Må man sige »neger«, eller bør vi hellere sige »racialiseret«?

Er der noget galt med at bruge ordet »neger«, og hvad er i så fald det korrekte alternativ?

Debatten om brugen af det kontroversielle ord er igen brudt ud, efter at Dansk Folkepartis næstformand Søren Espersen tirsdag brugte ordet under et interview med TV 2.

»Vi kunne da sagtens have sat en neger ind, og hvad så? Hvad havde det ændret på noget som helst,« sagde Søren Espersen. Efterfølgende har flere kritiseret ordvalget hos Dansk Folkepartis næstformand.

Ifølge Rikke Andreassen, lektor og forsker i Kommunikation ved Roskilde Universitet, deler ordvalget »neger« i langt højere grad vandene i Danmark, end det gør i USA og Sverige, hvor den generelle holdning til ordet er langt mere kritisk. Hun mener, det handler det om generel modstand mod den politiske korrekthed.

»Synet på politisk korrekthed i Danmark er meget negativt, og det er nogle steder ligefrem et skældsord. Det er det, der er både positivt og problematisk ved Danmark, at vi har en slags anarki på dette område. Det, der vil løse noget, er en større bevidsthed om, hvilke bekymringer de forskellige ord bærer med sig,« siger Rikke Andreassen og tilføjer, at debatten om ordet normalt dukker op en gang om året.

Søren Espersen siger onsdag, at han altid har brugt ordet »neger«, og han ikke havde til hensigt at gøre nogen vrede over sit ordvalg.

Men ifølge Rikke Andreassen, der har skrevet en bog om mediernes fremstillinger af indvandrere og etniske minoriteter, er både »neger« og »nigger« for rigtig mange mennesker forbundet med en bestemt opfattelse af sorte.

»Mange vil ikke mene, der er forskel på de to ord. Historisk er det betegnelser, vi har brugt af sorte, hvori der ligger en underlagt forståelse af, af at de er mindre værd eller primitive,« siger hun.

Søren Espersen: "Vi kunne da sagtens have sat en neger ind"

Ordet »neger« har ellers ikke altid været et kontroversielt sprogbrug. Den amerikanske borgerrettighedsforkæmper Martin Luther King brugte eksempelvis ordet »negro« om sig selv med positive konnotationer, ligesom det frem til 1970'erne blev betragtet som en neutral betegnelse.

Rikke Andreassen forklarer, at grupperinger eller minoriteter kan tage ejerskab på et kontroversielt ord som eksempelvis »neger«, ved at tage ordet på sig og gøre det til sit eget. Og derfor kan hun godt forstå, hvis det forvirrer billedet og betydningen for andre.

»Ord er ikke neutrale, og det har også en betydning, hvem der siger ordet, fordi vi er placeret forskelligt i systemet. Ligesom ord bærer betydningen i sig, så handler det også om, hvem der siger det,« siger Rikke Andreassen.

Rikke Andreassen mener i stedet, at den bedste løsning er at spørge, hvad man gerne kaldes. Hun peger på de mere neutrale eksempler »sort« og »racialiseret«, som de seneste år er blevet et udbredt udtryk i det svenske sprog.

»Men det tror jeg ikke vi kommer til at opleve i Danmark. Alle skal kunne forstå ordet, og det samme oplever vi med homoseksuelle, som gerne vil betegnes LGBT,« siger Rikke Andreassen.

Vigtigst, siger hun dog, skal man respektere, hvis sorte ikke ønsker at blive kaldt negere. Et ord, hun ikke selv ønsker at bruge.

»Jeg vil personligt aldrig sige n-ordet. Det hænger sammen med, at jeg ved, hvilke historiske betydninger, der ligger i ordet. Jeg synes, man skal have respekt for folk, hvis de siger, at de ikke har lyst til at blive kaldt bestemte ting,« siger Rikke Andreassen og tilføjer:

»Jeg skal ikke kunne udtale mig om, hvem Søren Espersen har respekt for, men personligt synes jeg, det er at respektere folk, hvis man undlader at bruge de betegnelser om dem, som de frabeder sig.«