Fortsæt til indhold
Politik

Socialdemokratisk bilagskampagne vækker forargelse på sociale medier

Socialdemokraternes personangreb mod Lars Løkke Rasmussen falder flere politikere for brystet.

Socialdemokraternes personangreb mod Venstres formand Lars Løkke Rasmussen får en hård medfart på sociale medier.

I kampagnen er Løkke afbilledet på en baggrund af håndskrevne bilag og overskriften lyder: "Hvem skal betale Løkkes regninger?"

Med denne nye annonce vil Socialdemokraterne minde vælgerne om Løkkes nulvækst – og bilagssager.

Kampagnen er egentlig et forsøg på at få Venstre til at svare på rød bloks kritik af partiets vision om nulvækst, men kritikerne af kampagnen hæfter sig mere ved, at Socialdemokraterne trækker Løkkes bilagssager ind i valgkampen.

Se bare her (og læs mere om kampagnen her):

Liberal Alliances formand Anders Samuelsen kalder kampagnen en ommer, og gruer for den kommende tid:

"Trist, trist, trist hvis dette fra S er startskuddet til en beskidt valgkamp blottet for reelt politisk debat," skriver han på Facebook og tilføjer, at annoncerne fra Socialdemokraterne spiller på laveste fællesnævner "på en dybt ubehagelig måde."

Liberal Alliance har i stedet deres egen måde at reagere på mudderkasteriet.

"De andre kan gøre grin med hinanden – vi har nok i at grine af os selv," skriver Samuelsen om denne humoristiske video med fraklip fra LA's kampagneoptagelser:

Partiet Alternativet har længe promoveret budskabet om at "tale op" i den politiske debat og i det hele taget efterlyst en helt ny debatkultur i dansk politik. Det er derfor ikke overraskende, at partileder Uffe Elbæk tager afstand fra S-kampagnen:

Heller ikke SF's Karsten Hønge – bedre kendt som "vikaren fra helvede" på grund af hans markante rolle under SF's udtrædelse af regeringen – mener, at personangreb er vejen frem for kollegerne hos Socialdemokraterne.

Mai Mercado fra De Konservative frygter, at den hårde tone i dansk politik vil puste yderligere til den omsiggribende politikerlede.

"Desværre har flere politiske partier i Danmark travlt med at bruge kampagnekroner på at tilsværte modstanderne frem for at føre deres egen politik frem," skriver hun på Facebook og tilføjer:

"Det er meget ærgerligt, og jeg tror desværre, at det gør politikerleden endnu større og får færre til at engagere sig i demokratiet."

EU-parlamentariker Morten Messerschmidt (DF) bruger ikke mange ord på S-kampagnen, men hans holdning står alligevel klokkeklart:

Fra Venstre selv opstod der i går kaskader af forargelse på sociale medier, hvor partisoldaterne straks rykkede ud med kritik af rivalernes kampagne. Over for Jyllands-Posten beskrev næstformand Kristian Jensen personangrebet som et nyt lavpunkt i dansk politik.

Socialdemokraternes folketingsmedlemmer har også været hurtige på tasterne, siden bilagskampagnen blev skudt i gang. Sjovt nok deler de ikke Venstre-folkenes synspunkt om, at kampagnen er under lavmålet. De argumenterer i stedet for, at, de blot efterlyser svar fra Venstre på de helt legitime spørgsmål: Hvor skal der skæres i den offentlige sektor? Hvad skal prioriteres fra?

"Det er rimeligt, vi får besked om #hvemskalbetale nulvækst. V burde svare i stedet for at råbe skræmmekampagne," tweeter udviklingsminister Mogens Jensen for eksempel.

Finansordfører Jesper Petersen (S) stemmer i:

"Har prøvet i mere end to år at få Venstre til at fortælle #hvemskalbetale velfærdsforringelserne? Hvad skjuler de?," skriver han.

Og folketingskandidat i Københavns Omegns Storkreds, Mattias Tesfaye (S), følger linjen i kampagnen:

Twitter-skaren er næppe repræsentativ for den samlede befolkning. Men spørgsmålet er, hvor godt/skidt negative kampagner virker.

Specialet "Hvor lander mudderet?" fra 2012 konkluderede, at politikere, som begiver sig ud i mudderkastning, selv risikerer at blive ramt af en boomerang-effekt og dermed stå tilbage i deres egen mudderpøl.

"Kampagnerne opleves som usaglige og ses som tegn på en svag, kriseramt og barnlig afsender. Samtidig fremhæver de et bemærkelsesværdigt fravær af kommunikation om afsenderens egne holdninger og visioner. På paradoksal vis synes reklamerne at have en boomerangeffekt, hvor afsenderen skades – i skarp kontrast til intentionen," sagde forfatteren Simon Rune Jørgensen fra Institut for Informations- og Medievidenskab på Aarhus Universitet til videnskab.dk.

Andre undersøgelser er nået frem til andre resultater. Ifølge Kasper Møller Hansen og Karina Kosiara-Pedersens undersøgelse "Folketingsvalgkampen 2011 i perspektiv" accepterer vælgerne overordnet, at politikere spreder negative budskaber om andre politikere.


Hvad mener du?
Er Socialdemokraternes annoncekampagne over stregen eller et helt legitimt forsøg på at få svar fra Venstre?

Deltag i debatten under artiklen.