Nærkontakt på Dragsholm Slot

Man kan næppe besøge Dragsholm Slot uden at komme i nærkontakt med mindst et par vilde urter. I maden, i snapsen eller på en af de urtevandringer, som naturvejleder Jørgen Stoltz arrangerer i samarbejde med slottet.

Og et besøg på slottet kan fint begynde med en urtevandring, hvor Jørgen Stoltz øser af sin store viden om vilde planter og giver gode råd om urter og deres anvendelse.

Vandringen går gennem marker og enge og ned til stranden, hvor man kan samle ind til en glimrende strandurt-pesto, der kan blandes af for eksempel strandbede, strandtrehage, strandsennep og kokleare, der er en gammelkendt lægeurt på grund af sit høje indhold af C-vitamin.

Og C-vitamin kunne nok være aktuelt mod den forkølelse, jeg risikerer, da jeg står i rørsumpen bag slottet og for sent erkender, at gummistøvler ville være et godt valg til en urtevandring. Her blandt dunhammer og lysesiv finder Jørgen Stoltz herligt duftende vandmynter, der minder meget om pebermynte. Den kan bruges som velsmagende pynt til desserter og er fortrinlig i urtete, både frisk og tørret. Og så siges den at styrke både hjerte og nerver, så jeg propper et par stykker i munden, da naturvejlederen ser den anden vej.

Man må dog gerne plukke og tage med hjem. Det er tilladt at plukke vilde urter, bær og svampe, så længe det er til eget forbrug og i rimeligt omfang, fortæller Jørgen Stoltz. Det gælder dog ikke i slottets urtehave, og godt det samme, for det er ikke alle urterne her, der er spiselige. Her findes blandt andet en giftig kantbæger, men også en række velsmagende planter som bjørnerod fra Norge og sødskærm.

Sidstnævnte stammer fra Pyrenæerne, men har bredt sig over det meste af Europa og har vundet indpas i det nye nordiske køkken og her på Dragsholm slot.

Tæt på smagsløgene

Dragsholm Slot er vel nok mest kendt for sin meget roste gourmetrestaurant. Men i slottets mere uformelle spisehus kan man sagtens få en god madoplevelse uden at skulle vende foret ud af lommerne.

Her, som i restauranten, er der lagt vægt på lokale råvarer fra den omgivende natur og fra Lammefjorden, som næsten kan ses fra slottet, og som er kendt for sine kvalitetsgrøntsager. Lammefjorden, der slet ikke er nogen fjord, men et 6.000 hektar stort afvandet område, skylder i øvrigt sin eksistens til den daværende ejer af Dragsholm Slot, lensbaron Zytphen Adeler, der i 1873 satte gang i dige-byggeriet og afvandingen af fjorden.

Den gamle havbund består af frugtbart dynd, der nogle steder har en tykkelse på 20 meter, og her dyrkes et væld af kartofler, asparges, løg, gulerødder, selleri og andre rodfrugter.

Men tilbage til spisehuset, hvor køkkenchef Claus Henriksen præsenterer traditionelle retter på nye måder. Til denne dags deltagere i urtevandringen er der pølser med timian og salvie og hertil en kartoffelsalat med vilde løg og persille, dekoreret med tynde skiver af majroer, blomster af strandsennep og grønne kokleare-skud hentet lige uden for slotsporten.

Hertil ketchup med esdragon og en meget delikat remoulade af selleri, gulerødder og porrer. Endelig er der grov sennep og friskbagt brød, der overrasker ved ikke at indeholde urter. Til gengæld er smørret rørt med peberrod. Og så kan man nemt gå hen og glemme de våde sokker, man fik nede i sumpen.

Skulle maden ikke gøre det alene, er der hjælp at hente fra et utal af hjemmelavede kryddersnapse, der står og lokker på bardisken. Her genfinder vi mange af urtevandringens planter – og flere til.

Der er snapse på enebær, rønnebær, strandmalurt, tang, solbærblade, skovmærke og umodne grankogler. Sidstnævnte er populær, om end ikke på højde med den, der har trukket på grene fra det træ, der hedder hæg. Den dufter forførende af mandel og marcipan. Smagen kan ikke gengives her, da Deres udsendte er i bil.

Tæt på fortiden

Med snapsene in mente vil et godt råd være, at når I alligevel kører til Dragsholm, så tjek ind på et af slottets mange værelser. Og er man til spøgerier, er det bedst med et værelse på selve slottet. Her skulle der nemlig være chance – eller risiko, alt efter hvordan man ser på det – for at møde den hvide dame alias Celestine. Hun var en ung baronesse, der forelskede sig i en mand under hendes stand, og oven i købet blev hun gravid. Det var selvfølgelig en skændsel for familien, så hendes forældre besluttede at mure hende ind i væggen.

»Og det dør man jo af,« som slottets rundviser Lone Møller Thomsen udtrykker det.

I dag er hullet i muren åbnet, så man kan se resterne af den arme pige. Hun er i øvrigt ikke alene om opgaven med at spøge for slottes beboere. En tidligere stuepige og en skotsk jarl, der har siddet fængslet på slottet, siges også at husere her.

800 års historie

Dragsholm Slot er 800 år gammelt og har blandt andet været involveret i det 16. og 17. århundredes voldelige oprør og krige. Under borgerkrigen 1534-1536, der er kendt som Grevens Fejde, var slottet belejret i fire måneder – uden at det lykkedes at indtage det.

Ved slutningen af Grevens Fejde indførtes reformationen i Danmark, og Christian III beordrede de katolske biskopper fængslet, og her på Dragsholm Slot sad Roskildebispen Joachim Rønnow.

I slottets museum på tredje sal kan man se både fangehuller og kanonkugler fra Grevens Fejde.

Slottets fæstningsværk holdt altså til borgerkrigen, men så godt gik det ikke i det følgende århundrede. I 1658 angreb svenskerne store dele af Danmark, hvor de blandt andet indtog Dragsholm Slot, som de senere sprængte i luften. Store dele af slottet blev ødelagt og først endeligt genopbygget i år 1698, hvor det var kommet i slægten Adelers besiddelse.

På det tidspunkt var barokken kommet til Danmark, og det er forklaringen på, at det gamle middelalderslot, der oprindeligt var opført i røde munkesten, den dag i dag fremstår med hvide, overvejende barokke, bygninger.