Forsker om Carl Holst-sag: Derfor straffer vælgerne politisk hykleri hårdt

Sagen om forsvarsminister Carl Holsts (V) eftervederlag fra Region Syddanmark har skabt stor debat i løbet af sommeren. Og forløbet illustrerer klart, hvordan vælgerne reagerer voldsomt, når politikere udviser en adfærd, der kan tolkes som politisk hykleri.

Det forklarer Asmus Leth Olsen, der er adjunkt ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet og har forsket i politiske skandaler.

I 2013 udgav han, i samarbejde med to andre forskere, resultaterne af et projekt, der netop undersøger, hvor voldsomt vælgerne straffer forskellige former for skandale-sager.

”Vi ville finde ud af, hvad det er ved en politisk skandale, som gør, at en politiker lider et stort tab af troværdighed,” forklarer Asmus Leth Olsen om projektet, der blev sat i gang i kølvandet på daværende minister Lene Espersens (K) såkaldte feriesag.

”Vi fandt frem til, at vælgerne for det første straffer ting, der ikke er ulovlige, hårdest. Det er faktisk her, vælgerne især træder til – nok fordi folk har en opfattelse af, at hvis ting er ulovlige, har vi et retssystem til at tage sig af det,” forklarer han, og fremhæver, at der her er paralleller mellem Carl Holsts sag om eftervederlag og den sag, der endte med at betyde, at Lene Espersen trak sig som formand for De Konservative.

”Det var jo ikke var ulovligt at holde ferie. Det kan ministre gøre, som de har lyst til. Og Carl Holst har også holdt sig indenfor reglerne.”

I forbindelse med undersøgelsen fremlagde Asmus Leth Olsen en række opdigtede politiske skandalesager for en gruppe respondenter og noterede sig deres reaktion.

”Her kunne vi for eksempel se, at vælgerne ikke var så optaget af en politiker, som kører fuld i bil. Det synes folk selvfølgelig er forfærdeligt, men det ledte faktisk til et mindre tab af troværdighed hos politikeren, end en anden hypotetisk sag om en politiker, som ikke passede sit folketingsarbejde, fordi vedkomne havde en spændende hobby. Det var det værste man kunne gøre, mente folk, selvom det jo ikke er ulovligt at have en hobby og derfor ikke komme til møder i Folketingssalen.”

Asmus Leth Olsen forklarer også, at undersøgelsen viste, at forskellige typer af sager kan ramme politikere fra bestemte partier ekstra hårdt.

”Og det er især her, at aspektet om politisk hykleri kommer ind. Det, vi fandt, var blandt andet, at hvis en Socialdemokrat springer foran i ventelisterne på et privathospital, er det værre, end hvis en Venstre-mand gør det. Hvorfor? Fordi Socialdemokraterne har et ideologisk problem med privathospitaler, og dermed er det politiske hykleri større, ifølge vælgerne. Det kan forklare, hvorfor så banal en ting som at Mette Frederiksen (formand for Socialdemokraterne, red.) sender sine børn i privatskole, kunne blive en ’skandale’,” siger Asmus Leth Olsen og fortsætter:

”På den anden side præsenterede vi folk for en skandale, hvor en politiker bliver offentligt gældssaneret, fordi vedkomnes privatøkonomi har været i uorden. Og her var det langt værre, hvis det var en Venstre-mand, det skete for, end hvis det var en socialdemokrat. Det hænger sammen med, at Venstre ideologisk står hårdere på en klar skelnen mellem offentlige og private midler, og at man generelt ikke skal ligge andre til last. På den måde giver det god mening, at folk reagerer kraftigt på Venstre-folk, som får rigtig mange penge fra de offentlige kasser. Carl Holst’ efterverderlag er blevet kaldt 'dobbelt-løn', men det er ikke for dobbelt arbejde. Det er elementer som ’flid’, ’mådehold’ og ’ikke at lægge det offentlige til last’, som spiller en rolle i den her sag.”

Med forskningsresultaterne in mente mener Asmus Leth Olsen også, at Carl Holst har tacklet sagen om sit efterverderlag uklogt.

”Han har hele tiden forsvaret sig meget med, at det han gjorde var at følge reglerne – men det er folk ligeglade med. Der er mange ting, som politikere ikke skal gøre, selvom de er lovlige. Lovligt/ikke-lovligt-argumentet fungerer ikke her,” siger Asmus Leth Olsen.

Torsdag aften meddelte Carl Holst så, at han nu har bedt om at få stoppet den videre udbetaling af sit eftervederlag.

”Det har været vigtigt for mig, at jeg har understreget, at eftervederlaget har været en del af min lønpakke. Det er også i det lys, og man skal forstå, at jeg tidligere i dag fastholdt, hvad reglerne var,” udtalte Carl Holst til Jyllands-Posten og fortsatte:

”Jeg må også bare erkende, at jeg i sidste uge arbejdede med forlængelse af mandatet i kampen mod Islamisk Stat og forsvarsforbeholdet, og Irakkommissionen. Men det var alt sammen elementer, der blev fuldstændigt overskygget af debatten om aflønning.”

Men det argument var næppe heller det mest effektive, hvis Holst ønsker at lukke sagen, lyder det fra Asmus Leth Olsen.

”Jeg tror, at hans begrundelse harmonerer ret dårligt med vælgernes ræsonnement. Vælgerne dømmer ham ude på grund af dobbeltmoral og politisk hykleri – men hans forklaring for hvorfor han stopper efterlønnen er ikke funderet i det. Han kunne have sagt; jeg er Venstre-mand, jeg skal ikke have dobbeltløn af det offentlige for at udføre ét arbejde. Men den forklaring han er kommet med er, at han ikke vil stå i vejen for forsvaret, der har mange vigtige opgaver. Dén forklaring er jeg ikke sikker på vil stille folk tilfredse. Det, der forklarer, hvorfor en skandale bliver en skandale, er også helst det, man skal bruge til at få sig selv ud af den igen,” siger Asmus Leth Olsen, der spår, at sagen vil forfølge den nye forsvarsminister i lang tid fremover:

”Der er mange danskere, som ikke kendte Carl Holst på forhånd. Nu vil de forbinde ham med den her sag. Og det vil de gøre, næsten ligegyldigt hvad han gør fremadrettet.”