På sporet af krydderurterne
Vitskøl Klosters urtehave byder på friske krydderurte af den mere særprægede slags.
Hvor kommer den mon fra, potten med persille eller mynte, som er lagt i indkøbsvognen for at blive transporteret hjem til vindueskarmen eller udplantning i haven?
Det er ikke usandsynligt, at den er fremavlet på Vitskøl Kloster, der er landets største producent af krydder- og lægeurter. Der er et udvalg på 200 arter.
Kvaliteten er i top. Ellers ville f.eks. Løgismose, der har slået sig op på at satse på gourmet-produkter, næppe være blandt aftagerne, som også tæller Svinkløv Badehotel både mht. krydderurter – også som blomsterdekorationer – og grøntsager. Og så er der supermarkeder, grønthandlere, andre planteskoler samt postordresalget og haveinteresserede, som lægger vejen omkring Vitskøl Kloster for at hente inspiration i urtehaven med krydder- og lægeplanter med henblik på at udvide samlingen i den hjemlige krydderhave. Eller blot gøre en handel i det røde træskur, som holder åbent fra morgenstunden.
Mange varianter
»Her vil vi gerne have bedre faciliteter – gøre det mere butiksagtigt,« fortæller gartnerfaglærer Helene Kejser, som sammen med Britta Steffensen, ligeledes gartnerfaglærer, og med hjælp af 16 elever, står for gartneriet. Det er unge mennesker, som har valgt gartnerfaget under deres ophold på Vitskøl Kloster.
Der er tre drivhuse, to kolde og et varmt, og der er fyldt godt op med krydderurter i potter i flere størrelser, 11, 13 og 16 cm, som for de mest almindelige sorters vedkommende koster henholdsvis 30, 45 og 60 kr. Her er mynte ikke bare mynte og timian ikke bare timian. Der er mange varianter at vælge imellem. Det samme gælder også basilikum, som bl.a. fås i en blålilla version.
»De fleste, der kommer her, er nok nysgerrige efter at se andre krydderurter end de mest kendte. Men flertallet er tilbageholdende med at købe dem, måske er de usikre over for brugen af dem,« mener Helene Kejser og tilføjer, at salvie kommer med i kurven, hvis de skal flotte sig lidt.
Det er anderledes med samlerne. De skal bare have alle de varianter, de kan opdrive, selv om de sjældnere planter er dyrere, forklarer hun.
Magna Leths initiativ
Denne dag i begyndelsen af juni er det begrænset, hvad der er af blomster i haverne. Men det betyder ikke så meget, for selve haveanlægget er spændende, opdelt som det er i enkelthaver takket være forstanderparret Magna og Verner Leth. Da de tiltrådte som ledere af det daværende statsungdomshjem Vitskøl Kloster i 1942, blev de begejstrede over den store mængde af reliktplanter – også kaldet levende fortidsminder, der groede vildt omkring klosteret. De var indført af munkene, der tidligere havde levet her.
Magna og Verner Leth ville gerne redde dem og besluttede at anlægge en rigtig klosterhave med et bredt udvalg af historiske planter. De begyndte i 1953 med Sct. Gallenhaven, der er en kopi af en schweizisk klosterhave fra 826. Så fulgte Krydderurtehaven og dernæst Apotekerhaven, hvor omkring 100 lægeplanter er arrangeret efter virkning og anvendelse i syv sekskantede haver. De seks indeholder planter med helbredende virkning og den syvende giftplanter, som munkene formentligt udvandt antistoffer af.
Dufthaven for blinde med skilte med blindeskrift er den sidste, som ægteparret anlagde. De trak sig tilbage i 1974, men forinden – i 1969 – havde Magna Leth skrevet "Havens krydderurter", der er genudgivet flere gange og kan købes antikvarisk.
Senere er der udvidet med Snapseurtehaven med omkring 60 forskellige urter, buske og træer, som kan anvendes til fremstilling af kryddersnaps. Vitskøl Kloster er da også med i det lille hæfte "Snapseruten – en smagfuld opdagelsesrejse rundt om Limfjorden"
www.snapseruten.dk