Ø-golf og godbidder

Det tager blot 12 minutter for færgen at krydse vandet mellem Esbjerg og Fanø, men på den anden side venter en golfoplevelse, der ligger langt fra de sædvanlige danske baner.

Fannikerne er da heller ikke sene til at fremhæve det unikke ved Fanø Golf Links: At den med sin placering i klitterne og den særlige vegetation, der præger banen, er Danmarks eneste rigtige links-bane og dermed også den eneste mulighed for at opleve spillet i den form, skotterne spillede det for flere hundrede år siden.

Danmarks ældste bane

Fanø Golf Links er tilmed Danmarks ældste golfbane. Siden 1898 har banen ligget og bølget mellem klitterne. Der er ikke fjernet eller tilkørt jord for at forme banen, det har vinden og tiden taget sig af. Banens forhindringer er defineret af naturen, og der er for eksempel ingen bunkers. Det er det tætteste, man inden for golf kommer på menneskets kamp mod naturen. Mod de puklede fairways med deres uberegnelige opspring, den genstridige klitrough og den ubarmhjertige vestenvind. Fanø Golf Links er af Golf Atlas udråbt til en af de 25 mest rå baner i verden, men da JP Explorers udsendte og medspillere besøgte banen, var det med en mild brise fra øst og under høj sol, så i hvert fald den del af naturen viste sig nådig.

Brug for mange bolde

Er det første gang, man gæster banen på Fanø, kan det være en god ide at have en spiller med banekendskab med i bolden. Allerede på hul 1 – et 504 meter langt par 5 hul - står man og spejder ud over det bølgende klitlandskab uden at føle sig helt sikker på, hvor man skal placere sit drive. Banens naturlige forløb gør det ofte til en udfordring at se, hvor fairway begynder og slutter, og skulle man ende med at finde den, må man belave sig på, at et lige drive ikke er garanti for et godt leje. Små knolde og drilske fordybninger spiller med, og det er en del af charmen ved banen.

Der skal slås mange blinde slag på Fanø Golf Links. De små greens putter sig mellem klittoppene, og banens første store udfordring fra den skuffe kommer på hul 5 - et 164 m par 3 hul.

Johnny Madsens hole-in-one

Blandt de gode historier om dette hul rangerer ingen over den hole-in-one, som Johnny Madsen - musiker, maler og fast inventar i klubhuset ved Fanø Golf Links – præsterede i 2008. I pivende modvind og med en driver i hånden.

Greenen på hul 5 ligger omkranset af muligheder for at komme i ulykker, ligesom det er tilfældet med det meste af banen. Skæve slag bliver ofte straffet hårdt, for finder man sin bold, er chancen for et godt leje i den stride lyng minimal.

Rørdrum og rovfugle

Undervejs skal man huske at kigge op og få den særlige naturoplevelse med, som Fanø Golf Links også byder på. Mange tee-steder er placeret på klittoppe, hvor man har en betagende udsigt over landskabet og havet, og fuglelivet er rigt. Rovfugle cirkler over klitterne, ænder flyver lavt ind over banen, og på vores runde fik vi endda et glimt af den sjældne rørdrum.

Når sidste put er trillet i koppen på hul 18, har man fået en golfoplevelse ud over normalen, og lysten til at gøre et nyt forsøg på at besejre links-banens udfordringer begynder hurtigt at spire frem.

Inden kan man passende samle kræfter i et af de mest idylliske hjørner i Danmark, Sønderho. En lille stråtækt perle med 350 indbyggere, der har deres daglige gang i de små gader blandt lave bindingsværkshuse og en stemning af gamle dage. Her har Sønderho Kro ligget siden 1722 og givet buler i hovedet på de besøgende, der ikke husker at dukke sig, inden de går ind ad de små døre. Kroen er blandt landets mest velbevarede gamle kroer og drives i dag af Jacob og Charlotte Sullestad.

Lokale specialiteter

Vi fik fornøjelsen af kroens gourmetmenu, som er en fantastisk fem retters vandring gennem det lokale landskab af råvarer. Lige fra forrettens fanøskinke på de perfekt syltede hvide asparges og urter fra diget, til den vellagrede ost fra Jernved Mejeri ved Ribe, som var aftenens næstsidste ret. Blandt de lokale specialiteter finder man også multe, som blev serveret hårdt stegt på skindet, så sødmen trækkes frem i fisken. En fremragende mundfuld, som sagtens kunne bære det lidt usædvanlige vinvalg i form af en italiensk pinot noir fra Vajra Langhe. Vinmenuen var i det hele taget fornemt afstemt fra første til sidste glas.

Har man mulighed for det, skal man unde sig selv en overnatning i en af kroens 14 hyggelige værelser og få det maksimale ud af den fred og ro, der hviler over kroen. Og ikke mindst få lov at sætte tænderne i det sublime morgenbord, som værtsparret også disker op med.

Golf i Danfoss-land

I stedet for endnu en runde på links-banen på Fanø forlod vi øen og kørte tværs over Sønderjylland til en helt anden type øgolf på Als. Her har man to baner at vælge imellem, Nordborg Golfklub og Alssund Golfklub, og begge er et besøg værd.

Nordborg Golfklub ligger midt i Danfoss-land blot få hundrede meter fra den virksomhed, der holder en væsentlig del af øen beskæftiget. Golfbanen er placeret i let kuperet terræn og er blandt andet kendetegnet ved flotte brede fairways, som man gør sig klogt i at blive på. Roughen har nemlig en vildnis-karakter, som gør boldene svære at finde og endnu sværere at slå.

Greens var temmelig langsomme og bar præg af, at man i forventning om en lang, hård vinter har prikket dem lidt for hårdt. De var dog allerede i bedring, da vi besøgte banen og skal nok være i fin stand snart igen.

Nordborg Golfklub er generelt en relativt let-spillet bane, dog med interessante forhindringer undervejs. Blandt de flotteste huller er hul 17, et 434 meter par 5 hul, som doglegger højre omkring de sidste 100 meter. Green er eleveret ganske meget og giver en interessant udfordring i indspillet, hvis man får skåret hjørnet af svinget rigtigt af i sit andetslag.

Fra greenen har man desuden en smuk udsigt over landskabet og Lillebælt, og banens åbne karakter giver en god fornemmelse af vidderne i området. Det betyder også, at vinden ofte er en med- og modspiller, når man besøger Nordborg Golfklub.

Smalle passager

16 kilometer mod syd finder man Alssund Golfklub, der også er placeret i relativt åbent terræn. Banen er designet af den kendte banearkitekt Frederik Dreyer ud fra hans filosofi om at lade den oprindelige natur definere banens udformning.

Alssund er en interessant bane, som lidt utraditionelt starter med et drilsk par 3 hul på 164 meter, hvor green ligger beskyttet bag to bunkers i forkant.

Banen stiller krav til fornuftig course management, blandt andet på grund af de smalle passager med trærækker i begge sider af fairways, som flere huller byder på. Dem møder man første gang på hul 3, et 386 meter par 4 med dogleg højre. Det følgende par 5 hul stiller også krav til det rette jernvalg, idet en bæk skærer fairway over cirka 140 meter fra green. Rammer man ikke drivet godt, gør man ofte klogt i at vælge en konservativ strategi og spille kort af bækken.

Signaturhullet er det smukke hul 12, et 386 meter par 4, hvor der er udsigt over landskabet og den nærliggende sø, Mjang Dam. Også på selve hullet er der vand, dog kun i form af et lille vandhul ved fairwayens begyndelse, hvor en svane og seks svaneunger svømmer rundt.

Drivet er blindt, og rammer man den godt, får den et godt rul ned ad den bakke, man slår hen over. Herfra har man endnu en bakke foran sig, og bag den falder fairway ned mod green, så man skal være opmærksom på at vælge et kortere jern end normalt for ikke at rulle over green.

Greens udmærker sig i øvrigt med en rigtig god hastighed, som er med til at gøre det til en fornøjelse at spille en runde på Alssund Golfklub.

Hotel med historie

Skulle man have lyst til at spille begge baner på Als, kan det anbefales at tage en overnatning på det smukke Hotel Baltic i den gamle færgegård i Høruphav. Hotellet har ligget der siden 1875, og er i dag ejet af den diskrete milliardær Hans Michael Jebsen. Han bor til daglig i Hong Kong, men hans kærlighed til sin sønderjyske hjemstavn har ført til opkøb og restaurering af flere kroer, restauranter og hoteller i området.

Hotel Baltic ligger lige ved Gendarmstien, hvor grænsegendarmerne patruljerede for at bevogte grænsen mellem Danmark og Tyskland efter genforeningen i 1920, og historiens vingesus har også fundet vej til restaurantens menukort. Her serveres nemlig en 1864-menu, hvor klassiske lokale retter får et nutidigt schwung. På menuen fandt vi blandt andet en fortolkning af den klassiske grøntsagsstuvning snysk og en såkaldt brødtorte, som oprindelig blev lavet for at sikre, at man fik brugt sine tørre rugbrødsrester. I hænderne på Baltics køkkenchef Jesper Keller blev den til et særdeles velsmagende bekendtskab.