Aftale på plads: Politiet får flere penge
Flere betjente og ekstra penge til politistyrken er to af hovedpunkterne i ny politiaftale mellem blå blok og Socialdemokraterne. Regningen betales af Storebæltsbroen, gymnasierne og handelsskolerne.
Dansk politi får tilført ekstra millioner. Og samtidig skal der uddannes 300 ekstra betjente de næste to år.
Det er to af hovedkonklusionerne i den politiaftale, som de borgerlige partier og Socialdemokraterne netop har indgået i Finansministeriet. I tørre tal tilfører aftalen i alt 1,9 mia. kr. ekstra til politiet over de næste fire år (480 mio. om året).
»Vi har fået lavet en aftale, hvor vi væsentligt styrker politiet indsats,« sagde finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), da han trådte ud fra forhandlingslokalet i Finansministeriet omgivet af aftaleparterne.
Justitsminister Søren Pind (V) noterede, at aftalen sikrer »det stærkeste politi i nyere tid«.
Aftaleparterne består ud over regeringen af Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative. Med aftalen er der enighed om politiet og anklagemyndighedens økonomi i 2016-2019.
Socialdemokraterne er godt tilfredse med udfaldet af de ugelange forhandlinger:
»I en tid, hvor vi har terrortruslen så nærværende, som vi har, er det enormt vigtigt, at der er bred enighed om at styrke dansk politi og den flotte indsats, som politiet udfører,« siger politisk ordfører Nicolai Wammen (S).
Aftalen betyder blandt andet at:
- Der afsættes 600 millioner kr. om året til at sikre Danmark mod terror (her er den tidligere regerings ekstra midler til »et stærkt værn mod terror« medregnet). Pengene skal bl.a. bruges til at opgradere politiets beskyttelsesudstyr og materiel samt til at øge PET's mulighed for personbeskyttelse.
- Politibemandingen og kontrollen i grænseområderne skal øges. Bl.a. skal der med mere patruljering, synlig polititilstedeværelse og intensivering af efterforskning og monitorering af udenlandske kriminelle grupper. I aftaleteksten understreges det, at initiativerne holder sig inden for Schengen-reglerne om fri bevægelighed. Læs mere her.
- Formentlig i 2018 skal der etableres en politiskole i det vestlige Danmark. Det er endnu ikke besluttet hvor. I dag er der kun en politiskole i Brøndby.
- Politiuddannelsen forkortes til to år og skal dermed ikke længere være en bachelor. Grunduddannelsen skal bestå af tre moduler á 8 måneder. Der indføres obligatorisk efter- og videreuddannelse.
- Politiet skal udlicitere opgaver, som kan håndteres af medarbejdere uden politifaglig baggrund, til andre medarbejdergrupper. Det kan blandt andet være paskontrol, 112-alarmcentraler, fartkontroller, bemanding af servicecentre og arbejdet med køreprøver, fremgår det af aftalen.
Under forhandlingerne er det især Dansk Folkeparti og De Konservative, som har krævet flere betjente. DF ville have 2.000 ekstra betjente over de næste ti år, mens Konservative har ønsket 1.500.
Konservative er tilfredse med, at opgaven ser ud til at være lykkes:
»Det har været helt og aldeles afgørende for os,« siger Søren Pape Poulsen, formand for De Konservative.
Dansk Folkepartis retsordfører Peter Skaarup kalder aftalen »tilfredsstillende«, da der er en »god chance« for, at DF's krav om 2.000 betjente bliver opfyldt på sigt.
»Det betyder en væsentlig styrkelse af politiet, og vi kommer væk fra det, der er sket de sidste år, hvor der er kommet stadig færre bejtente. Nu får vi stadig flere,« siger han.
Regningen for aftalen betales blandt andet med effektiviseringer i politiet – et forslag som Politiforbundets formand Claus Oxfeldt ellers har advaret om ville være at fodre hunden med dens egen hale.
Oprindeligt var det regeringens oplæg, at ekstraregningen til politiet skulle betales ved at spare en halv. mia. om året på ungdomsuddannelserne. I den endelige aftale går erhvervsuddannelserne dog fri af besparelser i 2016.
Til gengæld mister Storebæltsforbindelsen de penge, den ellers ville få i statens jernbanetilskud.
De Radikale forlod mandag forhandlingerne netop fordi regeringen ville svinge sparekniven over undgomdsuddannelserne.
»Vi har hele tiden sagt, at vi ikke vil finansiere flere betjente og toldere med færre studenter og lukkede erhvervsuddannelser. Vi er helt enige i, at vi skal fremtidssikre dansk politi. De skal kunne udføre deres opgaver. Men vi er helt uenige i, at pengene skal hentes fra erhvervsuddannelserne, gymnasierne og handelsskolerne. Det er en kortsigtet og elendig prioritering,« sagde Sofie Carsten Nielsen (R).
Fra de røde partier lyder der generel utilfredshed med, at ungdomsuddannelserne skal betale for flere betjente.
Enhedslisten, som ligesom SF og Alternativet forlod politiforhandlingerne pga. netop disse besparelserne, er desuden kritisk over for planerne om at forkorte politiuddannelsen fra tre til to år. Det vil gå udover kvaliteten, frygter retsordfører Pernille Skipper.
»Der er brug for et dygtigere politi. Ikke et dårligere. At forkorte politiets grunduddannelse fra tre til to år kan vise sig at få katastrofale konsekvenser. Politiet står over for en stadig mere kompleks virkelighed og et mere sammensat kriminalitetsbillede. Der er mere end nogensinde før brug for en grundig politiuddannelse,« siger hun.
Senere i dag fortsætter forhandlingerne i Finansministeriet – denne gang om regeringens udspil på flygtninge- og asylområdet, hvor i alt 34 stramninger er på tegnebordet, herunder muligheden for at flygtninge skal indkvarteres i teltlejre.