Blandt bjørne og børn i Orsa Grönklitt

"Var det det?" spørger den niårige, da vi efter godt tre timers skiløb på førstedagen atter står på toppen af Orsa Grönklitt, hvor det hele ligesom begynder og slutter.

Udsigten er bedårende, men ja, lyder det korte svar, efter at vi i fællesskab har konsulteret pistekortet. Det var det. Vi har ikke overset noget. Med 22 pister i alt – to grønne, 11 blå, seks røde og tre sorte – hvor den længste netop sniger sig over halvanden kilometer, er det ikke stedet, man skal tage hen, hvis man synes ”Væggen” i Sälen eller Val d’Isers offpiste er for tøsedrenge.

Men her er til gengæld så meget andet, og selv om det alpine skianlæg selv for den letøvede familie ved første bekendtskab virker en kende småt, så viser det sig, at der med troldeskov, snowpark, dyrepark, kaneture, vaffelstue, isfiskeri og meget andet er mere end nok til, at det er den perfekte ramme for børnefamilien, der gerne både vil stå på ski, eventuelt for første gang, i trygge omgivelser, men også lege, hygge og komme hjem med lidt andre oplevelser end dem, skiløbet byder på. Og når det er sagt, forlyder det, at en speed skier fra det svenske landshold en gang har presset farten op på 148 kilometer i timen i Orsa Grönklitt, så det kan lade sig gøre at få god fart i skiene.

Dyreparken

Men Orsa Grönklitts største attraktion er måske i virkeligheden ikke det alpine skianlæg. Det er heller ikke langrendsanlægget, selv om det med sine 80 kilometer præparerede løjper regnes blandt de absolut bedste anlæg i Sverige, hvilke kun blåstemples af, at det svenske skilandshold vender tilbage gang på gang for at træne.

Eller sagt på en anden måde, så er hovedattraktionen hele pakken, som i den grad også inkluderer Orsa Björnpark, der med sine 310.000 kvadratkilometer ligger lige op ad skianlægget, og med sine stejle stier og store anlæg lægger beslag på den ene side af Orsa Grönklitt. Dyreparken, der er blandt de største i verden, er en af årsagerne til, at der ifølge det lokale turistkontor er mindst lige så mange danskere, der kommer på besøg om sommeren som om vinteren for at vandre, cykle, fiske og kigge på dyrene i de ”naturlige” omgivelser.

Bjørnen sover

Om sommeren kan man så også se dyreparkens største attraktion, den brune svenske bjørn og den nyindkøbte kodiak-bjørn, der er verdens største rovdyr på land. Men om vinteren er de i gang med deres månedlange ”morfar”, så dem må man nøjes med at følge på webcam, hvor man, hvis man er heldig, kan se, hvordan de små uldne bjørneunger tumler rundt og diger hos deres mor, mens hun snorker løs på Gud ved hvilken måned.

Men isbjørnene sover ikke, så de to hvide bamser, der kommer luntende fra deres hule i det kunstigt anlagte isbjerg midt i deres enorme område, kan ved hjælp af en grilltang fodres med æblestykker gennem trådhegnet. Men selv om de ser søde og nærmest lidt kælne ud, er der ikke noget med at klappe og ae de enorme dyr gennem hegnet.

Tæt på katten

Imponerende er også parkens sibiriske tigre, verdens største kattedyr, som der kun er 350-400 tilbage af i verden. Man kan endda komme helt tæt på de store katte, der nysgerrigt følger publikum langs trådhegnet, og især hvis der er mindre børn til stede, følger tigrene med på den anden side af hegnet for at se, hvor ”byttet” bevæger sig hen.

Sneleoparder, persiske leoparder, losser og bjergulve samt den svenske järv er også fascinerende dyr at betragte i de store naturindhegninger, hvor man længe kan stå og betragte dyrene i et træ, eller vente på, at de kommer frem bag et klippestykke. Endelig er der museet med udstoppede dyr, ekskrement-prøver, film, fodspor og meget andet, som også udgør en stor tiltrækning for børnene, fremgår det af kameraet efter endt besøg.

Ingen kø ved liftene

Hytteområderne i Orsa Grönklitt er om ikke ski-in ski-out, så alle i behagelig gåafstand fra enten det centrale liftanlæg ved centrum, hvor der også er restaurant, skiudlejning, butik og reception, eller i umiddelbar nærhed af en forbindelseslift. Så medmindre man har lyst, er der ingen grund til at pakke ski og børn ind i bilen for at komme frem til liften.

Skianlægget fordeler sig med to forholdsvis lette og korte pister samt en snowpark på forsiden af bjerget, og har man et forsigtigt barn i familien, som det er tilfældet her, kan der være god grund til at boltre sig her i formiddagstimerne. Den ene piste er ganske vist rød, men bred som en fodboldbane er lang, så her kan man i ro og mag pløje og øve herresving, inden man om eftermiddagen begiver sig over fjeldtoppen til det noget mere udfoldede pisteanlæg på den anden side. Liftene, der alle er træklifte, kører på begge sider af fjeldet så lydefrit, at der selv i uge syv ikke er nævneværdig kø ved nogen af dem.

Stilhed og god tid

Hvis man ikke gider tage hjem i hytten for at holde siesta, kan man så passende lave et pitstop på toppen og spise frokost på restauranten, der meget passende hedder Toppstugan. Den er nybygget, topmoderne, spækket med udstoppede bjørne, ugler, ørne og en brændende pejs. Her kan man også køre op både i egen bil eller fragtes på snescooter om aftenen for at spise fra det yderste interessante menukort med rensdyrkød, fisk fra egnen og andet godt. Det bør være overflødigt at nævne, at udsigten er fantastisk.

Orsa Grönklitt har ingen svømmehal, bowlingbane eller spillehal. I det hele taget skal man holde sig væk, hvis skiferie er uløseligt forbundet med uanede timers after ski, billig rom, partybands med forliste drømme, dunkende discorytmer og timers snaldret leden efter de lejede skistøvler, som man ikke kan huske farven på, i bunken inden for barens dør.

Her er noget så altmodisch som stille og god tid. God tid til at læse, hygge, spille spil, køre en tur på hundeslæde eller i kane ud til Smidgården i landsbyen Frykas Fäbod, hvor de hjemmebagte vafler med jortronsylt og varm chokolade bare står og venter.

Med andre ord bare være sammen, tænke og fylde tanken, inden det går hjemad igen til hverdagen.