Børn på toppen i Argentina

Det bedste ved Argentina var den der legeplads med vippen … og den anden legeplads i Buenos Aires.«

Selv om en måneds rundrejse i Argentina sætter sine spor i hukommelsen - også hos en fireårig, er det ikke de samme oplevelser, som forældrene husker, der kommer i første række.

En måneds tid efter hjemkomsten er feriebillederne dog blev set igennem, og turenvendt og drejet så mange gange, at svømning med svømmefødder, tegning af pingviner, og »da den store hansøløve hoppede i vandet«, indtager de første tre pladser på den fireåriges liste over Argentinas højdepunkter. Hendes storesøster på otte er mere på linje med de voksne og nævner gletsjerbesøg, snorkling og en halv million pingviner som de bedste oplevelser.

Turen begynder en kold og meget tidlig søndag morgen i Københavns Lufthavn. Pigerne er udstyret med hver deres transportable dvd-afspiller, Nintendo DS og en stak bøger. Og det er god underholdningshjælp på en 19 timers rejse, hvor flymaden ikke er det store hit, og det er svært at sove, når det egentlig er dag.

I Argentinas hovedstad, Buenos Aires, bliver flyets kølige luft skiftet ud med natteluft på omkring 30 grader.

En toværelses lejlighed i det rolige Palermo er bestilt hjemmefra, så vi er kun en taxatur fra en tiltrængt nat i vandret position. Bagagen, som tæller en lille rygsæk til hver af børnene, en stor og en lille til hver af de voksne og en letvægtsklapvogn, bliver stoppet i taxaen, og selv om klokken nærmer sig midnat på den side af jorden, hvor tiden er fire timer bagud, er begge børn lysvågne, mens vi kører igennem den store by.
 

Legepladser giver pauser

Næste morgen indtager vi lokalområdet i storbyen. På vej til bageren ser Asta på otte år sin første professionelle hundelufter, der går med seks hunde bundet til et bælte om maven. Første dag går alting langsomt, og vi har ingen planer. Vi finder en legeplads, kigger på mennesker og spiser den første af en lang række is. Argentina har mange italienske indvandrere, hvilket betyder, at isene smager utroligt godt. Og selv om Kaja på fire år sjældent sidder i klapvogn i Danmark, viser den sig hurtigt at være et hit - især til byvandring, som tryg base og et godt sted at tage en ekstra lur midt på dagen eller om aftenen, hvor restauranterne sjældent åbner før klokken 21.

Da først døgnrytmen er skubbet et par timer, viser Buenos Aires - og ikke mindst Palermo - sig at være et særdeles børnevenligt sted at holde storbyferie. Mange af byens pladser er udstyret med enten legeplads eller karrusel, og et decideret børnemuseum var populært hos begge piger. Børnene - flest af den argentinske slags - styrer stort set selv de mange aktiviteter. På museet kan de forsøge sig som kassedame, buschauffør, radiovært, bygningsarbejder, læge, postbud og en lang række andre erhverv fordelt over to etager i et af Buenos Aires' mange indkøbscentre.

I det hele taget var legepladserne perfekte til at dække børnenes behov foroplevelsespauser. Dagene i hovedstaden bruger vi på en pæn blanding af voksen- og børneoplevelser: sightseeing, museer og shopping, karruseller og isspisning. Kombinationen passer hele familien godt. Asta på otte er lige så begejstret for den imponerende Recoletta-kirkegård (mens Kaja på fire sov sig igennem alle monumenterne) som forældrene, og forældrene nyder også den zoologiske have, hvor de fleste af dyrene - undtagen dem med skarpe tænder - må fodres.

Nintendo på gletsjerturen

Ud over Buenos Aires, hvor vi begyndte og sluttede med fire-fem dage i hver ende, havde vi hjemmefra udset os tre steder, vi ville til. Så efter fire dage i sommerkjoler - endnu en yndlingsbeskæftigelse for pigerne - fløj vi 3.000 km sydpå til den lille by El Calafate ved Argentinas største sø, Lago Argentino. Attraktionen er de mange gletsjere, der kaster store stykker is i det turkisblå vand. Og det er en stor naturoplevelse for både store og små, selv om det kræver tålmodighed at vente på, at et af de helt store stykker is med knagen og bragen rykker sig løs og falder i vandet med store bølger til følge. Vi tog både på gletsjertur i lejet bil og en bådtur på otte timer, og selv om de voksne sagtens kunne fordrive en hel dag med at forundres over landskabet og farven på søen, blev den medbragte Nintendo atter taget i brug.

Til gengæld kunne pigerne ikke få nok af at samle fjer ved Lago Argentinos bred. Til vores store overraskelse husede søen ud over gletsjere også store flokke af flamingoer. Det meste af en dag gik med at lede efter lyserøde, stribede og prikkede fjer fra bl.a. flamingoer, gæs og ænder. En stor og anderledes oplevelse for alle, og en oplevelse forældrene bestemt ikke havde taget sig tid til, hvis ikke en fjer fra en flamingo havde været en stor drøm hos en fireårig prinsesse med lyserød som yndlingsfarve. De fælles oplevelser kompenserede for nogle af de oplevelser, vi voksne måtte undvære, f.eks en gåtur på gletsjeren Perito Moreno - af sikkerhedshensyn skal børn være 10 år for at komme med. (Artikel om Perito Moreno i Explorer den 25. september 2010 - http://jp.dk/rejser/andet/article2195852.ece).

Med temperaturer tættere på 0 grader end Buenos Aires' 30 blev der også brugt eftermiddagstimer i den lille bjælkehytte, vi havde lejet. Og hotellets restaurant med udsigt over turkisblåt vand og flamingoer blev hurtigt de voksnes favoritspisested, mens pigerne faldt pladask for en anden restaurant i byen, der havde et stort indendørs legerum i baglokalet - begge restauranter blev besøgt mere end én gang.

Stranden er et lærred

Efter fem dage i det sydligste Argentina pakkede vi sammen og tog i lufthavnen sidst på dagen, velvidende at med den bestilte afgang kl. 21.00 ville vi ankomme til den næste destination med to meget trætte børn. Og det blev ikke bedre af, at vi på afgangsskærmen i lufthavnen kunne se, at vores fly var aflyst. Heldigvis var der plads på et fly et par timere senere, og selv om det var irriterende, slap vi generelt heldigt fra de argentinske indenrigsflyvninger, der efter sigende kan være noget ustabile.

Målet var byen Trelew, der i sig selv ikke er videre spændende, men den ligger godt placeret for Argentinas største pingvinkoloni ved Punta Tombo. En halv million pingviner samles her på østkysten i det argentinske sommerhalvår. I januar og februar er der masser af grå dunede unger, der skræpper og skændes og fjoller rundt i sandet ved kysten. Men de 500.000 pingviner er helt bestemt køreturen på et par timer hver vej værd. Børn og voksne kunne gå helt hen til fuglene, så gåturen gennem området blev tilbagelagt uden ”trætte” ben.

Naturoplevelserne fortsatte i nationalparken på Peninsula Valdes, hvor søløver, søelefanter og bæltedyr var blandt attraktionerne. Og efter et noget kedeligt og snusket hotel i Trelew nød hele familien det grønne økologiske hotel fem minutter fra stranden i byen Puerto Piramides. For pigerne var stranden en lige så stor attraktion som dyrene. Selv om vandet var koldt, lokkede pigerne forældrene med ud i det, og selve sandstranden var oplagt til kreative udfoldelser. Tidevandet trak sig langt tilbage og efterlod en bred, våd strand, der efter pigernes opfattelse var et kæmpe lærred, som de pyntede med stregtegninger af bl.a. pingviner og Diddl-figurer.
 

Voldsfilm i Andesbjergene

Fra varmen hos pingvinerne på kysten tog vi en natbus på tværs af landet til skisportsbyen Barriloche i Andesbjergene. Langtursbusserne i Argentina er komfortable, og man kan lægge sæderne så langt ned, at man har en seng. Vi placerede os med et barn og en voksen ved siden af hinanden og faldt i søvn. Omkring kl. 23 stoppede bussen, lyset blev tændt, og to mænd serverede oksekød og kartoffelmos i rigelige mængder. De søvndrukne børn havde dog svært ved spise særlig meget, så de lagde sig hurtigt til at sove, indtil en voldsfilm blev sat på videoen, der tilsyneladende havde volumeknappen i bund. Da Asta døjer med køresyge, var vi glade for, at vi til de øvrige langturstransporter havde valgt fly. Hele familien fik dog sovet, inden vi iført klipklappere steg ud i ca. 10 graders varme i Barriloche med udsigt til sneklædte Andes-toppe.

Temperaturen var dog perfekt til at dyrke en af den lille bys store attraktioner for både børn og voksne. Barriloche har flere end 100 chokoladebutikker - flere af dem med rigtig god chokolade, så kærlighedsaffæren med de argentinske is blev kølet ned og for en tid afløst af chokolade.

I den argentinske sommer er der kun sne på bjergtoppene omkring Barriloche, så ingen løber på ski. Til gengæld kører stoleliftene også om sommeren, så selv folk med meget korte ben kan komme til tops og nyde udsigten over bjerge og søer. Fra toppene kunne børnene også se byen, og havde de haft en kikkert, ville de også have fået øje på et andet af byens reelle højdepunkter - den der legeplads med vippen.

LÆS OGSÅ: Hold tilbage, der kommer en pingvin