Fortsæt til indhold
Rejser

Lübecks herligheder

Den smukke, gamle hansestad Lübeck ligger kun cirka to timers rejse fra den danske grænse.

Af KENT OLSEN Jyllands-Postens korrespondent

Lübeck Lübeck byder sig til få kilometer syd for Danmark - og strutter af historie og en frodig kulturarv. Selv om man på forhånd ved, at byen har en glansfuld fortid i Middelalderen som førende hansestad, virker de mange vidnesbyrd om rigdommen for århundreder siden overvældende.

En anbefaling: Tag straks op i St. Petri Kirkens tårn, hvor man fra platformen har en fremragende udsigt over Lübeck. Herfra aftegnes det tydeligt, at den kompakte, gamle bydel (Altstadt) ligger på en ø, omgivet af kanaler. Man ser direkte ned på det markante rådhus og over til den historiske, vældige St. Marien Kirke.

Lidt til den anden side kan man se ned på Holstentor, Lübecks prægtige, middelalderlige byport, der var afbildet på de forrige 50 D-marksedler. Man får en fornemmelse af de herlige bygninger, som ligger i de centrale bydele, store fornemme borgerhuse og købmandsgårde med fine gavle.

I 1987 blev Lübeck optaget på UNESCO's beskyttende liste over Verdens kulturarv.

Lübeck - Lubeca, "den smukke" - er blevet kaldt "Hansaens dronning" og "Nordens Venezia". Den var i det 15. århundrede den tredjestørste by i det tysk-romerske rige efter Köln og Prag. Köln havde 30.000 indbyggere, Lübeck 25.000. Hamburg havde dengang blot 3000-4000 indbyggere. Berlin eksisterede reelt ikke. Lübeck lå ideelt ved Trave-floden nær udløbet til Østersøen og havde en dominerende stilling i Hansestædernes forbund.

Det hører med, at Tyskland ikke havde nogen hovedstad, hvilket var utænkeligt i Frankrig, England og - Danmark. Lübeck fik rettighederne som fristad 1226 af kejser Friedrich II efter at have tilhørt den danske konge Valdemar Sejr i 25 år.

Lübecks kulturelle tyngde illustreres af, at byen kan bryste sig af at have tre Nobelpristagere:

  • Forfatteren Thomas Mann (1875-1955) fik Nobelprisen i litteratur 1929, i første række på grund af romanen Buddenbrooks, en købmandsfamilies nedgang. Handlingen udspilles i Lübeck.
  • Willy Brandt (1913-1992), vesttysk kansler 1969-1974, modtog Nobels fredspris i 1971 på grund af sin østpolitik, dvs. tilnærmelse over for østblokken. Lübecks by vil i officielt materiale vide, at Brandts ånd og tanke netop genfindes i byens åbne atmosfære.
  • Günter Grass, 72 år, blev sidste år tildelt Nobelprisen i litteratur. Den frodige, ofte stridbare forfatter glæder sig over, at hans pris også kaster glans over Lübeck.

Spændende gader

Man kan selv gå på opdagelse i Lübecks eldorado af spændende, snævre gader. Bøger og brochurer leverer forslag om vandringer i den centrale bydel. Man kan også købe billet til en rundvisning, som udgår fra turistkontoret ved rådhuset på hovedstrøget Breite Strasse. Får De Johann Kiesling, andre ufortalt, som rundviser, er De heldigt stillet. Så vil De få fine detaljer tilføjet oplysningerne, man kan læse sig til.

F.eks. i audienssalen i det gamle rådhus, hvor 10 ophængte malerier symboliserer gode dyder, som forventes af byens ledere, f.eks. flid, sparsommelighed og ærlighed. Alle dyder er repræsenteret ved kvinder, undtagen én, som kunstneren ikke har kunnet tiltro en kvinde: Tavshed, at holde på hemmeligheder.

Det særprægede rådhus, hvis opførelse blev indledt med tildelingen af rettighederne som fristad i 1226, slap nådigt fra de allieredes luftbombardement i 1942, da en femtedel af byen blev ødelagt Tre af Lübecks bykirker blev ramt af luftangrebet, ikke mindst den vældige St. Marien Kirke, der byggemæssigt står i sammenhæng med rådhuset. Under ildebranden begyndte kirkeklokkerne at ringe, inden de faldt til jorden og knustes. Sådan ligger de stadig som formaning om krigs gru. Genopbygningen begyndte i 1947.

Det lønner sig at stå ved det astronomiske ur ved 12-tiden. Mens De venter på klokkespillet, kan de konstatere, at ikke uret står skævt, men at kirken har forskubbet sig igennem århundrederne. Klokkespillet viser, hvorledes Jesus-figuren velsigner alle menneskeracer - såmænd også den sidste i rækken, en lübecker med sydvest og hænderne i lommen.

Den lille mus og heldet

Et stenrelief med en rosenbusk bag alteret illustrerer en overlevering. Nederst til venstre ses en mus så stor som en tommelfinger. Sagnet vil vide, at Lübeck ville være fri, så længe en bestemt rosenbusk grønnedes og blomstrede. En dag begyndte den at falme. En mus havde bygget rede i busken, og ungerne havde bidt rødderne over. Kort tid efter, det er ganske vist, måtte Lübeck overgive sig til Valdemar Sejr. Rosenbusken af sandsten er af gode grunde aldrig falmet, og det hedder sig, at det bringer lykke at berøre den lille mus med venstre hånd - hvilket så mange besøgende gør.

Nær det astronomiske ur er gengivet billedet af den uhyggelige dødedans, som tidligere var malet på kirkens væg mod nord, den kolde side væk fra solen. Alle magthavere ned igennem rækkerne, selv paven og kejseren, må holde døden i hænderne. Når spædbørn også er med i kædedansen, lyder forklaringen, at de dermed blev sparet for mange lidelser.

Nær kirkens hovedindgang udspilles et andet sagn. Da kirken i sin tid var ved at blive bygget, kom djævlen forbi. Da han fik at vide, at det drejede sig om et vinhus, hjalp han med til at bygge. På et tidspunkt blev det klart for djævlen, at man var ved at bygge en kirke. I vrede greb han den største granitblok og ville smadre byggeriet. »Stop, stop«, sagde bygherrerne, »vi bygger også et vinhus til dig.« Djævlen lod stenen falde, og den ligger den dag i dag ved siden af kirken, og nærved ligger jo rådhuskælderen. 1999 satte kunstneren Rolf Goete en djævelsk figur på stenen.

Nærved, på Mengstrasse, ligger Buddenbrookhaus, som indgår i verdenslitteraturen. Det patricierhus er skueplads for Thomas Manns roman om fire generationer, skønt Lübeck aldrig nævnes ved navn. Her indgår Buddenbrooks og familien Mann i en symbiose, så man ikke ved, hvad er virkelighed, og hvad er digt. I dag rummer den istandsatte bygning med den hvide, prægtige gavl brødrene Heinrich-und-Thomas-Mann-Zentrum med udstillinger om henholdsvis Buddenbrooks- og Mann-familien.

Da Lübeck var omgivet af mur og vand, lod byens areal sig ikke udvide, altså måtte man udnytte de forhåndenværende mest effektivt ved at udnytte baggårdene. Prøv at finde Sievers Thorweg ved Engelsgrube (har ikke noget at gøre med engle, men - tværtimod - med englændere) nummer 31, gå ind i gården og oplev charmen. Der er bevaret 85 stier, som forbinder de større gader, og det lønner sig at opsøge dem og spadsere ad dem.

Holstentor hører til den kategori, som man må man se. Tag også St. Petri Kirke i øjesyn, den senest renoverede af de ødelagte kirker, i dag en kulturkirke, hvor der finder udstillinger og andre kulturarrangementer sted. Et "must" er også et besøg i Heiligen-Geist-Hospital (helligåndshospitalet) på Am Koberg. Lübecks købmænd lod bygningen opføre som hjemsted for fattige, syge, gamle og andre trængende. Den store sal rummer 170 små kamre, hvoraf nogle er bevaret, som de originalt blev indrettet. Op til jul finder her julestue sted med udstillinger af kunsthåndværk.

Lübeck spiller på en måde en rolle i den aktuelle politiske situation i Tyskland. Sidste efterår var den rød-grønne regering i Berlin alvorligt i klemme efter store valgnederlag i en række delstater. Ved borgmestervalget i Lübeck så det ikke anderledes ud. Alt tydede på en sejr til den kristelig demokratiske union CDU, da det politiske landskab brat ændredes.

Vi ses hos Jensen

Den dag, da den tidligere kansler og CDU-formand Helmut Kohl vedgik at have arbejdet med hemmelige konti, tog han om aftenen direkte til valgkamp i Lübeck, hvilket ikke bragte held. CDU tabte valget, og Lübeck kom til at stå som stedet, da socialdemokratiet SPD igen fandt melodien.

Under et besøg i Lübeck kommer De ikke uden om at kigge ind hos Schiffergesellschaft for enden af Breite Strasse for et måltid mad eller i det mindste et glas øl. Det tidligere forsamlingshus for Lübecks skippere rummer i dag en traditionsrig restaurant med en enestående atmosfære. Talrige genstande, som søfolk i tidligere århundreder har bragt med hjem, erindrer om fortidens kultur.

Ellers må man som dansker henvise til Hotel Jensen nær Holstentor og dens restaurant Yachtzimmer, der i første række er en fiskerestaurant. Det har altid været skik blandt skandinaver at sige, at »vi ses hos Jensen«, og sådan er det den dag i dag. Netop det er udtryk for, at Lübeck i meget høj grad vender mod Skandinavien og netop herfra har mange gæster. Det ses bl.a. ved udstillingerne i Buddenbrookhaus, hvor de forklarende tekster ikke alene står på tysk og engelsk, men også på svensk.

kent.olsen@jp.dk