Jerusalem bag facaden

Selv om jeg befinder mig i den nyere del af Jerusalem, er det alligevel som at træde direkte ind i en tidslomme. Man kunne lige så godt gå rundt i en jødisk ghetto et sted i Østeuropa for 100 år siden, men dette er nutid.

Lokaliteten er heller ikke Østeuropa, men derimod bydelen Mea Shearim. Her bor størstedelen af byens ortodokse jøder, og deres insisteren på at følge de gamle religiøse skikke afstedkommer et ganske spektakulært skue.

Mænd og drenge er, bortset fra den karakteristiske hvide skjorte, klædt helt i sort inklusiv en lang skødefrakke og hat. Nogle har en stiv sort af slagsen, mens andre bærer en stor pelshue, og nogle af børnene nøjes med en traditionel jødisk kalot.

Mange af mændene er udstyret med et imponerende langt skæg, og langt de fleste - også drenge - har desuden de særlige ørelokker og slangekrøller. De er resultatet af, at der i de hellige skrifter står, at man ikke må barbere sig ud for øret.

Mea Shearim er et livligt kvarter med mange mennesker på gaderne. De ortodokse jøder får flere børn end andre israelere, og det sætter sit præg på gadebilledet. Kvinderne er ikke klædt i sort som mændene, men de er til gengæld iført yderst tækkelige gevandter uden udfordrende detaljer.

Lokalkolorit

Mens hovedparten af kvinderne passer hus og børn, bruger en stor del af mændene det meste af deres tid på livslange studier af de hellige skrifter. Mange af dem har derfor ikke noget job, og en stor del af de ortodokse jøder er på overførselsindkomster.

Af samme grund ringeagter mange israelere de ortodokse, som nogle hånligt kalder for ”black cowboys” på grund af deres påklædning.

Selv om leve- og boligstandarden ikke er imponerende høj i Mea Shearim, nægter beboerne ikke sig selv moderne bekvemmeligheder. Man ser både mobiltelefoner og biler, så selv om mændenes påklædning kunne minde lidt om Amish-folket i USA, er der stor forskel.

I det øvrige Jerusalem står vejnavnene både på engelsk og hebraisk, men mange steder i Mea Shearim er den engelske version væk. Til gengæld ser man davidstjernen næsten overalt.

Nogle besøgende bliver en smule forskrækkede over de sortklædte mænd, der da heller ikke just udstråler venlighed og imødekommenhed over for fremmede. Men ingen gør besøgende fortræd, og Mea Shearim indeholder en ganske særlig jødisk lokalkolorit, som man ikke finder noget andet sted i verden.

Tankevækkende museum

Et andet must i den moderne del af Jerusalem er Yad Vashem - eller Holocaust-museet i daglig tale. Museet er et monument over de seks millioner jøder, der blev dræbt under nazismens rædsler.

Muséet er opdelt i flere afdelinger - blandt andet en til ære for de mange dræbte børn samt en udendørs mindelund for de ikke-jøder, der hjalp jøderne under Anden Verdenskrig. I sidstnævnte afdeling er såvel Danmarks konge under Anden Verdenskrig, Christian X, som det danske folk nævnt.

Den mest interessante del er det historiske museum, der ved hjælp af fotos, tekst og film giver en kronologisk gennemgang af Holocausts utallige ugerninger. Der vises meget stærke fotos, og det er umuligt ikke at blive berørt undervejs. Udstillingen rummer en lille afdeling om de danske jøders flugt til Sverige, og her kan man blandt andet se en af de både fra Gilleleje, der fragtede jøder over Øresund.

Efter et besøg på Holocaust-museet kan man godt trænge til lidt liv og glade dage, og det finder man i rigt mål på det store fødevaremarked på Jaffa Road.

Oprindeligt var det et frugt- og grøntmarked, men i dag kan man også købe brød, slik, krydderier, fisk og kød. Der er en herlig duft af friskbagt brød mange steder, og overalt er der et yderst seværdigt liv og leben, når de lokale gør deres indkøb.

Turister er der til gengæld ikke mange af, da markedet ligger et stykke fra de store seværdigheder, men det gør bestemt ikke oplevelsen mindre.

Symbolsk lysestage

Et stykke sydvest for madmarkedet bør man også aflægge visit foran landets heftigt bevogtede parlament, Knesset. Her finder man en fem meter høj udgave af Israels vigtigste symbol - den syvarmede lysestage. Den såkaldte menorah indeholder afbildninger af vigtige passager i jødernes og Israels historie.

Ikke langt fra parlamentet kan man på Israel-museet se et af klodens mest berømte skrifter - de såkaldte Dødehavsruller. Selv om rullerne er 2.000 år gamle, er de velbevarede, og de ligner næsten noget, som man kunne købe i basaren i den gamle bydel. Rullerne opbevares i en bygning, hvis tag har form som en af de krukker, rullerne blev fundet i.

Landets største museum rummer blandt mange andre ting endvidere en miniatureudgave af Jerusalem, som byen så ud i år 66 - kort før den blev ødelagt af romerne. Her kan man blandt andet se det tempel, som jøderne i dag begræder ødelæggelsen af ved Grædemuren.

Læs også: Mumbai - slum og kultur