Kom tæt på Indiens flodliv
Tag med tii den indiske delstat Kerala som befolkningen selv kalder "Guds eget land".
I den indiske provins Kerala hviler de små landsbyer helt ned til floden, der er livsvigtig for beboerne.
Det er det enorme flodsystem, der opretholder tilværelsen. Her fanger de fisk, vasker tøj, tager bad, og floderne fungerer samtidig som et kæmpe vejnet mellem de mange landsbyer i området.
Fra en husbåd kan man i et kort øjeblik følge med i landsbyboernes hverdag på nærmeste hold.
På Indiens sydvestlige spids ligger delstaten Kerala ud til Det Indiske Ocean. Regionen blev stiftet i 1956, og den er kendt for at være Indiens grønneste. Her har befolkningen det højeste uddannelsesniveau og levestandard i Indien, og inderne kalder – mere eller mindre fantasifuldt – Kerala for Guds eget land.
Kerala har fået betegnelsen takket være sin storslåede natur. I øst tårner Keralas bjerge sig flere tusinde meter op over junglen, og ud til Det Indiske Ocean strækker kysten sig langs hele regionen med sine paradisiske strande. Mest kendt er Kerala dog for sit kæmpemæssige flodsystem, der sirligt snor sig i et net ud over størstedelen af regionen.
Folk har igennem mange århundreder brugt floderne som et transportsystem. Faktisk har regionen slet ikke et rigtigt vejnet, for floderne opfylder behovet, og den ultimative måde at opleve Kerala på og komme helt tæt på både naturen og lokalbefolkningen er ved at spendere et par dage på en husbåd på Keralas floder.
Mr. Babu og Mr. Gatik
Jyllands-Postens udsendte medarbejder er draget til Alleppey, der er et af knudepunkterne for husbådstrafikken. Her er det let at booke og leje en husbåd med besætning i nogle dage. Vi har booket båden hjemmefra og har derfor ikke en klar ide om, hvordan den ser ud. Det viser sig dog hurtigt, at langt de fleste af de turistchartrede husbåde er ganske luksuriøse med værelser af høj standard. Her er fine sanitære forhold og så selvfølgelig den obligatoriske salon på dækket, hvor måltiderne bliver serveret, og man kan nyde landskabet, der langsomt skifter.
Besætningen består af kaptajnen Mr. Babu og kokken Mr. Gatik, der byder velkommen ombord. Der bliver serveret en hel kokosnød med sugerør som en liflig sommerdrink, Mr. Babu kaster trosserne, og så er der ellers afgang.
Der er mulighed for at tage på længere ture, hvor man sejler mod en ny destination, men planen med denne tur er at sejle hele dagen for at komme frem til et sted, hvor vi kaster anker. Og i morgen sejler vi så tilbage til udgangspunktet.
Boulevardlignende kanaler
Flodsystemet strækker sig over 1.000 kilometer fra kysten ind i landet, og et flodcruise i Kerala er afslapning i højeste potens. Turen starter i en større sø og fører os ned ad floder, hvor vi passerer flere husbåde. De fleste af bådene er designet efter samme skabelon med et flettet og buet tag, der mest af alt får dem til at minde om enorme bæltedyr.
Mr. Babu fører båden kyndigt videre, floderne bliver langsomt smallere og smallere, som vi bevæger os væk fra ”hovedgaden,” og pludselig er vi alene på vandet i de små kanaler.
På land driver dagligdagen forbi, og landsbyboerne ænser os ikke, optaget af dagens gøremål. Der bliver fisket, vasket tøj, børnene bader, og i ny og næ passerer små både, hvor folk med håndkraft padler ud for at foretage deres handler. Èn er lastet med en ged, en anden fragter fem kvinder i farvestrålende sarier ned ad floden, mens en tredje er så overlastet med hø, at den ser ud til at kunne kæntre ved mindste bølgeskvulp.
Det er fascinerende at glide gennem et samfund, der er bygget op omkring floderne, og samtidig er naturen usammenlignelig. Rismarker strækker sig i horisonten for at blive afbrudt af tæt jungle, for pludselig at blive afbrudt af en kanal med vajende palmer på begge sider, der får den til at minde om en eksklusiv boulevard.
Masser af mad
Mens Mr. Babu rutineret gelejder båden rundt i det snævre kanalsystem, har mr. Gatik travlt i kabyssen. Der er provianteret rigeligt med lokale frugter og grønt og ikke mindst masser af fisk, fanget i floderne af de lokale fiskere. Og man skal ikke være bange for at gå sulten i seng på Keralas husbåde. Mr. Gatik fyrer op for fem-seks forskellige tallerkner med lækkerier, der bliver serveret i salonen på dækket – en perfekt måde at indtage et sublimt måltid af lokale råvarer, mens man vugger forbi lokalsamfundet.
Det er en på samme tid luksuriøs og autentisk oplevelse, og så smager maden ganske enkelt fremragende. Senere følger eftermiddagsthe med dybtstegte bananer og toast. Inden aftensmaden diskes der op med frugt og snacks, før man kan gå i gang med middagen, der om muligt er endnu større end frokosten. Man bliver mæt på en indisk flodbåd.
Efter aftensmaden bliver der kastet anker for natten, og mr. Gatik hiver et par kolde øl frem, som vi skyller solnedgangen ned med. Båden vugger stille og roligt til lyden af bølgeskvulp, mens stress og bekymringer stille og roligt siver fra kroppen, og solen synker i Keralas dragende floder.