Støjberg erkender fejl og lovbrud: Forløbet kan kritiseres

Der blev i mindst to og en halv måned administreret i strid med loven, da udlændingemyndighederne i foråret 2016 begyndte at adskille mindreårige asylpar.

Samtidig var det en alvorlig fejl, at Udlændinge- og Integrationsministeriet aldrig gav Udlændingestyrelsen en tilstrækkelig juridisk besked om, hvordan tvangsadskillelserne på de danske asylcentre skulle foregå i praksis.

Begge dele erkender udlændingeminister Inger Støjberg (V) fredag under et samråd i Folketinget om hendes ulovlige ordre fra februar 2016.

»Der er ting, vi skulle have gjort anderledes,« sagde Støjberg indledningsvist.

Og senere:

»Jeg anerkender, at forløbet kan kritiseres, og jeg står ved, at den samlede kommunikation fra departementet (i Udlændingeministeriet, red.) til Udlændingestyrelsen har været mangelfuld. Derfor har jeg også taget Ombudsmandens alvorlige kritik til efterretning.«

Fejlene har medført en »betydelig risiko for, at der blev truffet forkerte afgørelser« i sagerne om adskillelser af asylpar, erkendte ministeren og påtog sig det politiske ansvar for forløbet.

Inger Støjberg indrømmede også, at der undervejs er blevet administreret direkte ulovligt ved, at de involverede parter ikke blev hørt, før de blev skilt ad. Loven kræver ellers, at det sker hurtigst muligt.

På samrådet blev Inger Støjberg gentagne gange spurgt til, om der blev administreret lovligt i alle sager under hele forløbet. Dertil svarede hun:

»I forhold til, at der skal foretages en individuel vurdering inden adskillelsen af parret, så gør der. I forhold til partshøring, så gør der ikke. Partshøringerne sker først den 28. april,« sagde hun.

I alt blev 17 par adskilt uden partshøring umiddelbart efter Støjbergs instruks den 10. februar sidste år. De måtte ifølge et dokument, som Information har fået aktindsigt i, i gennemsnit vente 94 dage, før de blev partshørt eller fik lov at flytte sammen igen.

Hele sagens grundspørgsmål er, om Inger Støjberg bevidst beordrede en ulovlig praksis gennemført, da hun besluttede at adskille mindreårige asylansøgere fra deres ældre ægtefæller eller samlevere. Og dernæst om ministeren har løjet eller givet urigtige oplysninger til Folketinget om, hvornår hun blev gjort opmærksom på, at ordren var ulovlig.

Undervejs i forløbet har Støjberg givet skiftende forklaringer, og hun har erkendt, at hun kunne have svaret Folketinget »mere præcist« på et spørgsmål om indgrebene over for de såkaldte ”barnebrude”. I svaret til Folketinget fra februar sidste år gentog Støjberg formuleringen fra sin oprindelige pressemeddelelse fra 10. februar 2016, som er central for sagen.

Her skrev Støjberg, at:

»Efter de nye retningslinjer må ingen mindreårige under 18 år indkvarteres på samme asylcenter som en ægtefælle eller samlever. Det gælder også, hvis parret har et eller flere fælles børn.«

Folketingets Ombudsmand har siden slået fast, at ordren var ulovlig.

Det er også kommet frem i sagen, at Inger Støjberg inden pressemeddelelsen blev udsendt 10. februar 2016 selv fjernede en vigtig formulering om, at der skulle foretages en konkret vurdering i hver enkelt sag, sådan som reglerne kræver.

Udlændingestyrelsen og asylcentrene opfattede derfor ministerens pressemeddelelse som en instruks – hvilket Støjberg også selv har kaldt den – og styrelsen og asylcentrene gik allerede samme dag i gang med at administrere efter den nye linje om adskillelse af alle mindreårige asylpar.

Der blev aldrig sendt en egentlig juridisk instruks fra ministeriet til udlændingemyndighederne, hvor de forskellige forbehold blev beskrevet.

Støjberg har siden forklaret – og gentog på dagens samråd – at instruksen slet ikke var en instruks, men udelukkende en pressemeddelelse med en »politisk tilkendegivelse«.

Hun har også hævdet – og gentaget i dag – at pressemeddelelsen blev ledsaget af en mundtlig besked til Udlændingestyrelsen om, at loven selvfølgelig skulle følges sådan, at der blev foretaget individuelle vurderinger i hver enkelt sag om adskillelse. Støjbergs ministerium har dog ikke nogen skriftlig dokumentation for denne mundtlige besked.

Tværtimod har Udlændingestyrelsen forklaret Folketingets Ombudsmand, at styrelsen mundtligt blev bedt om »administrativt at effektuere i overensstemmelse med indholdet af pressemeddelelsen« - pressemeddelelsen, hvor forbeholdet om individuelle vurderinger var sløjfet.

Det bekræfter Inger Støjberg nu også i et skriftligt svar til Folketinget.

»Ja, det er korrekt,« skriver hun.

På dagens samråd gentog hun som nævnt, at det var en klokkeklar fejl, at hendes ministerium aldrig gav detaljeret besked om, hvordan den ulovlige ordre om tvangsadskillelse skulle forvaltes.

»Vi skulle have fulgt op med en egentlig skriftlig instruks til Udlændingestyrelsen, der indeholdt de nødvendige forbehold. Det skulle vi, og det tager jeg på mig,« sagde Støjberg og tilføjede senere:

»Kommunikationen til Udlændingestyrelsen har ikke været stringent.«

Ude på asylcentrene førte tvangsadskillelserne til flere protester fra de berørte par, og i én af sagerne forsøgte en ung pige at begå selvmord.

På det tidspunkt, hvor Støjberg greb ind, var der identificeret 27 mindreårige asylansøgere med ældre ægtefæller eller samlevere.

For eksempel boede to 17-årige piger sammen med deres mænd på henholdsvis 18 og 20 år, men der var også et tilfælde, hvor en bare 14-pige boede sammen med en 28-årig mand.

Det var i forvejen praksis, at alle mindreårige asylansøgere under 15 år altid skulle indkvarteres adskilt fra deres ægtefælle eller samlever.

Flere oppositionspartier herunder SF og Alternativet har krævet Inger Støjbergs afgang som følge af sagen.

Enhedslistens udlændingeordfører Johanne Schmidt-Nielsen mener, at der bør nedsættes en hurtigarbejdende kommission, som skal undersøge forløbet med mulighed for at udspørge embedsværket. I Folketinget er der dog hverken flertal for en sådan kommission eller for at vælte Støjberg, da Dansk Folkeparti fortsat bakker op om hendes håndtering af sagen.

Johanne Schmidt-Nielsen borede under samrådet i, om der under hele forløbet blev administreret lovligt i samtlige sager efter dansk og international lov.?

»Kan ministeren svare ja eller nej,« spurgte Johanne Schmidt-Nielsen flere gange uden at Støjberg svarede direkte på spørgsmålet.

I stedet forklarede Støjberg hver gang, at der under hele forløbet er blevet foretaget en konkret individuel vurdering af, om hvert enkelt asylpar skulle adskilles. Det er sket »under hensynstagen til Danmarks internationale forpligtelser,« sagde Støjberg, og gentog flere gange en pointe om, at seks par aldrig blev adskilt. Det beviser ifølge hende, at der blev foretaget individuelle vurderinger.

Udlændingeministeren erkendte dog, at det var ulovligt, at der ikke blev foretaget såkaldte partshøringer i sagerne, sådan som loven kræver. Det skete først den 28. april, forklarede hun. Altså ca. to en halv måned efter beslutningen om adskille de unge asylpar.

Det er ny information, lød det fra Johanne Schmidt-Nielsen:

»Det er en tilståelsessag. Ministeren har nu erkendt, at ikke alene var instruksen ulovlig – administrationen var også ulovlig, fordi parrene blev adskilt uden at blive hørt,« sagde hun.

De Konservatives udlændingeordfører Naser Khader hæftede sig dog ved, at han endnu ikke har set nogen dokumentation for, at Inger Støjberg bevidst har brudt loven.

»Der er ingen rygende pistol. Der er jo det, der er afgørende. Så længe, der er ikke er det, har vi fuld tillid til ministeren,« sagde han på vegne af De Konservative.

Forud for dagens samråd, som er det andet i rækken om den ulovlige instruks, havde oppositionen bombarderet Støjberg med i omegnen af 70 skriftlige spørgsmål om sagen. Det er blandt andet sket, fordi ministeren ifølge partierne ikke gav svar på en række centrale spørgsmål på et ca. fem timer langt samråd 1. juni.

Støjberg kan nu se frem til sit tredje samråd om sagen, da Johanne Schmidt-Nielsen vil indkalde til endnu en runde.