Fortsæt til indhold
Politik

Folketingets formand revser sociale medier efter politiker-overfald

Den ofte hadske tone på sociale medier forkorter afstanden mellem vrede og vold, mener Pia Kjærsgaard.

Det er en blanding af vrede og frustration, som fylder Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, efter at tidligere justitsminister Morten Bødskov (S) tirsdag aften blev overfaldet under et EM-fodboldarrangement på Islands Brygge i København.

Her fik han et direkte knytnæveslag i hovedet af en endnu ukendt gerningsmand, som tilsyneladende var drevet af et politisk hævnmotiv.

»Jeg bliver vred, når jeg hører sådan noget. Men jeg bliver også ked af det. Det er et overgreb,« siger Pia Kjærsgaard til Jyllands-Posten.

Hun ved ikke, om der er stigning i antallet af voldsepisoder mod politikere og andre personer i offentlig tjeneste, men hun fornemmer, at der er blevet kortere afstand fra verbal kritik til fysisk handling.

Samtidig tales der mere og mere nedsættende og groft om de folkevalgte politikere, og det kan man særligt takke de sociale medier for, mener folketingsformanden.

»Folk er blevet meget direkte, for nu at sige det pænt,« siger hun.

»På de sociale medier har man ret til at råbe og skrige og sige alt. Det er den rene slam. Men hvis man så møder den person, man har svinet til, i virkeligheden, så kan det jo godt være, at alle tingene dukker op igen.«

Pia Kjærsgaard er ikke ene om at kritisere den ofte meget grove tone, der findes på sociale medier såsom Facebook og Twitter. I en alternativ nytårstale opfordrede statsminister Lars Løkke Rasmussen ligefrem danskerne til at holde en god tone på sociale medier.

Også Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen er kommet med en lignende opfordring til de 3,5 mio. danskere, der jævnligt bruger Facebook.

Pia Kjærsgaard understreger, at politikere naturligvis skal kunne tåle kritik og også den hårde af slagsen. Men alle former for vold er fuldstændig forkasteligt.

Den tidligere DF-formand og stifter har selv haft volden helt inde på livet, og har i årevis levet med trusler og livvagter.

I 1998 blev hun jagtet af en større gruppe vrede autonome på Nørrebro. Her måtte søgte tilflugt i en bank på Nørrebrogade, og først da en større politistyrke var på plads, kunne hun blive eskorteret sikkert derfra i en af politiets mandskabsvogne.

»Jeg var overbevist om, at de ville slå mig ihjel. Det var meget voldsomt,« siger Pia Kjærsgaard i dag.

Siden 1998 er det sket meget. Ikke mindst sikkerhedsmæssigt. Flere toppolitikere har fået livvagter, og sikkerheden på Christiansborg er blevet skærpet betydeligt i takt med, at terrortruslen har gjort sit indtog post-11. september.

Pia Kjærsgaard advarer dog kraftigt mod at lave om på et frie og åbne folkestyre, som er kendetegnende for Danmark. For eksempel bryster vi os ofte af, at danske politikere er nogle af de mest tilgængelige i verden.

»Det skal vi værdsætte og passe på,« siger hun.