Få overblikket: Så uenige er Socialdemokraterne og Radikale

Listen over områder, hvor Socialdemokraterne og Radikale er uenige, vokser.

Dagpenge, pensionsalder, udviklingsbistand, boligskat og meget andet. Og i weekenden blev endnu et et punkt så føjet til listen: Topskatten skal lettes med fem milliarder kroner i den kommende valgperiode, hvis det står til de Radikales leder Morten Østergaard.

De mange divergerende holdninger har fået Venstres politiske ordfører Inger Støjberg til at sammenligne regeringspartierne med et kriseramt ægteskab:

”Mig bekendt er de da i regering sammen, og de forsøger at finde opbakning til fortsat at være i regering sammen. Men det stritter i alle retninger. Det virker som et ægteskab, som er ved at gå i opløsning,” har hun i løbet af valgkampen sagt til Ritzau.

Trods uenighederne slår Helle Thorning-Schmidt (S) dog fast, at de to partier sagtens kan sidde i regering efter valget:

”Vi og De Radikale er enige om nok til at kunne danne regering. Socialdemokraterne har vores holdning, De Radikale har deres, men vi har i de seneste tre et halvt år vist, at vi kan samarbejde. Og vi har vist, at vi kan lave aftaler med alle Folketingets partier,” sagde statsministeren i forbindelse med fremlæggelsen af partiets valggrundlag.

JP.dk giver dig her et overblik over regeringspartnernes uenigheder:

BOLIGSKAT:

De Radikale ønsker et opgør med det skattestop på boliger, som har eksisteret siden 2001. Partiet foreslår, at grundskylden og ejendomsværdiskatten fremover skal følge lønudviklingen.

"Det her forslag vil sikre, at når det går godt i det danske samfund, og lønningerne stiger, så følger boligskatterne med. Og når det går skidt, som det har gjort i de senere, så stiger boligskatterne ikke. Så ved folk, hvad de har at gøre godt med,« har Morten Østergaard sagt til Berlingske.

Til det har finansminister Bjarne Corydon (S) sagt:

»Det lyder meget teoretisk, og det er helt uaktuelt rent politisk. Vi har en fast og bred aftale om boligskatten, som rækker gennem hele næste valgperiode, og som skaber tryghed for boligejerne. Den står vi vagt om i Socialdemokraterne."

TOPSKAT:

Der skal i den kommende valgperiode bruges fem milliarder kroner på at lette topskatten med 6 procentpoint. Sådan lyder det i hvert fald fra Morten Østergaard.

Men også det forslag bliver hældt ned af brættet af regeringspartneren.

"Det er klart, at det ikke er noget, jeg ser nogen mulighed for at gøre til virkelighed. Du hører fra alle de store partier i Folketinget en klar afstandtagen til det vigtige element, som er finansieringen. Som socialdemokrat og finansminister må jeg sige, at når det gælder udgifter – også til skattelettelser – skal man kigge efter finansieringen. Og den er der ikke," siger finansminister Bjarne Corydon.

DAGPENGE:

De Radikales leder Morten Østergaard mener grundlæggende, at dagpengereformen fra 2011 er rigtig og erklærer sig sågar parat til at stramme dagpengesystemet.

”For min skyld må det gerne bidrage yderligere,” siger Østergaard til Jyllands-Posten. Her åbner den radikale leder ligeledes for at stramme rådighedsreglerne for de ledige.

Socialdemokraterne forspilder ingen lejlighed for at understrege, at de mener dagpengereformen fra 2011 var dårlig. Derudover ønsker socialdemokraterne et dagpengesystem, hvor færre falder ud, og mener også, at de nuværende rådighedsregler er tilstrækkeligt stramme. Derudover afviser Socialdemokraterne at diskutere dagpengesystemet yderligere, før Dagpengekommissionen senere på året kommer med sine anbefalinger.

”Det sidste, Danmark har brug for, er, at alle partierne opstiller deres paradeforslag omkring dagpengesystemet,” sagde Helle Thorning-Schmidt fredag.

PENSIONSALDER:

De Radikale meddelte tidligere på året, at de er klar til at fremrykke tidspunktet for, hvornår man begynder at hæve pensionsalderen i Danmark – således at pensionsalderen stiger til 68 år allerede i 2025 og ikke først, som hidtil aftalt, fra 2030.

”Jeg er enig med økonomerne i, at det er en oplagt løsning på vores store økonomiske udfordringer efter 2020 at lade tilbagetrækningsalderen følge den længere levetid,” har det lydt fra Morten Østergaard.

Socialdemokraterne er uenige.

”Vi vil følge den allerede aftalte forhøjelse af pensionsalderen,” siger finansordfører Jesper Petersen.

UDVIKLINGSBISTAND:

Af det regeringsgrundlag, som S, R og SF skrev efter valgsejren i 2011 var det et erklæret mål, at ”opjustere udviklingsbistanden, så den over en årrække kommer tilbage på 1 pct. af BNI”. Dérop lykkedes det ikke regeringen at nå i denne valgperiode – og i den næste ønsker Socialdemokraterne slet ikke at øge bistanden over det nuværende niveau på omkring 0,87 procent af bruttonationalindkomsten.

Men det vil Radikale:

”Vores målsætning er stadigvæk, at vi skal op på én procent i udviklingsbistand. Vi er ret sikre på, at det nok ikke kan sikres i den kommende valgperiode, men for at nå det bliver vi naturligvis nødt til løbende at øge den,” siger Radikales udviklingsordfører Lone Loklindt.

24-ÅRSREGLEN:

Radikale går til valg på at afskaffe 24-årsreglen og tilknytningskravet.

”En stemme på Det Radikale Venstre er en stemme mod 24-årsreglen og tilknytningskravet. Vi har det helt grundlæggende princip, at i det omfang du kan forsørge dig selv og din ægtefælle, skal staten ikke blande sig i, hvem du gifter dig med,” har Morten Østergaard slået fast overfor BT.

Socialdemokraterne ønsker derimod at bevare reglen.

”Udlændingepolitikken bygger på 24-årsreglen og tilknytningskravene. Det er regler, som har bred opbakning,” fremgår det af partiets valggrundlag.

ASYLPOLITIK OG EU:

”Vi mener, at asylpolitikken skal være fælles, fordi der er brug for større solidaritet med flygtninge, med nærområderne og blandt EU-landene indbyrdes,” har Radikales Zenia Stampe slået fast overfor DR.

Af Socialdemokraternes valggrundlag fremgår det:

”Asylpolitikken skal bestemmes i Danmark. Derfor støtter Socialdemokraterne ikke ønsket om en fælles europæisk asylpolitik.”