Øjenvidne: Der gik timer før politiet bevogtede synagoge
Politiet foretog tjek, men der gik mere end tre timer fra terrorangrebet ved Krudttønden, før betjente synligt stod vagt foran den jødiske synagoge, siger et øjenvidne.
Der gik mere end tre timer fra skudattentatet ved Krudttønden på Østerbro, før politiet udstationerede synlige vagter foran den jødiske synagoge i København om aftenen den 14. februar.
Det bekræfter et øjenvidne fra synagogen over for Jyllands-Posten.
Som bekendt blev den 37-årige jødiske vagt Dan Uzan dræbt på klos hold foran synagogen i Krystalgade, da den 22-årige gerningsmand Omar El-Hussein trak pistoler omkring 41 minutter over midnat. Inde bag porten, som Dan Uzan stod vagt ved, var 80 mennesker samlet til jødisk bat mitzvah-fejring i menighedshuset på den anden side af synagogen.
Over for TV 2 har en af gæsterne fra aftenens fejring oplyst, at hun ikke så betjente foran synagogen, da hun ankom kl. 19 – knap tre og en halv time efter skudattentatet ved Krudttønden.
Der er noget, der tyder på, at der er sket fejl eller har været problemer under politiets indsats, og at der er ting, som ikke har været håndteret godt nok.Karina Lorentzen Dehnhardt, SF
Kvindens oplevelse bekræftes af David Bentow, som selv var en af gæsterne i synagogen på den skæbnesvangre aften. David Bentow ankom præcis kl. 19.00 og på det tidspunkt stod ingen synlige politifolk og holdt vagt foran synagogen, fortæller han. Til gengæld observerede han to betjente i en civil politibil, som var i færd med at foretage en såkaldt rundering – altså en rutinemæssigt kontrol på adressen.
”Da jeg ankom holdt der en civil politibil med to uniformerede betjente i. De var kørt ind til siden umiddelbart foran porten og talte med en af synagogens frivillige vagter, som stod ved indgangen,” siger David Bentow til Jyllands-Posten.
Han er ikke i tvivl om, at det var betjente, der sad i bilen.
”Der skete nemlig det, at der kom en anden bil kørende bagved igennem Krystalgade, som jo er meget smal. Bilisten blev irriteret over ikke at kunne komme forbi, så han dyttede. Men så tændte betjentene lige kort for deres blå lygter, og så var bilisten ellers færdig med at dytte,” siger Bentow, som til daglig arbejder som redaktør på www.finanswatch.dk.
Han oplyser videre, at betjentene kørte videre, da han selv gik indenfor. Hvor lang tid der gik, før betjente blev fast udstationeret i Krystalgade, ved han ikke. Men omkring kl. 21 så han for første gang en betjent bevæbnet med maskinpistol og iført skudsikker vest og hjelm.
Om politiet har været til stede med andre civilbetjente før kl. 19.00 vides ikke, men det får vi muligvis svar på, når politiets samlede redegørelse for forløbet ligger klar om få uger.
Spørgsmålet om politiets tilstedeværelse er vigtigt, blandt andet fordi statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) dagen efter angrebet sagde, at synagogen fik beskyttelse øjeblikkeligt efter angrebet ved Krudttønden.
”Beskyttelsen af de jødiske synagoger er blevet styrket efter angrebene i Paris (i januar, red.), og som en del af standardproceduren øgede det danske politi beskyttelsen af synagogen øjeblikkeligt efter angrebet (ved Krudttønden, red.) lørdag eftermiddag,” sagde Thorning på et pressemøde for den internationale presse mandag den 16. februar.
Og som hun nævner blev beskyttelse af jødiske mål også øget efter massakren ved det franske satiremagasin Charlie Hebdo i Paris 12. januar. Men de danske jøder oplevede det ikke som om, de fik bedre beskyttelse hverken ved synagogen i Krystalgade, trossamfundets skole på Østerbro, det jødiske museum ved Christiansborg eller ved de jødiske ældreboliger.
”Det er ikke noget, som vi har bemærket,” sagde formanden for Det Jødiske Samfund i Danmark, Dan Rosenberg Asmussen, til Jyllands-Posten 17. februar. Han oplyste i samme ombæring, at bevogtningen ved synagogen først blev øget, efter skyderiet ved Krudttønden.
Politiet arbejder i øjeblikket på en detaljeret redegørelse for hele forløbet den 14. og 15. februar, hvor den nu afdøde Omar El-Hussein skød og dræbte to uskyldige civile og sårede seks betjente i København. Politiet har tidligere oplyst, at redegørelsen ventes klar i begyndelsen af januar, men partierne i blå blok presser nu på for at få justitsminister Mette Frederiksen (S) til offentliggøre de foreløbige detaljer i sagen.
SF’s retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt savner svar på en række spørgsmål i sagen, men hun vil ikke forlange at få en delredegørelse nu og her. Til gengæld opfordrer hun Mette Frederiksen til at komme på banen for at få klarhed.
”Jeg vil opfordre justitsministeren til at kommentere påstandene (om politiindsatsen, red.), da der er noget, der tyder på, at der er sket fejl eller har været problemer under politiets indsats, og at der er ting, som ikke har været håndteret godt nok,” siger Karina Lorentzen.
Tirsdag dokumenterede TV 2 og Jyllands-Posten, at fængselspersonale hele tre gange advarede Kriminalforsorgen om, at Omar El-Hussein viste tegn på radikalisering under hans varetægtsfængsling forud for terrorattentaterne.
Det fremgår af en fortrolig redegørelse fra Rigsadvokaten, som Jyllands-Posten er i besiddelse af dele af.
Kun én af advarslerne fra fængselspersonalet blev videresendt til Politiets Efterretningstjeneste (PET). Det skete i september 2014, da Omar El-Hussein, som sad varetægtsfængslet for et groft knivoverfald, talte om at ville til Syrien for at kæmpe, når han blev løsladt. Løsladelsen fandt sted sidst i januar 2015.
To uger senere begik han terrorangrebene mod Krudttønden og den jødiske synagoge. Han blev selv blev dræbt senere samme nat under en skudduel med politiets aktionsstyrke 15. februar.