Regeringen er klar med nyt loft over kontanthjælpen

Der skal igen være grænser for, hvor meget ledige på kontanthjælp kan få i samlede kontante ydelser fra det offentlige.

Derfor præsenterer Venstre-regeringen med beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) i spidsen fredag det »moderne« kontanthjælpsloft, som Venstre hverken før eller under valgkampen formåede at konkretisere.

Krumtappen i det nye kontanthjælpsloft bliver en løn på 18.500 kr. om måneden – hvilket ligger i lavtlønskategorien, selv om flere overenskomster har mindstelønninger, der ligger lavere.

Princippet i loftet bliver, at ledige på kontanthjælp ikke i samlede ydelser kan modtage mere end 80 pct. af disse 18.500 kr., hvilket svarer til 14.800 kr.

I de samlede ydelser vil regeringen medregne både kontanthjælpen, børne- og ungeydelse, boligydelse samt den såkaldt særlige ydelse. I det gamle kontanthjælpsloft var børneydelse ikke medregnet.

Det oplyser flere kilder til Jyllands-Posten.

Udspillet betyder, at gevinsten for at tage et arbejde stiger til mellem 2.000 kr. og 4.600 kr. om måneden for forskellige familietyper.

Mens enlige uden børn går ram forbi, vil den samlede ydelse for enlige med børn og særligt ægtepar med børn blive ramt af loftet.

Dog har regeringen besluttet, at der ikke kan skæres i selve kontanthjælpen og børneydelsen.

Ifølge Enhedslisten kan man nu se, at det er arbejdsgivernes mand, der sidder i Beskæftigelsesministeriet.

»Det her er et groft angreb på mennesker, der har det svært. Og det er langt grovere end det kontanthjælpsloft, VKO indførte i 00’erne. Det vil betyde, at vi får en eksplosion i fattigdommen. Det er er skændigt og dybt reaktionært,« siger Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører, Finn Sørensen.

Han afviser, at loftet vil flytte ret mange personer på kontanthjælp over i beskæftigelse.

»Vi ved, at det her ikke virker. Det viste erfaringerne under VKO,« fortsætter han.

På samme måde kritiserer Socialdemokraterne i stærke vendinger, at Venstre nu vil genindføre en ny variant af det kontanthjælpsloft, som Socialdemokraterne, De Radikale og resten af rød blok afskaffede i efteråret 2011.

»Det er helt forkert at tro, at folk kommer i gang bare fordi man forringer deres ydelser,« siger arbejdsmarkedsordfører Leif Lahn Jensen.

Selv om de samlede ydelser ikke må udgøre mere end de 80 pct. af 18.500 vil der reelt være en gruppe, der vil få en højere kompensationsgrad end 80 pct.

Særligt ægtepar på kontanthjælp med børn kan ikke komme ned på 80 pct., fordi regeringen ikke vil skære i kontanthjælpen og børneydelsen. Det betyder, at der stadig vil være familier, der har en kompensationsgrad på 92 pct. Det er er det samme som en svag tilskyndelse til at arbejde.

Det møder kritik fra Liberal Alliance.

»Det er alt for uambitiøst, når man tænker på, hvor meget Venstre i valgkampen lagde vægt på, at det skal kunne betale sig at arbejde. Det er skuffende, at systemet ikke indrettes, så det for alle typer af familier indrettes, så de har reel tilskyndelse til at tage et arbejde,« siger arbejdsmarkedsordfører Joachim B. Olsen.

Joachim B. Olsen understreger også, at udspillet på ingen måde afhjælper problemet med de omkring 300.000 danskere, der har meget lidt ud af at gå på arbejde. Det var dem, statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) flere gange kritiserede under valgkampen. Men det ville kræve en ændring af dagpengesystemet.

Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen ønskede torsdag ikke at svare på spørgsmål.