Forsker kalder kontanthjælpsloftet »et socialt eksperiment«

Skræmmende. Med risiko for at skabe parallelsamfund i Danmark. Og ikke gennemtænkt.

Sådan beskriver Morten Ejrnæs, der forsker i fattigdom og sociale problemer ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet, det kontanthjælpsloft, som den 1. oktober trådte i kraft i Danmark. For konsekvenserne af at sætte ydelserne ned for de borgere, som i forvejen har de mindste rådighedsbeløb, bliver voldsomme, vurderer forskeren.

»Vi har prøvet det før, og da var det i den grad et socialt eksperiment, hvor vi kunne se konsekvenserne i, at det førte til alvorlige sociale problemer i de familier, der blev ramt. Det er det, vi gentager nu. Endnu et socialt eksperiment, det er skræmmende,« siger Morten Ejrnæs.

Han henviser til det kontanthjælpsloft, den daværende VK-regering indførte i 2004.

»Vi så, at ikke særlig mange fik job. Fattigdommen blev øget, og familierne måtte give afkald på goder, som næsten alle borgere anser for nødvendige. Det havde den konsekvens, at disse borgere isolerede sig og blev dårligere integreret i lokalmiljøerne,« siger Morten Ejrnæs.

I 2005 konstaterede Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) i rapporten ”Loft over ydelser” bl.a., at kontanthjælpsloftet ikke fik nævneværdigt flere i beskæftigelse, og at alternative støtteformer til kontanthjælp ikke udlignede de faldende ydelser.

»Loftets reduktion af hjælpen slår dermed fuldt igennem på de berørte familiers forbrugsmuligheder. (…) Der er således flere blandt de berørte, der har ladet være med at betale husleje, børnepasning samt afdrag på lån og afbetalingskontrakter, efter at loftet fik effekt. De berørte familier har også i mindre omfang kunnet holde ferie uden for hjemmet, købe fodtøj og gå til tandlægen,« skrev SFI i 2005.

Torben Tranæs, som er forskningsdirektør i SFI og udpeget til formandskabet i Det Økonomiske Råd – en af de såkaldte økonomiske vismænd – vurderer, at kontanthjælpsloftet også denne gang vil få sociale konsekvenser.

»Det er klart, at der er en social omkostning i form af lavere levestandard. Vi så, at uligheden steg op gennem nullerne, og at der blev flere fattige. Hvor meget der skyldtes andre faktorer end de lavere ydelser, er svært at skille ud, men der er ingen tvivl om, at de lavere ydelser bidrog til udviklingen,« siger han og fremhæver især manglen på billige boliger som helt central.

»Loftet vil skubbe til uligheden, og der vil blive flere fattige. Hvad den samlede effekt bliver, vil jeg ikke gætte på, men nogle vil komme til at opleve en række afsavn. Det mest afgørende bliver, hvordan muligheden bliver for at regulere sit boligforbrug,« siger han.

Store geografiske forskelle

Som Jyllands-Posten tidligere har beskrevet, kæmper flere kommuner landet over nu for at finde billige boliger, som borgere, der bliver ramt af kontanthjælpsloftet, kan flytte ind i, hvis deres nuværende lejlighed bliver for dyr.

Samtidig er der markante forskelle på, hvor mange borgere de enkelte kommuner undtager fra det nye krav om, at man skal have 225 timers ordinært arbejde om året for ikke at blive sat ned i ydelse. Mens man i Norddjurs Kommune har vurderet, at 84 pct. af målgruppen er for udfordret til at tage arbejde og dermed er undtaget, gælder det samme blot for 17 pct. af målgruppen i Kerteminde.

Ifølge Morten Ejrnæs kan sociale geografiske forskelle nå et hidtil uset niveau i Danmark.

»Tidligere kunne vi begrænse omfanget af fattigdom og især dyb fattigdom. Men den ulighed, vi skaber med denne lovgivning, gør de i forvejen fattigste meget fattigere. Derfor er kommunerne tvunget til at tage stilling. De skal forholde sig til, at nogle pludselig står på gaden, ikke kan passe deres børn forsvarligt længere osv.,« siger han.

»Med denne lovgivning skaber vi politisk det, alle egentlig er imod: Parallelsamfund. Hvis kontanthjælpsloftet i større grad fører til en koncentration af sociale problemer i bestemte områder, får vi en opdeling af samfundet, som vi hidtil har været fri for i Danmark.«

Er der ikke også positive effekter af loftet?

»Alle bliver sådan set motiveret til at søge job. Det er der ingen tvivl om. Men regeringen regner selv med at besætte meget få job på denne måde. Så for hovedparten betyder det øget fattigdom. Det er ikke gennemtænkt,« svarer Morten Ejrnæs.

I forhold til spørgsmålet om skabelsen af parallelsamfund påpeger Torben Tranæs imidlertid, at nogle personer, der får nedsat deres ydelse, kan forventes at flytte ud af kendte socialt udsatte boligområder, fordi lejlighederne der bliver for dyre.

V: Ikke tale om fattigdom

Venstres beskæftigelsesordfører, Hans Andersen, afviser kritikken pure.

»Jeg anerkender ikke, at der er tale om fattigdom, når man som enlig forsøger på kontanthjælp modtager 285.000 kr. i ydelser før skat,« siger han.

»For Venstre er der ikke tale om et socialt eksperiment. Det handler om, at det ikke er godt nok bare at sende en check. Hverken for kontanthjælpsmodtageren eller for dennes familie. Den bedste måde at bryde den sociale arv på er ved, at forældrene går forrest og viser deres børn værdien i at tage en uddannelse og få sig et arbejde.«

I forventer ca. 700 fuldtidsstillinger, men ca. 33.000 mennesker bliver berørt af loftet. Hvordan hænger det sammen?

»Det er 700 fuldtidspersoner, men nu taler vi om, at mange tager småjob med få timers arbejde. Jeg glæder mig over hver og en, der kommer i arbejde, fordi vi gennemfører et kontanthjælpsloft. Jeg glæder mig over, at flere har fået øjnene op for, at det kan betale sig at tage selv små job,« svarer Hans Andersen.