Radikale lodret uenige med Thorning: Bistanden skal op

På endnu et punkt opstår der nu uenighed mellem regeringspartnerne Socialdemokraterne og Radikale.

Socialdemokraterne med statsminister Helle Thorning-Schmidt i spidsen ”mener ikke, at der er råd til at hæve udviklingsbistandens andel af BNI i den kommende valgperiode,” som det fremgår af det valggrundlag, som partitoppen præsenterede på et pressemøde fredag formiddag.

Hos Radikale er det derimod en erklæret målsætning at bistanden skal øges, understreger udviklingsordfører Lone Loklindt:

”Vores målsætning er stadigvæk, at vi skal op på én procent i udviklingsbistand. Vi er ret sikre på, at det nok ikke kan sikres i den kommende valgperiode, men for at nå det bliver vi naturligvis nødt til løbende at øge den.”

Også i den kommende valgperiode, hvis det står til Jer?

”Ja, helt sikkert,” siger Lone Loklindt og fortsætter:

”Udviklingsbistanden er jo ikke den eneste finansieringskilde til at skabe udvikling. Men det er en rigtig god løftestang. Og med den nød og katastrofe, der er i verden, er det et helt forkert skridt at skære ned,” siger hun med henvisning til, at blandt andet Venstre ønsker, at det nuværende bistandsniveau skal sænkes.

I det regeringsgrundlag, som S, R og SF skrev i 2011 var det et erklæret mål, at ”opjustere udviklingsbistanden, så den over en årrække kommer tilbage på 1 pct. af BNI”. Dérop lykkedes det ikke regeringen at nå – i dag går omkring 0,87 procent af bruttonationalindkomsten til udviklingsbistand.

Lone Loklindt mener det er fint, at der nu er klar forskel på regeringspartiernes politik på bistandsområdet:

”Det er helt i orden, at de har deres politik, og vi har vores. Så kan man jo kende forskel på os. Men når det kommer til at lave en plan sammen, er vi jo nødt til at blive enige i sidste ende. Og det kan vi godt.”

Hos nødhjælpsorganisationen Dansk Flygtningehjælp er man skuffet over Socialdemokraternes udmelding.

"Ikke siden Anden Verdenskrig har vores arbejdsområde haft så meget brug for ekstra ressourcer, som vi har lige nu. Der er ikke belæg for at mene, at det hele nok går med de nuværende midler," siger generalsekretær Andreas Kamm.

Han medgiver dog, at det i det store europæiske perspektiv ikke er afgørende, om Danmark giver 0,8 eller 1,0 procent. Men det er vigtigt, at Danmark fremstår som et forgangsland, der kan trække andre lande med op, påpeger han.

FN's målsætning er, at alle lande skal give 0,7 procent af deres BNI i udviklingsbistand, men ifølge Andreas Kamm ligger EU's gennemsnit kun på omkring 0,44 procent.

"Det er mere bekymrende, at det kæmpestore fælleseuropæiske kasseapparat kører så meget i slow motion. Det er virkelig foruroligende, når man ser, hvilke udfordringer vi står overfor," siger Andreas Kamm.

Dansk Flygtningehjælp har en samlet omsætning på 2,2 mia. kr. om året, hvor danske udviklingsmidler udgør 10-15 procent. Og det bliver tilsyneladende ikke nødvendigt at skære ned på indsatserne, fordi udviklingsbistanden ikke vokser.

"Vi har så bred en donorskare, at vi godt kan tåle, at det går lidt op og ned," siger Andreas Kamm.

Hvor Socialdemokraterne vil holde status quo i udviklingsbistanden, vil Venstre skære 2,6 milliarder kr. Pengene skal i stedet bruges på bedre sundhed og skattelettelser, mener Venstre. Det forstår Andreas Kamm slet ikke.

"Et fælles ekko af politikere siger jo, at Danmark skal styrke indsatsen i nærområderne. Det harmonerer slet ikke med at man så reducerer ressourcerne til det. Jeg så gerne, at ord og handling hang lidt bedre sammen," siger han.

Han anerkender dog, at udviklingsbistanden kan effektiviseres mere end i dag, hvilket blandt andre Venstre er fortaler for, men han tvivler stærkt på, at det er muligt at finde 2,6 mia. kr. uden at det får konsekvenser for indsatsen.