Sicilien - i en lejet bil

Vi var sammen med italienere hele vejen herned, for turen var booket gennem Sydeuropacenteret, og vi fløj med Alitalia med stop over i Milano.

Og alerede på turen ned fik vi en forsmag på, hvorfor rygtet siger, at Alitalias bogstaver står for Always Late In Takeoff, Always Late In Arrival (Altid forsinket ved takeoff, altid forsinket ved ankomst, red.), og da vi senere skal hjem, lyder det ikke længere som en vittighed, men som en forklaring, for hjemturen forlænges med en nat i Milano.

Man kan flyve til både Palermo og Catania, man da en stor del af turisterne rejser til enten Naxos eller Taormina, som ligger på østsiden af øen, oplever de fleste danske turister at lande i Catania.

Her først på sommeren - midt i det danske forår - er det en helt særegen oplevelse at lande ved midnat og møde den massive duft af appelsinblomster uden for lufthavnen i Catania.

Mødet i lufthavnen

Vi havde lejet bilen hjemmefra, så den stod klar i lufthavnen, sådan at vi selv kunne køre de ca. 50 kilometer fra Catania til Taormina, da vi landede ved midnat. Ankommer man uden om et rejseselskab, er taxa den eneste anden mulighed for transport på den tid af døgnet.

Selv om man har betalt bilen hjemmefra, skal man være opmærksom på, at de fleste selskaber - ligesom Hertz, som vi lejede hos - kræver et depositum ved ankomst.

Billejen for de fem dage var knap 2000 kr., og Hertz ville yderligere have 300.000 lire - 1200 kr. - i depositum, men ved hjælp af store armbevægelser, italienske gloser og overtalelse - og en lille hvid løgn om, at vi ikke havde den slags penge på os - fik vi kravet ned til ca. 600 kroner.

Det viste sig at være klogt, for da vi afleverede bilen igen, skulle de penge pludselig bruges til at betale overarbejde til den person, der havde ventet på os til flyet ankom - planmæssigt - klokken 23.55.

Men på trods af sådanne udslag af italiensk går-den-så-går-den-mentalitet kan det anbefales at køre i egen bil.

Den mindste bil

Går turen til Taormina, er det klogt at leje den mindste bil, man kan komme i nærheden af, for nogle af gaderne er så smalle, at selv en Fiat Punto skal have sidespejlene slået ind for at komme igennem, og modkørende trafik sådan et sted betyder en lang øvelse i kunsten at bakke.

I Taormina skal man også indstille sig på at betale 40 kr. i døgnet for at parkere på en af parkeringspladserne, for det er umuligt -og ulovligt -at parkere i de små gader. Til gengæld er der aldrig længere, end man kan gå fra bilen til hotellet, og flere af de store hoteller har parkering tilknyttet.

Det kan godt lade sig gøre at komme rundt på Sicilien uden bil, men rejser man på egen hånd - uden et rejseselskab at følge - skal man være forberedt på, at det dels tager lang tid at komme rundt med busser, og dels at det kan være svært at komme til de små landsbyer, der giver et indblik i det oprindelige Sicilien.

Hvis blot man holder sig fra de større byer er det ikke noget problem at køre selv på øen, men en by som Catania kræver gode nerver, tålmodighed og et ikke alt for kærligt forhold til den, man kører i. Selv med en relativ dreven sydeuropa-bilist ved rattet måtte vi flere gange ind til siden for at undgå små hjerneblødninger, og som passager i bilen er det klogt ikke at sige noget til chaufføren de første minutter, efter bilen er parkeret.