieresortet Playitas.

Da Playitas åbnede på idé af Apollos daværende direktør, Jan Lockhart, havde man det første år 12.000 gæster, men Lockharts ambition var 18.000, og det mål er trods den mellemliggende finanskrise nået nu.

»Vi har fået lavet en repræsentativ undersøgelse blandt 1.250 danskere, som viser, at 44 pct., altså næsten halvdelen, dyrker sportslige aktiviteter i ferien, primært svømning og løb. Playitas har på den baggrund vundet indpas hos danskerne, og i foråret 2013 lå vores salg til stedet 25 pct. over sidste års sommerferiesalg,« siger Apollos kommunikationschef, Rikke Koks Andreassen.

Aktiviteter for alle

Enhver kan købe en charterferie til Playitas, men man får mest ud af opholdet, hvis man er fysisk aktiv. Professionelle triatleter, svømmere og cykelryttere træner her, men det forhindrer ikke, at også almindelige børnefamilier, par og pensionister kan få en god ferie på resortet. Playitas råder over 42 sportsfaciliteter, hvoraf en lang række er inkluderet i rejsens pris, mens man skal betale for andre, typisk dem, der involverer dyrt materiel og/eller instruktører.

Siden 2009 er der løbende føjet nye faciliteter til udbuddet, senest et spaområde og en stor sportshal til bl.a. håndbold. I den første tid skæmmede en påbegyndt men ufærdig hotelbygning området; den er væk nu. Playitas er stort, over en million kvadratmeter, svarende til 1.000 parcelhusgrunde over gennemsnitstørrelse, og det betyder, at man ikke kan undgå at gå pæne afstande, når man skal fra indkvartering til spisesteder og aktiviteter – men gåture er også motion.

Under Jyllands-Postens tredages ophold i april afprøvede vi to af betalingsaktiviteterne foruden flere af de gratis. Første dag bød på en tur i havkajak fra Playitas' strand, som består af mørkt lavasand fra Fuerteventuras fortid som vulkanø, men som trods den dystre farve er lige så behageligt som det hvide sand, man finder på andre af øens 152 strande.

Ved surf- og kajakcentret klædte vi om til våddragt og svømmevest, inden vi bar dobbeltkajakken ned til vandkanten. Som begyndere blev vi sat ind i kajakkens funktion og stabilitet (den kan nærmest ikke kæntre), og så satte vi "dyret" i vandet, hoppede om bord og padlede det bedste, vi formåede.

Det gik nemmere end forventet, og snart passerede vi trods svag modvind den lille fiskerby Las Playitas, som har givet navn til ferieresortet. Vi fulgte kystlinjen, men holdt os klogeligt klar af de lumske klipper, som flere steder "langede ud" efter os. Bortset fra fiskerbyen er landskabet øde, men enkelte steder sås biler og telte. De tilhørte folk, som iført snorkel og svømmebriller jagede fisk med harpun. Vi mødte en af dem – og han skød ikke efter os!

På hjemturen i medvinden gik det endnu nemmere, og vi havde tid til at hilse på tre svømmere, som var 2-300 meter fra kysten, formentlig triatleter på seriøs træning.

En kraftig bølge skubbede til os, da vi gik i land, men ingen led overlast, ud over at det i løbet af et par timer godt kunne mærkes, at overarmene er mere vant til computertaster end til pagaj.

Cykelterræn i topklasse

Til næste dag var der bestilt cykler, lette kvalitetsracere med kulfiberstel og Shimanos næstbedste gear og bremser. Om formiddagen kørte JP's udsendte alene mod Fuerteventuras bjergrige indre ad små og store veje, de fleste med dejlig, blød asfalt uden huller.

Opad gik det konstant, men ikke stejlt, hvorimod en strid nordøstenvind tvang farten ned. En gruppe på seks ligesindede kom derfor som kaldet; det gav god læ at lægge sig bag dem nogle kilometer, indtil vore veje skiltes. Fra midten af øen gik det mod syd og nedad i medvind – hu hej.

Vi slog følgeskab med en lille gruppe tyskere, som ikke kørte så hurtigt, og så blev der lejlighed til at snakke lidt om tysk og dansk, glæden ved at cykle i korte bukser og den lange, lange vinter hjemme i Nordeuropa.

Eftermiddagen sluttede i selskab med to andre cyklende og en seriøs udfordring ved at cykle seks-syv km op til et fyrtårn nordøst for Playiatas. Først stiger vejen moderat, så går den lidt nedad, men til sidst føles det, som om den stiger til himmels. 25 pct. stigning er der på de sidste meter, men så er man også ca. 200 meter over havet, og Saharas sand ligger 100 km hen over havet mod øst.

Sådan en dag på cyklen gav 80 km og "kostede" 4.000 kalorier. På de fladere danske veje skal undertegnede køre 100 km for at opnå samme kalorietab.

Playitas har tre typer indkvartering: Lejligheder, hotelværelser og villaer, der ligger i hvert sit hjørne af resortet.

Børnefamilier bor typisk i lejligheder, hvilket giver fred og ro til dem, der vil have det, i hotellet eller villaerne på 115 kvm, som er Playitas' luksusindkvartering med store sove-, bade- og opholdsrum foruden privat pool i tilslutning til hver villa.

Uden mad og drikke ...

Der er mad og drikke for enhver smag. Det meste bliver indtaget i buffetrestauranter ved hhv. hotellet og lejlighederne, men vil man noget mere spændende, har Playitas også en italiensk og en spansk restaurant centralt i komplekset.

Ønsker man at prøve det lokale, er der en lille gåtur langs stranden til fiskerlejet Las Playitas, som bl.a. har et par spisemuligheder på havnepromenaden, eller man kan tage en taxa til Gran Tarajal, en lidt større by ved kysten seks km fra Playitas.