Rekordmange danskere skiftede parti
Normalt sætter ca. 30 pct. af danskerne kryds ved et andet parti end sidst, men ved dette valg skiftede langt flere parti, vurderer en valgforsker.
Rekordmange danskere har sat deres kryds ved et andet parti, end de gjorde ved forrige valg. Normalt skifter 3 af 10 vælgere parti, når der er folketingsvalg, men ved gårsdagens valg har næsten 4 af 10 vælgere sat deres kryds ved et andet parti, end de plejer.
Det vurderer valgforsker Martin Vinæs Larsen fra Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, efter at have nærstuderet valgresultatet fra gårsdagens valg.
Resultatopgørelsen kan ikke fortælle hvor mange vælgere, der samlet set har skiftet fra et parti til et andet, men man kan ud fra valgresultatet beregne den såkaldte nettovolatilitet, der et udtryk for hvor stor en andel af sæderne i folketinget, der skifter mellem partierne.
Ved gårsdagens valg havnede nettovolatiliteten på 18 pct., og det er den største nettovælgervandring siden valget i 1977, påpeger Martin Vinæs Larsen med henvisning til, at tallet de seneste årtier har ligget på mellem 7 og 15 pct., påpeger han.
”Derfor er det også sandsynligt, at bruttovælgerskiftet tilsvarende ligger langt højere i år end ved de seneste valg. Normalt skifter 30-32 pct. af vælgerne parti, men jeg vil tro, at denne gang har 38-39 pct. af alle vælgerne skiftet parti,” siger Martin Vinæs Larsen.
De massive vælgervandringer kan også være en af forklaringerne på, at stort set alle analyseinstitutterne ramte forkert, og undervurderede Dansk Folkeparti i deres meningsmålinger, mener Martin Vinæs Larsen.
”Når man vægter de her målinger, for at gøre dem mere præcise, gør man det ud fra, hvad respondenterne stemte sidst. Og hvis ekstra mange skifter parti, så bliver den vægtning mindre værdifuld,” forklarer Martin Vinæs Larsen.
Han hæfter sig ved, at ingen analysebureauer i deres meningsmålinger op til valget havde forudset, at Dansk Folkeparti blev større end Venstre.
”Analyseinstitutterne har tidligere haft problemer med at ramme rigtigt, når det gælder DF-vælgere, så analyseinstitutterne må nu sætte sig ned og kigge på deres vægtningsmatricer og se hvordan, de kan gøre det bedre fremover.”
Han tvivler på, at det skæve DF-resultat i de mange meningsmålinger op til valget skyldes, at danskerne ikke er ærlige over for analyseinstitutterne, om at de agter at stemme på DF.
”DF er blevet et mainstreamparti med stor opbakning, og Kristian Thulesen Dahl skiller ikke danskerne så meget som forgængeren Pia Kjærsgaard gjorde. Jeg tror derfor snarere, at det handler om, at det er svært for analysebureauer at få fat i DF vælgere og få dem til i samme omfang som andre vælgere at deltage i opinionsundersøgelser. Vælgerskaren hos DF er typisk ikke de mest politikinteresserede, så de vil formentlig være mere tilbøjelige til at sige nej, når de bliver bedt om at deltage,” siger Martin Vinæs Larsen.