Danske soldater sendes til Afghanistan uden slutdato

Når 55 danske soldater om få måneder sendes til Afghanistan for at slutte sig til den eksisterende danske styrke på lige knap 100 mand, så bliver det uden en bestemt dato for, hvornår soldaterne skal trækkes hjem igen.

»Det er der ikke taget stilling til,« siger forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) efter et møde i Udenrigspolitisk Nævn mandag, hvor et flertal bakkede op om regeringens planer.

Forsvarsministeren forklarer videre, hvorfor regeringen ikke finder det muligt, at sætte en tidshorisont på missionen i det uroplagede Afghanistan:

»Vi kan med god ret ikke sige en dato, fordi det vil være det samme som at sende et signal til terroristerne om, at de bare skal holde ud, så forsvinder vi (Nato-styrken, red.) og så er der fri bane,« lyder det.

Danmark har haft soldater i Afghanistan siden begyndelsen af 2002, og i øjeblikket er 97 mand udsendt som en del af Nato-missionen »Resolute Support«, der træner og rådgiver de afghanske sikkerhedsstyrker i hovedstaden Kabul.

De yderligere 55 danske soldater, som skal udsendes i begyndelsen af 2018, skal hovedsageligt køre eskortkørsel med vigtige personer såsom instruktører, rådgivere og VIP'er i Kabul. Disse Nato-konvojer bliver jævnligt udsat for (selvmords)angreb. Senest den 24. september hvor et dansk militærkøretøj blev beskadiget af en selvmordsbomber i en bil, men hvor de danske soldater heldigvis slap med chokket.

Opgaven for det nye hold bliver »mere af det samme,« som Claus Hjort Frederiksen udtrykker det. Og ifølge Forsvaret er det hårdt brug for disse eskortbidrag, da ca. 20 procent af Nato-missionens rådgivningsopgaver ikke kan gennemføres, fordi der i øjeblikket mangler eskorterer til at bringe instruktørerne sikkert frem.

I Folketinget er der allerede flertal for udsendelsen. De Radikale bakker dog kun tøvende op, forklarer forsvarsordfører Martin Lidegaard:

»Desværre er alternativet, at hvis ikke vi støtter den afghanske regering, så risikerer vi, at den kollapser totalt,« siger han.

SF's Holger K. Nielsen er omvendt bange for at Danmark nu igen bliver draget ind i en krig i Afghanistan, hvor Taliban er blevet styrket.

»Jeg er meget forundret over, at vi og USA nu langsomt men sikkert trapper op i Afghanistan igen velvidende, at den militære indsats ikke har virket,« siger han.

Dermed er rød blok uenig. Missionen støttes af Socialdemokratiet og De Radikale, mens SF og Enhedslisten siger nej.

Danmark har som nævnt haft soldater i Afghanistan i snart 16 år. Adspurgt hvorfor vi bliver ved, svarer Claus Hjort Frederiksen:

»Vi ser i øjeblikket, at Taliban, al-Qaeda og ISIL destabiliserer nogle områder dernede og laver aktioner i Kabul. Derfor er det mere end nogensinde påkrævet, at vi gør, hvad vi kan for at hjælpe den afghanske regering.«

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) tilføjer, at situationen er slem nok i Afghanistan i forvejen, men at den risikerer at blive endnu værre:

»Alternativet til at bakke op om at situationen i Afghanistan går i den rigtige retning er, at alt falder sammen og ISIL, al-Qaeda og hvem der ellers er, kommer til at overtage. Det vil være forfærdeligt,« siger han og understreger, at det er i Danmarks interesse at sikre stabilitet i Afghanistan.

Den nuværende danske styrke er centreret omkring Kabul og omfatter et træningsbidrag bestående af blandt andre rådgivere til de afghanske institutioner, og et støttebidrag bestående af 30 soldater, der står for transport og sikring af rådgivere og stabsofficerer.

Dertil kommer blandt andet et stabsbidrag til Nato-missionens hovedkvarter.

De sidste danske kamptropper forlod landet i 2014. Da havde krigen kostet 43 danskere livet.