Flertal bag Helge Sander
Efter en natlig forhandling lykkedes det Hernings borgmester, Helge Sander (V), at samle mandatflertal til en ny periode som hedebyens førstemand. Med et personligt stemmetal på næsten 8000 var han godt tilfreds med valget, der i alt sikrede partiet ni mandater i byrådet. Med støtte fra Venstres hidtidige samarbejdspartnere Kristeligt Folkeparti og Det Konservative Fokkeparti samt støtte fra Dansk Folkeparti, som for første gang blev repræsenteret i byrådet i Herning, opnåede Helge Sander borgmesterposten og støtte fra 12 ud af 21 mandater.
Ikast
Forhandlingerne trak tænder, men Venstre i Ikast Kommune bevarede alligevel borgmesterkæden. Den går til partiets nye spidskandidat Carsten Kissmeyer, der på forhånd havde proklameret, at han samtidig med tjansen som borgmester også vil bevare titlen som direktør for Handelsskolen i Ikast.
»Handelsskolens bestyrelse har givet grønt lys for, at jeg…