Nu kan du igen holde badeferie i Kroatien

Da Jadranska Hrvatska i sidste uge kom med på Udenrigsministeriets liste over gule europæiske regioner, var det måske ikke noget, der sagde særligt mange særligt meget. Men for de fleste danskere er Jadranska Hrvatska faktisk lig med det Kroatien, de kender.

Adriaterhavskroatien er nemlig hele den flere tusind kilometer lange kyststrækning, inklusive øer, der strækker sig fra badebyerne i Istrien tæt på grænsen til Slovenien og helt ned sydpå til Dubrovnik på grænsen til nabolandet Montenegro. Med andre ord den del af Kroatien, som mere end ni ud af ti turister besøger.

Coronakrisen har været et hårdt slag mod alle lande og økonomier, men for et land som Kroatien, hvor turisme udgør omkring 25 pct. af bnp, og hvor størsteparten af folk i de kystnære områder enten direkte eller indirekte er beskæftiget med turisme, har det været ekstra hårdt.

For hurtigt at få sat skub i turismen og økonomien har det kroatiske ministerium for turisme og Institut for Folkesundhed de seneste måneder arbejdet intenst på at implementere omfattende sikkerhedsprotokoller, der skal sikre en sikker tilbagevenden af turismen i kølvandet på pandemien.

Kroatien er et lille land med meget store forskelle – geografiske, økonomiske og mentalitetsmæssige. Og bor man i det kontinentale Kroatien, det, som vender ind mod Bosnien og Serbien, er livsbetingelserne anderledes, og muligheden for at lukrere på turismen begrænset.

Man kan derfor frygte, at forskelle mellem kystnære områder og det kontinentale Kroatien vokser sig endnu større i forlængelse af krisen.

I maj begyndte landet at vaccinere sine 70.000 fastansatte samt alle sæsonarbejdere inden for turistsektoren. Desuden omfatter vaccinationsprogrammet 90.000 private indbyggere, som tilbyder indkvartering. Derudover har myndighederne etableret flere steder, hvor turister kan blive testet.

»Kroatien var blandt de første, der begyndte at vaccinere ansatte inden for turismen, og dette er ekstremt vigtigt for os. Ikke kun for at beskytte vores folk i denne udsatte sektor, men også for at styrke vores position som en sikker destination,« siger minister Nikolina Brnjac, der er minister for turisme og sport.

Istriens mange muligheder – også i egen bil

Hvis man planlægger en tur til Kroatien til sommer, kunne Istrien være en oplagt mulighed, også i egen bil.

Siden 1960’erne har Istriens vestkyst, med trækplastre som Poreč og Rovinj, været den store motor i Kroatiens turistindustri, og efter en nedtur i 1990’erne, hvor turisterne blev væk fra en krig, der faktisk aldrig nåede hertil, var feriefolket i større stil begyndt at vende tilbage. Altså, indtil coronaen ramte.

Italienere fra nabolandets nordlige Adriaterhavskyst må år efter år sande, at havet er mere attraktivt på denne side, og det er på denne del af Istrien, at de fleste skandinaver traditionelt har holdt ferie i Kroatien – og også fortsat gør det.

Også havne- og industribyen Pula (italiensk: Pola) er et interessant bekendtskab. Med sine 60.000 indbyggere er byen Istriens største, men bestemt ikke mest besøgte. De fleste vender hjem efter at have set det gamle amfiteater. Ankomsten til byen med højhuse opført i tvivlsomme materialer og med efterkrigstidens sælsomme sans for æstetik kan måske godt virke afskrækkende, men der er mere at komme efter i den gamle del af byen mod havnen.

Også Istriens bagland er interessant, og der er mange glimrende muligheder for at leje feriehuse omgivet af olivenlunde og vinmarker og tæt på kysten. Her er middelalderborge på grønklædte højdedrag. Kunstnerkolonier, der får tilført kreativt blod udefra. Og folk, der går på jagt i skovklædte dale fyldt med trøfler.

I det industrialiserede Jugoslavien blev små byer som Motovun, Grožnjan og Hum næsten affolket, men da Kroatien i midten af 1990’erne begyndte at satse på agroturisme som bondegårdsferie, vindyrkning og olivenruter, begyndte Istriens bagland igen at blomstre.

Lidt længere nordpå ligger Kvarner-bugten, der strækker sig fra Rijeka i nord og 100 km ned langs kysten til Jablanac. Øerne, der bugter sig i fjorden, byder på lige dele øde, klippefyldte landskaber og strande, der inviterer til solbadning og la dolce vita. Størst er Krk, Rab, Cres og Pag.

Som det gælder for det øvrige Istrien, har byerne i Kvarner-bugten historisk været under meget stærk italiensk påvirkning med både romere og Republikken Venedig som overherrer. Efter Første Verdenskrig og det østrig-ungarske kejserdømmes kollaps kom store dele af området igen under italiensk styre, og først efter Anden Verdenskrig og fascisternes kapitulation blev Istrien og Kvarner-bugten en del af det nu tidligere Jugoslavien.

Kvarner-bugten er også interessant for den omkringliggende natur med Učka-bjergets stejle skråninger til den ene side og de smukke øer til den anden. Kvarner er et område for sig, men selv om lokalpatrioter stædigt vil påpege forskellene mellem Istrien og Kvarner, er afstandene til at overse – også geografisk.

Det nordlige Dalmatien med fly fra Aarhus

En del danskere har de senere år stiftet bekendtskab med verdensarvsbyerne Split og Dubrovnik. Og nu er tiden måske inde til, at flere skal have øjnene op for Zadar, der ligeledes er på Unescos verdensarvsliste.

I juli i år vender verdensarvsbyen Zadar i Kroatien tilbage som destination fra Aarhus Airport.

Zadar er med sin historie og 80.000 indbyggere den ældste og største by i det nordlige Dalmatien. Hvad der oprindeligt var en illyrisk koloni blev senere erobret af romerne, der befæstede deres Colonia Iadera.

Da det vestromerske rige gik under, og avarerne rykkede ind i oldtidens Salona, blev Zadar hovedby i provinsen Dalmatien og udviklede sig til en velhavende handelsby. Det blev der sat en stopper for, da man lagde sig ud med venetianerne, som i 1200-tallet jævnede det meste af byen med jorden.

Zadar blev efter genopbygningen kastebold mellem forskellige magter – foruden Republikken Venedig har man tilhørt Østrig-Ungarn, og frem til 1945 var Zadar italiensk.

Smukkest er den gamle bydel, der ligger på en 800 meter lang og 300 meter bred halvø med en række uovertrufne bygningsværker fra de sidste 1200 år. Blandt højdepunkterne er det romerske forum og byens vartegn, den over 1200 år gamle Sv. Donat-kirke. I 2017 kom den historiske bykerne på Unescos verdensarvsliste.

På havnepromenaden Riva finder man et par af byens mest interessante attraktioner, ”Havorglet” og ”Hilsen til Solen”. De er begge skabt af arkitekten Nikola Bašić, som bl.a. har repræsenteret Kroatien ved biennalen i Venedig.

”Havorglet” fra 2005 er en sanselig lydinstallation, der ved hjælp af bølger og orgelpiber frembringer havets musik. ”Hilsen til Solen”, der ligger i umiddelbar nærhed, består af 300 glaspaneler lagt ned i kajen, under hvilke solceller omdanner solstråler til energi og – når mørket falder på – frembringer en lysfest, der er et lille olympisk åbningsshow værdigt.

Folkelivet opleves langs hovedstrøget Ulica Sirola, der også går under navnet Kalelarga. Kalelarga, der egentlig betyder “den store gade”, er i dette tilfælde en snæver transportåre med indlagte vandingshuller.

I kort køreafstand fra den gamle by er der flere udmærkede strande. I feriebyen Petrčane, en gammel fiskerlandsby med en 900 år lang historie, kan man folde badehåndklæderne ud på enten rullesten eller arealer brolagt med store kampesten.

Oplev også børnevenlige Kraljičina plaža (dronningens strand) ca. 10 km fra Zadar. Fra den sydlige del kan man nå Zdrijac, en seglformet sandbanke, der danner en god, lille lavvandet lagune. Græsklædte klitter giver flot, kontrastgivende modspil, og de massive Velebit-bjerge står som majestætiske kulisser rundt om.

Spændende nationalparker er der også mange af i nærheden af Zadar. Foruden 2700 plantearter og talrige kolonier af rovfugle huser Paklenica-nationalparken en række spændende huler, klipper og bjergmassiver, der gør området attraktivt for trekkingfolk og klatrere. Blandt mange stejle klipper er den kendteste den 350 meter høje og næsten fuldstændig vertikale klippevæg Anica Kuk. Det er også muligt at ride og cykle i området, og det er tilladt at bade i floderne.

Tag desuden på en tur til de ca. 140 ubeboede Kornati-øer, der har et samlet areal på omkring 70 km². Her er ingen biler og stort set ingen mennesker. Naturen er nøgen og dramatisk, og de mange fuglearter har det næsten for sig selv. Øerne har siden 1980 været nationalpark.

Er man på disse kanter, er det også helt oplagt at besøge Šibenik. Smukt beliggende ved havet og tæt på nationalparken Krka er byen (88 km fra Split og 74 km fra Zadar) en af Dalmatiens fineste gamle byer.

Šibenik blev grundlagt i 900-tallet og har hørt under både Republikken Venedig og Østrig-Ungarn. I dag er der liv under caféernes markiser, der hænger side om side i den gamle bydels brolagte og blankslidte gader. Det er også her, at man finder en af Kroatiens bedste restauranter, Michelin-restauranten Pelegrini.