Regeringen klar til skrappere grænsekontrol
Dansk Folkeparti presser på for at få øget grænsekontrol med i ny aftale om politiets økonomi. Regeringen er med på ideen, men afviser faste kontrolanlæg ved grænsen.
Øget grænsekontrol er igen blevet et højaktuelt emne i dansk politik.
Det skyldes, at Dansk Folkeparti har gjort netop grænsekontrollen til et »afgørende« krav i de aktuelle forhandlinger om politiets økonomi de næste fire år.
Og regeringen er parat til – delvist – at imødekomme ønsket fra det store støtteparti.
»Vi er med på at lave en øget indsats ved grænserne, og vi har diskuteret det i går og i dag,« sagde finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) efter lørdagens møde i Finansministeriet, som endte uden en endelig aftale.
Faste bygninger på grænsen kan dog ikke komme på tale, slog finansministeren fast. Til gengæld er nummerpladescanninger og hyppigere patruljeringer ved grænsen nogle af de emner, som regeringen er åben over for.
Konkret vil Dansk Folkeparti genindføre 2011-aftalen om grænsekontrol, som blev indgået med den daværende VK-regering. Aftalen, der efterfølgende blev skrottet af SRSF-regeringen, indførte permanent told- og grænsekontrol og udløste voldsom europæisk debat. Blandt andet skulle der bygges faste kontrolanlæg ved de danske grænser, hvilket fik kraftigt kritik fra ikke mindst Tyskland og EU-Kommissionen, som frygtede et tilbageskridt for den frie bevægelighed i Europa.
Der bliver ikke færre kriminelle i Danmark af at vi stiller en masse toldere op ved grænsen.Sofie Carsten Nielsen (R)
Dansk Folkeparti vil gå lige til kanten af, hvad Schengen-reglerne om fri bevægelighed tillader, fastslog retsordfører Peter Skaarup efter lørdagens forhandlinger i Finansministeriet. Men, tilføjede han, partiet vil dog holde sig inden for, hvad Schengen-aftalen giver lov til.
»Så må man kompensere på anden vis, så vi sikrer, at vi har ordentlig og vedholdende grænsekontrol i Danmark,« lød det fra Peter Skaarup.
Han tilføjede, at parterne stadig et »rigtig godt stykke« fra at være enige om en politiaftale.
Forventningen er, at et udkast til en egentlig aftaletekst kan komme på bordet i morgen søndag. Det betyder dog ikke, at forhandlingerne nødvendigvis ender der, understregede Peter Skaarup.
Mens Socialdemokraterne er åbne for at diskutere øget grænsekontrol er De Radikale arge modstandere af forslaget, understregede retsordfører Sofie Carsten Nielsen (R).
»Der bliver ikke færre kriminelle i Danmark af at vi stiller en masse toldere op ved grænsen. Vi har fri bevægelighed i Europa – det er ved EU's ydre grænser, at vi skal sikre dette her gennem fælles løsninger i EU. Men dem er Dansk Folkeparti slet ikke optaget af,« sagde hun.
Claus Hjort Frederiksen turde ikke spå om chancerne for en aftale søndag. Han gjorde det til gengæld klart, at Danmark skal holde sig inden for Schengen-reglerne, hvad angår grænsekontrol.
De tilbageværende forhandlingsparter – V, DF, LA, K, S og R – synes enige om, at politiet skal frigøre en del af betjentene ved at udlicitere bestemte opgaver til private firmaer. Det kan for eksempelvis være fartkontroller.
»Det er en meget effektiv måde at frigøre ressourcer i politiet, så de kan få flere egentlige betjente i politistyrken,« lød det fra Claus Hjort Frederiksen.
Ifølge Socialdemokraternes politiske ordfører Nicolai Wammen nærmer »afgørelsens time« sig i forhandlingerne.
»Jeg tror, at vi i løbet af i morgen kan få en afklaring af, om der kan komme en bred aftale om politiet,« sagde han.
Undervejs i forhandlingerne har kravene været talrige fra de forskellige partier. Ud over grænsekontrol kræver DF 2.000 ekstra betjente over de næste ti år og ønsker samtidig, at det ridende politi bliver genindført.
De Radikale vil ikke være med til at betale regningen for ekstra betjente ved at svinge sparekniven over gymnasierne og handelsskolerne, sådan som regeringen og det borgerlige flertal lægger op til.
Konservative kræver mindst 1.500 flere betjente på gaderne og et økonomisk løft af politiet, mens Liberal Alliance blandt andet er interesseret i at frigøre ressourcer hos ordensmagten ved at udlicitere sekundære politiopgaver til private firmaer.
På trods af støt faldende kriminalitet er det danske politi presset af overarbejde og nye udfordringer. Både terrorangrebet i København tidligere på året og den igangværende flygtningekrise har lagt et betydeligt pres på mandskabet, og derfor er der bred politisk opbakning til at tilføre flere ressourcer til politiet.
Enhedslisten, SF og Alternativet røg i sidste måned ud af forhandlingerne, da partierne ikke ville acceptere regeringens »adgangsbillet« om at spare på ungdomsuddannelserne.