Fortsæt til indhold
Indland

Skrig og skrål til smerte- grænsen

Af BODIL MØLLER

»Et nul til mig. Neeej, du snyder. Nu gider jeg ikke mere....«.

De skingre, høje råb kommer fra et hold hujende drenge, som forsøger at koncentrere sig om et fodboldspil. Stedet er Fritidshjemmet Klostervangen i Århus midtby, hvor otte medarbejdere har travlt med at tysse på cirka 50 børn i alderen 6 -12 år, som dagligt søger adspredelse på fritidshjemmet.