Langt fra mål: Op- og nedture afløser hinanden
Tina og Lasse står over for en række svære beslutninger i forsøget på at få et nyt og særligt udvalgt barn, der kan redde deres søn, Anders.
Tårerne triller ned ad Tinas kinder. Af glæde.
Følelsen af lykke strømmer gennem hendes krop, da en sygeplejerske fra sygehuset i Skejby en februardag i 2009 ringer og udtaler de magiske ord: »Den er så positiv.«
Straks overbringer Tina sin mand, Lasse, den gode nyhed: Hun er gravid. Et længe ønsket barn vokser inde i hende. Et barn, som parret i over…