Alle skal med i det arbejdende fællesskab

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Hvorfor er det så vigtigt, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde? Fordi den økonomiske gevinst ved at tage et arbejde i stedet for at være på kontanthjælp for mange er for lille i dag. Og fordi det er et grundlæggende moralsk spørgsmål om, hvilket samfund vi gerne vil have. Kan det ikke i tilstrækkelig grad betale sig at tage et arbejde, slår det ganske enkelt en kile ned i den ellers entydige og enestående opbakning til vores velfærdssamfund.

Med de økonomiske briller på sker der det, at når en ledig skifter kontanthjælpen ud med et arbejde, ja, så går personen fra at være en udgift til at være en indtægt for samfundet. Det er ét perspektiv.

Et reelt incitament

Med de menneskelige briller på får personen et arbejdsliv, et fællesskab, noget at stå op til og muligheden for at forsørge sig selv og sin familie. Det er et andet perspektiv, der ikke kan gøres op i kroner og øre, men som ikke desto mindre er helt uvurderligt både for den enkelte, for dennes eventuelle børn og for samfundet.

Derfor skal der altid være et reelt incitament til at vælge arbejdslivet, der måske ikke altid er uden forhindringer, især efter længere tids fravær fra arbejdsmarkedet, men som hen ad vejen giver langt bedre forudsætninger for et godt og virksomt liv.

For mange kontanthjælpsmodtagere er der i dag ikke en markant forskel på at være på kontanthjælp eller i arbejde. Det er ikke, fordi kontanthjælpen i sig selv er urimeligt generøs, men fordi kontanthjælpsmodtagere også er berettigede til en række tillægsydelser som fx boligstøtte, særlig støtte og friplads i daginstitutioner.

Er forskellen stor nok?

Hos et ægtepar, hvor de begge modtager kontanthjælp, har de i dag – afhængigt af antallet af børn – mellem 1.400 og 2.100 kr. ud af det efter skat, hvis den ene får et job med en løn på 18.500 kr. om måneden.

Det gør selvfølgelig en forskel i det daglige, men det er rimeligt at sætte spørgsmålstegn ved, om forskellen er stor nok. Ikke mindst fordi et arbejde ofte også betyder stigende udgifter af forskellig art. For eksempel koster et månedskort til S-toget mellem 365 og 1.335 kr. Giver det tilstrækkeligt incitament til at tage et arbejde, til at gøre sit bedste, til at få sig en uddannelse og til at lære sine børn vigtigheden af at yde efter evne og nyde efter behov?

Regeringen synes det ikke.

Kontanthjælpsloft og skat

Regeringen vil derfor lave en jobreform, som både indfører et kontanthjælpsloft og letter skatten i bunden.

Kontanthjælpsloftet skal sikre en mere mærkbar indkomstforskel på, om man er på kontanthjælp eller i job.

Der skal være et loft over de ydelser, som en kontanthjælpsmodtager kan opnå.

Danmark har et af verdens mest fleksible og dynamiske arbejdsmarkeder med mange jobskift til glæde for de danske lønmodtagere.

Muligheder, som udnyttes af både dem, der er i job, de korttidsledige og også af medborgere fra vores nabolande.

Men vi skylder de mennesker, der er ramt af længerevarende ledighed, også at få mulighed for med økonomiske incitamenter og anden støtte igen at blive en del af det arbejdende fællesskab. Alle skal med.