Minister anklager Børnerådet for at »mudre« debat om børns afsavn

Det kan have alvorlige konsekvenser før børnene, når familier med presset økonomi ikke har råd til at sende ungerne til fodbold eller til at holde børnefødselsdag for klassekammeraterne.

Det konkluderer Børnerådet i en omfattende rapport fra september, som viste, at 26 procent af børnene i 4. klasse lider afsavn i hverdagen. For eksempel savner børnene almindelige goder som at gå til sport eller andre fritidsaktiviteter, at få morgenmad eller at kunne komme på ferie uden for deres hjem.

Børnerådet et statsligt råd, der skal sikre børn og unges rettigheder. Med afsavns-rapporten trækker rådet en lige linje mellem familier med presset økonomi og børnenes mistrivsel. Eller som rådets formand Per Larsen siger til Jyllands-Posten:

»Når forældrene er nødt til at prioritere stramt i deres budget, så går det ofte ud over børnene.«

Men dén udlægning sår regeringen nu tvivl om. Ifølge socialminister Karen Ellemann kan man ikke ud fra Børnerådets analyse direkte se, at børnenes afsavn skyldes familiens pressede økonomi.

»Det er derfor, jeg tillader mig at sige, at Børnerådet er med til at mudre billedet af noget, som rent faktisk er vigtigt,« sagde Karen Ellemann torsdag under et samråd i Folketingets Social- og Indenrigsudvalg.

»Ja, der er familier, der har det rigtig, rigtig svært i Danmark, og de forældre, der bliver omfattet af kontanthjælpsloftet, har færre økonomiske midler til rådighed,« fortsatte hun.

Ministeren anklagede desuden Børnerådet for at være med til at fjerne fokus fra de børn og unge, som virkelig har sociale problemer.

»Min påstand er, at man ikke nødvendigvis er socialt udsat eller fattig, fordi man oplever afsavn. Når undersøgelsen viser, at hvert fjerde barn (i 4. klasse, red.) lider afsavn, hvad siger det os så egentligt?« spurgte hun.

Hun savnede for eksempel svar på, om afsavnene kræver en social indsats over for alle børnene.

»Hvis vi taler alle afsavn op til store problemer, så er jeg bekymret for, at vi får talt reelle, store problemer ned,« sagde hun.

Karen Ellemanns udtalelser fik flere politikere til at reagere:

»Børnerådet er jo netop børnenes stemme, så jeg er ked af, hvis ministeren har den opfattelse, at Børnerådet "mudrer billedet,"« sagde SF's socialordfører Trine Torp.

De Radikales socialordfører Marianne Jelved stemte i:

»Sagde ministeren, at afsavn ikke afhænger af økonomi? Jeg er fuldstændig rystet, hvis det virkelig er regeringens opfattelse,« sagde hun.

I Børnerådets undersøgelse er børnene ikke direkte blevet spurgt, om afsavnene skyldes økonomien i hjemmet. Alligevel forsvarer Per Larsen rådets udlægning:

»Vi kan jo se, at manglende økonomi har en betydning,« siger han.

»Måske kan man ikke trække en direkte linje fra ordet fattigdom, men man kan sige, at når forældre er nødt til at prioritere økonomien på en anden måde, så er konsekvensen, at noget af regningen havner hos børnene,« siger han.

I rapporten advarer Børnerådet om, at det kan skade barnets trivsel og sociale liv, når ikke der er råd til at gå til fodbold, svømning eller spejder eller til at holde børnefødselsdag eller købe en gave, når klassekammeraterne skal fejres.

»Vi er voldsomt bekymrede for, at børnenes trivsel bliver påvirket negativt. Forudsætningen for at få et godt skoleliv og socialt liv er, at man trives i fællesskaberne. Så hvis et barn ikke kan deltage på samme måde som sine kammerater – eller ikke føler sig tilpas i fællesskabet – så bliver det problematisk,« siger Per Larsen.

Konsekvenserne kan gå fra ondt i maven eller manglende lyst til at gå i skole til varige psykiske men, påpeger han.

Undersøgelsen bygger på to spørgeskemaundersøgelser blandt 3.006 børn i henholdsvis 4. og 9. klasse samt en række kvalitative uddybende interviews. Undersøgelsen er foretaget før, regeringens kontanthjælpsloft trådte i kraft.

Torsdagens samråd med Karen Ellemann var indkaldt af Enhedslistens socialordfører, Pernille Skipper, og kommer dagen efter, at nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viste, at 43.500 børn bliver ramt af kontanthjælpsloftet. Børnene lever i de familier, som fra 1. oktober blev trukket i ydelse.

Pernille Skipper var særligt bekymret for, at flere tusinde børn risikerer at blive udelukket fra fællesskabet på grund af forældrenes lommesmerter.

»Det skaber en rigtig dårlig opvækst for børn, der burde være glade, rende og lege og have det sjovt med kammeraterne,« sagde Skipper og tilføjede, at uanset hvad man mener om kontanthjælpsloftet, så er det ikke børnenes skyld, at forældrene er på kontanthjælp.

Beskæftigelsesministeriet har tidligere oplyst, at kontanthjælpsloftet og den nye lave integrationsydelse til flygtninge vil sende omkring 7.000 børn i alderen 2-17 år under den fattigdomsgrænse, som den tidligere regering opererede med, men som den nuværende regering har skrottet.

Karen Ellemann erkendte undervejs i dagens samråd, at flere børn kommer til at lide økonomiske afsavn på grund af kontanthjælpsloftet.

Tidligere på dagen var beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen ligeledes i samråd, hvor han forsvarede sig mod anklager om, at kontanthjælpsloftet er blevet udrullet så kaotisk, at det skader borgernes retssikkerhed.

Kritikken gik på, at der er stor forskel på, hvordan forskellige kommuner administrerer den såkaldte 225-timersregel, der blev indført som en del af kontanthjælpsloftet og som indebærer, at kontanthjælpsmodtagere skal arbejde 225 timer årligt for ikke at få sat deres ydelse ned.

»Jeg erkender selvfølgelig, at administrationen på sanktionsområdet skal blive bedre,« sagde ministeren, men afviste, at det er kontanthjælpsloftets skyld, at kommunerne har svært ved at sanktionere efter reglerne.

Efter hans opfattelse er der ikke brug for at præcisere reglerne.

33.127 danskere fik beskåret deres ydelser, da kontanthjælpsloftet trådte i kraft den 1. oktober. I de berørte familier findes de 43.500 børn.