Ny måling: Hver femte vælger er stadig i tvivl

21 pct. af vælgerne har endnu ikke besluttet, hvor krydset skal sættes. Men tvivlerne hælder sandsynligvis mest mod rød blok.

Artiklens øverste billede
Omkring hver femte vælger har stadig ikke besluttet sig for, hvor krydset skal sættes. Tvivlerne hælder dog mod rød blok.

Gør valgkampen tvivlerne klogere på deres politisk ståsted? Både ja og nej.

Da statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) udskrev valget for to uger siden, var hver femte vælger i tvivl om, hvor krydset skulle sættes på valgdagen 18. juni. Siden da er tvivlerskaren vokset lidt, skrumpet lidt og så vokset lidt igen.

I dag er status, at 21 pct. af vælgerne stadig ikke er sikre på, hvilket parti de vil stemme på, viser dagens måling foretaget af instituttet Wilke.

"På en måde er det et sundhedstegn for demokratiet, at relativt mange vælgere er i tvivl," siger Kasper Møller Hansen, valgforsker og professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. Ved valget i 2011 undersøgte han netop tvivlerne, og her kunne han se, at andelen af tvivlere lå forholdsvist stabilt igennem det meste af valgkampen. Først hen mod slutningen dykkede andelen mærkbart i takt med, at den endelige beslutning skulle træffes.

"Det viser, at man afvejer mulighederne. Det er bestemt ikke et udtryk for, at danskerne er hverken dumme eller uvidende om politik. Tværtimod er det måske netop et udtryk for, at de står med nogle fornuftige overvejelser," siger Kasper Møller Hansen.

Han peger også på, at tvivlerne ikke nødvendigvis er i tvivl om, hvilken blok, de vil stemme på. Tvivlen kan for eksempel være mere parti-specifik – er det for eksempel De Konservative eller Liberal Alliance, man skal vælge? Radikale eller Alternativet?

Overordnet er flere kvinder end mænd i tvivl, og det er de unge vælgere snarere end de ældre, der er mest usikre. Desuden har fleste tvivlere tidligere stemt på partier i rød blok, viser Wilkes gennemgang af 2.012 interview foretaget fra 4. til 9. juni.

Dermed kan man sige, at tvivlerne hælder mest mod rød blok. Ifølge Kasper Møller Hansens forskning fra 2011 ender langt størstedelen af tvivlerne nemlig med at vende tilbage til det parti, de stemte på sidst.

"De fleste tvivlere er blevet skubbet væk i løbet af valgperioden, men det betyder ikke nødvendigvis, at de er hoppet helt over på den anden blok. Størstedelen vil i løbet af valgkampen blive bekræftet i, at de skal vende tilbage til deres parti," siger han.

Wilke deler tvivlerne op i "bløde" og "hårde" tvivlere. De bløde stemte ved seneste valg og kan derfor formodes at have en idé om, hvem de vil støtte i denne omgang, mens de hårde slet ikke ved, hvad de skal stemme - eller ikke har tænkt sig at stemme.

De seneste tal fra Wilke viser, at 15 pct. af tvivlerne stemte på De Radikale ved seneste folketingsvalg, 25 pct. satte kryds ved Socialdemokraterne og 12 pct. ved SF. Til sammenligning stemte alt i alt 40 procent på partier i blå blok.

Men nok om tvivlerne.

Dagens Wilke-måling viser fortsat tæt løb mellem de to politiske blokke. Blå blok fører med 51,6 pct. af stemmerne mod rød bloks 48,4 pct.

Omregnet til mandater svarer det til 90 til blå og 85 til rød – altså blåt flertal og Lars Løkke Rasmussen (V) som statsminister.

Målingen viser også, at Uffe Elbæks parti, Alternativet, for alvor har lagt afstand til spærregrænsen. Alternativet står nu til hele 4,2 pct. af stemmerne. Dermed kan partiet og De Konservative reelt blive lige store, da K står til 4,1 pct.

Om Wilke-målingens usikkerhed:

Den statistiske usikkerhed i denne måling er størst for de store partier og mindre for de små. I dagens måling varierer usikkerheden imellem plus/minus 0,61 procentpoint og plus/minus 2,67 procentpoint.

Under valgkampen forsyner Wilke hver dag Jyllands-Posten med en meningsmåling. Målingerne er løbende, hvilket vil sige, at de foretages over tre dage, hvor der hver dag udskiftes ca. 330 af de godt 1.000 respondenter.

Det betyder, at der er større usikkerhed ved at sammenligne dagens måling med gårsdagens. For at få et mere troværdigt sammenligningsgrundlag skal man i stedet se mere end to dage tilbage. Interviewene til denne måling er gennemført i perioden 7.-9. juni.

Målingen er baseret på i alt 1.001 interview heraf 760 over nettet og 250 over telefon med et repræsentativt udsnit af vælgerne.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.