Efter en årelang debat er Folketinget klar til at fjerne blasfemi-paragraffen

Når et massivt flertal i Folketinget fredag stemmer for at ophæve straffelovens forbud mod at spotte eller håne religioner, er det et foreløbigt punktum i en langstrakt politisk sag. I over 10 år har spørgsmålet om den såkaldte blasfemiparagraf med jævne mellemrum været genstand for debat på Christiansborg, hvor enkelte partier uden held har forsøgt at få bestemmelsen kasseret. Det var eksempelvis tilfældet i 2007, da Dansk Folkeparti prøvede, men mødte modstand fra bl.a. De Konservative.

»Vi føler et behov for at have, skal vi kalde det en nødbremse eller en stopklods. Hvis debatten kører af sporet, hvis debatten bliver rå, ubarmhjertig og ubehagelig,« sagde dav. retsordfører Tom Behnke (K), da sagen var på dagsordenen en tirsdag i februar for 10 år siden. Også De Radikale afviste at ophæve paragraffen.

»Når man ser på nogle af de mere islamofobiske tendenser, der har været både i Europa og også her i landet, synes vi fra radikal side, at det trods alt måske er en meget god idé at sørge for, at der stadig er tale om en særlig beskyttelse,« sagde retsordfører Simon Emil Ammitzbøll, der nu er minister for Liberal Alliance.

Også Socialdemokratiet og Venstre har afvist at afskaffe loven. I en rundspørge i Kristelig Dagblad før folketingsvalget i 2015 var kun Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance »helt enige« i, at loven burde ophæves.

Pape: Verden en anden

Når Folketinget om få dage behandler sagen igen, vil billedet være vendt på hovedet. Alle partier på nær Socialdemokratiet vil stemme for et lovforslag fra Enhedslisten om at ophæve paragraffen. Senest besluttede regeringen tirsdag at støtte forslaget. Det skete efter at Venstre tidligere på dagen foretog en kovending og skrottede sin årelange modstand mod idéen.

»For mig er det et ytringsfrihedsspørgsmål. Det er vigtigt, at vi beskytter mennesker, men vi skal ikke beskytte Gud eller guder,« siger justitsminister og De Konservatives partiformand, Søren Pape Poulsen (K).

Han fremhæver videre, at erfaringer fra Norge, Holland og Island viser, at det har været uden konsekvenser, at disse lande inden for de seneste år har fjernet lignende paragraffer. Hvorfor De Konservative først for et par år siden blev tilhængere af at afskaffe blasfemiparagraffen, forklarer Søren Pape Poulsen med, at »verden har forandret sig«.

»Når vi i skåltaler siger, at terrorister ikke skal holde os nede, så må vi også tage konsekvensen af det.«

Venstres politisk ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, fortæller, at det for partiet vægtede tungt, at FN’s menneskerettighedskomité og Europarådet anbefaler en afskaffelse af blasfemiloven.

»Det er også et hensyn til, at vi har nogle regeringspartnere for hvem, dette fylder mere, end det gør for os,« tilføjer han.

Hos De Radikale peger retsordfører Zenia Stampe på, at der siden partiet vendte tommelfingeren nedad i 2007 er blevet lavet et grundigt arbejde af Straffelovrådet, som pegede på, at paragraffen forhindrer afbrænding af religiøse bøger, men netop »ikke udgør en hindring for religionskritik«.

»Vi har racismeparagraffen, der kan træde til, hvis muslimer eller andre mindretal bliver angrebet. Blasfemiparagraffen beskytter noget immaterielt, religionen, og det er svært at retfærdiggøre i et moderne samfund,« siger Zenia Stampe.

Tiltalt brændte koranen

Blasfemiparagraffen er kun brugt få gange i praksis. Sidst en person blev straffet efter loven var i 1946, da to personer modtog en bøde for at have foretaget en »dåbshandling« under et københavnsk maskebal, hvor de havde klædt sig ud som præster. Anklagemyndigheden fandt dog paragraffen frem igen i februar i år. Her blev en 42-årig nordjyde tiltalt for at have brændt en koran af i sin baghave. Sagen skal efter planen for retten i næste uge. Til Jyllands-Posten oplyser anklagemyndigheden, at man »snarest« vil melde ud, hvad en ophævelse af blasfemiloven vil betyde for sagen.

Jan E. Jørgensen var en af de Venstre-politikere, der tirsdag advokerede for at partiet skulle acceptere en ophævelse af blasfemiparagraffen.

»Hvis man tror, at 10 dagbøder kan afholde sådan en mand fra at brænde Koranen af, mener jeg, at man tager fejl. Tværtimod vil han bare blive hyldet som en martyr af sine vanvittige sympatisører, der vil blive bekræftet i, hvordan statsmagten kæmper for politisk korrekthed,« siger Jan E. Jørgensen.