Historisk mange stemte blankt til folketingsvalget

Folketingvalget den 18. juni 2015 vil gå over i historiebøgerne som et af de valg, hvor flest vælgere stemte blankt – flere end på noget tidspunkt siden Anden Verdenskrig. Flere end nogensinde, faktisk.

I alt afleverede 29.920 danskere en blank stemmeseddel, hvilket svarer til 0,84 pct. af alle stemmerne.

Og selvom det måske ikke lyder af meget, er det en større andel end ved noget folketingsvalg i mere end et halvt århundrede, viser Jyllands-Postens gennemgang.

"Det er med sikkerhed den største andel blanke stemmer siden besættelsen," fastslår Roger Buch, forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Ved krigsvalget i 1943 stemte omkring 23.700 vælgere blankt, hvilket svarede til 1,16 pct. af det samlede stemmetal. Op til valget havde den illegale presse netop opfordret danskerne til at stemme blankt i protest mod samarbejdspolitikken med tyskerne og forbuddet mod kommunistpartiets valgdeltagelse.

”Man kan sige, at det nuværende resultat er den højeste andel blanke stemmer i 100 år med besættelsen som undtagelse,” siger Roger Buch og peger på to forklaringer på det opsigtsvækkende resultat.

"Den ene er politikerlede. Mange vælgere er simpelthen trætte af politikerne og vælger at afgive en proteststemme. Den anden forklaring er, at partierne i nogle vælgeres øjne er for ens, og at det kan være hip som hap, om man stemmer på det ene eller det andet parti," siger Roger Buch.

Alternativets formand Uffe Elbæk ser med alvor på udviklingen.

"På sigt kan man med rette være bekymret for legitimiteten af vores demokratiske institutioner," siger han.

Elbæk er ikke i tvivl om, at de mange blanke stemmer er en protesterklæring fra vælgerne – blandt andet gætter han på, at mange vælgere fik nok af "præsidentvalget” mellem Helle Thorning-Schmidt (S) og Lars Løkke Rasmussen (V).

"Når man stemmer blankt, giver man udtryk for en klar politisk holdning. Man siger til politikerne: Det er ikke godt nok," påpeger Elbæk.

Hans parti, Alternativet, der fik hele 4,8 pct. af stemmerne ved valget, blev netop grundlagt på ønsket om at skabe en helt ny politisk kultur med langt større gennemsigtighed, ærlighed og tilgængelighed.

Uffe Elbæk er overbevist om, at hvis ikke Alternativet havde stået på stemmesedlen i år, ville endnu flere vælgere have stemt blankt.

"Så havde antallet af blanke stemmer været betydeligt større, tror jeg. Der er rigtig, rigtig mange, der har henvendt sig til mig og sagt, at de ville have stemt blankt, hvis ikke Alternativet havde været der," siger han og tilføjer, at eksemplet blot understreger den udfordring, som den politiske kultur står overfor.

Undersøgelser viser, at befolkningens tillid til de folkevalgte er historisk lav, og at der aldrig før har været så få danskere, som er medlem af et politisk parti. Afstanden mellem Christiansborg og befolkningen bliver større og større, advarer Elbæk.

"Vi bliver nødt til at involvere borgerne meget mere direkte i det politiske arbejde – både i partierne på Christiansborg og ude by- og regionalrådene," siger han.

Det er Økonomi- og Indenrigsministeriet, som i dag har offentliggjort den endelige opgørelse over stemmetallene fra folketingsvalget. I alt blev der afgivet 3.560.060 stemmer, hvoraf 29.920 som nævnt var blanke. Stemmeprocenten endte på 85,89 pct., hvilket er nogenlunde på niveau med de seneste folketingsvalg, men dog små to procentpoint lavere end ved valget i 2011.

11.153 stemmesedler fundet ugyldige eksempelvis fordi der var blevet skrevet kommentarer eller lignende på dem. Dermed kom den samlede udgyldighedsprocent (ugyldige stemmer plus blanke) op på 1,15 pct.