Folketinget vil give efterretningstjeneste større frihed til at overvåge danskere

I foråret fik den tidligere regering heftig kritik for at ville tillade overvågning af danske statsborgere i udlandet uden hverken dommerkendelse eller en konkret mistanke.

Baggrunden var, at regeringen – efter terrorangrebene i Paris og København – ville give Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) mulighed for at overvåge, aflytte og udspionere danske statsborgere i udlandet, uden at en dommer på forhånd havde godkendt det.

Forslaget skabte så meget debat, at regeringen endte med at trække den mest kontroversielle del om overvågning uden retskendelse tilbage. Resten af terrorpakken fik lov at overleve.

Men så blev der udskrevet folketingsvalg, og FE-ændringerne måtte droppes, som det sker med alle ventende lovforslag i det øjeblik, at valgkampen indtræffer.

Nu er forslaget imidlertid vakt til live igen, og fredag formiddag blev det førstebehandlet af Folketinget, hvor det har bredt flertal.

Kort fortalt giver forslaget FE lov til at iværksætte overvågning af mulige, danske ekstremister langt tidligere end i dag. Fremover kan efterretningstjenesten nemlig nøjes med "formodninger" om, at den pågældende person deltager i aktiviteter, som kan indebære en terrortrussel mod Danmark eller såkaldt "danske interesser."

Hvis overvågningen er et indgreb i personens grundlovssikrede ret til privatliv skal FE først have indhentet en dommerkendelse.

Forsvarsminister Peter Christensen (V) beskrev i Folketingssalen lovforslaget som »centralt« i kampen mod terror, og betonede at truslen fra et stigende antal udrejste ekstremister udgør en »voksende udfordring« for Danmark.

Behandlingen af lovforslaget kommer tilfældigvis samme dag, som PET har offentliggjort nye tal for danske Syrien-krigere.

Mindst 125 personer er siden sommeren 2012 rejst fra Danmark til Syrien eller Irak, og mindst 27 af dem er blevet dræbt, vurderer efterretningstjenesten.

Udviklingen »forstærker behovet« for at kunne indhente efterretningsmæssige oplysninger om de pågældende personer, mens de opholder sig i udlandet, mener regeringen.

Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, De Konservative, De Radikale og Socialdemokraterne støtter forslaget med nogenlunde enslydende begrundelser om, at FE's nye muskler er balancerede og fornuftige.

»Dette lovforslag giver Forsvarets Efterretningstjeneste mulighed for at følge op på »foreign fighters«, og jeg tror, at det er helt afgørende for, at vi kan beskytte den danske befolkning,« sagde eksempelvis Henrik Dam Kristensen (S) og betonede vigtigheden af, at FE skal have en retskendelse på plads, før tjenesten kan iværksætte overvågning.

Enhedslisten finder det nuværende lovforslag mindre problematisk end dets udgangspunkt, hvor dommerkendelser ikke var nødvendige, men er alligevel så bekymret for retssikkerheden, at partiet ikke støtter forslaget. Blandt andet mener forsvarsordfører Eva Flyvholm slet ikke, at det er en opgave for FE at overvåge danske statsborgere - den type opgaver bør Politiets Efterretningstjeneste (PET), som er underlagt større kontrol end FE, tage sig af, mener hun.

»Vi skal selvfølgelig gøre vores bedste for at bekæmpe terrorisme og forsvare demokratiet. Men det er afgørende, at vi i kampen mod terror ikke undergraver det demokrati, som vi forsøger at forsvare,« sagde hun.

Også Alternativet stiller sig kritisk over for forslaget, meddelte forsvarsordfører og ordfører for digitale frihedsrettihgeder René Gade.

Og han er ikke alene.

Advokatrådet er blandt andet kritisk over for, at FE ikke er forpligtet til at oplyse dommeren og den beskikkede advokat om, hvordan tjenesten har skaffet oplysningerne, som gør at en person skal overvåges.

Institut for Menneskerettigheder mener, at der er flere uklarheder og vage formuleringer i lovforslaget, og det betyder blandt andet, det er alt for utydeligt, hvad der skal til, før at FE kan iværksætte overvågning af personer fra Danmark.

Den juridiske tænketank Justitia anbefaler, at regeringen præciserer hvad "danske interesser", som skal være truet for at FE kan overvåge, dækker over.

Desuden finder interesseorganisationen IT-Politisk Forening finder ganske enkelt lovforslaget "forhastet".

»Det er svært at vurdere rækkevidden af FE's beføjelser, fordi metoderne til indgrebet ikke er specificeret i lovforslaget, ligesom de heller ikke underkastes domstolskontrol eller anden uafhængig kontrol,« skriver IT-Politisk Forening i et høringssvar.

Siden 2011 er mængden af oplysninger om danskere, som FE enten selv har indsamlet eller modtaget fra udenlandske samarbejdspartnere, vokset. Hvor meget ved vi ikke, men at overvågningen er øget fremgår af den sidste redegørelse fra Wamberg-udvalget, som indtil det blev nedlagt i 2013 førte kontrol med Politiets- og Forsvarets Efterretningstjeneste.

Før valget blev partierne i forsvarsforligskredsen - det vil sige alle undtagen Enhedslisten og Alternativet - enige om at afsætte 415 mio. kr. over fire år til at styrke FE. Pengene skal komme fra Forsvarets reserve og fra ubrugte midler fra i år.