Må man brænde koranen nu?

Blasfemiparagraffen er blevet afskaffet, men pas på hvad du siger og gør.

Artiklens øverste billede
Det er fredag blevet vedtaget, at blasfemiparagraffen skal afskaffes. Arkivfoto.

Blasfemiparagraffen har været en del af den danske straffelovgivning siden 1683, men fredag fik den dødsstødet af politikerne efter et massivt flertal i Folketinget stemte imod paragraffen.

Men hvad betyder det egentlig - kan vi nu brænde hellige skrifter og håne hinandens trosretninger grænseløst?

Svaret er både og, ifølge Trine Baumbach, ph.D og lektor med speciale i strafferet ved Københavns Universitet. For det kommer an på, hvor du vælger at brænde de hellige skrifter. For hvis det foregår på privat grund, er der ikke nogen juridiske problemer med at brænde eksempelvis koranen.

Det er en symbolsk afskaffelse,

Trine Baumbach, Ekspert i strafferet

Og det gælder også, selvom man lægger hele affæren på nettet, hvor alle kan se med. For det eneste, som nu kan ulovliggøre en afbrænding af helligdommene er ordensbekendtgørelsen. Og denne gælder udelukkende på offentlig grund, fortæller Trine Baumbach.

Og hverken Facebook eller Twitter går ind under kategorien "offentlig grund".

»Ordensbekendtgørelsen dømmer efter den fysiske adfærd,« forklarer hun.

Men racismeparagraffen, som beskytter befolkningsgrupper, står stadig. Og derfor er det ikke lovligt at håne andre mennesker for deres tro. Men når man brænder koranen, defineres gerningen ikke som en hån mod andre mennesker, men mod selve religionen.

Og det er netop det, der er forskellen mellem blasfemiparagraffen og racismeparagraffen, fortæller Trine Baumbach.

»Det er menneskene, der er beskyttet af racismeparagraffen, og det er religion og ideologier, som var beskyttet af blasfemiparagraffen,« siger hun.

Det er menneskene, der er beskyttet af racismeparagraffen, og det er religion og ideologier, som var beskyttet af blasfemiparagraffen,

Trine Baumbach, Ekspert i strafferet

Så selvom det kan være lovligt at afbrænde koranen derhjemme og efterfølgende dele det på sociale medier, så er det stadig en overtrædelse af loven, hvis du samtidig håner dem, som tror på koranens tekster.

Men Trine Baumbach mener ikke, at afskaffelsen af blasfemiparagraffen vil gøre den store forskel.

»Det er en symbolsk afskaffelse, hvor Folketinget har valgt at sige, at hensynet til ytringsfriheden vejer så meget tungere end hensynet til religionssamfundet,« siger hun.

Og Trine Baumbach er heller ikke bekymret for, om der vil opstå flere sager, efter paragraffen er blevet ophævet.

»Vi har haft den i flere hundrede år. Men i de seneste små hundrede år har vi stort set ikke brugt den. De gange der er forsøgt at rejse tiltale, har der været frifindelse,« siger hun og tilføjer, at folk måske kan finde på det i den første tid efter ophævelsen, men hun tror på, at interessen hurtigt vil forsvinde igen.

Den nye vedtagelse vil dog få en konkret virkning i den aktuelle sag, om en 42-årig mand fra Nordjylland, som var tiltalt for i december 2015 at offentliggøre en video på Facebook, hvor han afbrændte koranen i sin baghave.

I dette tilfælde vil det nemlig betyde, at manden ikke længere kan sigtes, selvom gerningen foregik før vedtagelsen.

»Lovgiver har besluttet at ophæve straffelovens blasfemiparagraf om offentlig spot eller forhånelse i forhold til en religion. Blasfemi var jo netop kernen i tiltalen mod den 42-årige. Når hans gerning ikke længere er strafbar – ja så kan vi ikke længere gennemføre den planlagte straffesag, der derfor er aflyst. Den tiltalte vil derfor ikke blive straffet,« siger statsadvokat Jan Reckendorff.

Under Muhammedkrisen blev det afgjort, at tegningerne ikke overtrådte blasfemiparagraffen. Derefter blev det diskuteret, hvad der så ville overtræde lovgivningen, hvortil man nåede til enighed om, at det var ulovligt at brænde eller tisse på hellige skrifter. Derfor blev manden fra Nordjylland oprindeligt sigtet.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.