Professor: Klart nemmere at straffe terrorister end landsforrædere
Danske domstole vil sandsynligvis få lettere ved at dømme IS-krigere for »terror« end for »landsforræderi«, forklarer professor i strafferet.
Terrorist eller landsforræder?
Det er ikke ligegyldigt, hvilken strafferetlig betegnelse danskere som drager i kamp for terrororganisationen Islamisk Stat skal- eller ikke skal dømmes efter.
Dømmes man som "landsforræder" risikerer man nemlig op til 16 års fængsel, mens man som "terrorist" kan sendes bag tremmer på livstid.
Men ikke nok med at strafferammen er forskellig.
Ifølge Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet, vil det også bedre kunne betale sig at forsøge at få danske Syrien- og Irak-krigere dømt som terrorister end som landsforrædere.
"Efter min opfattelse vil det helt klart være nemmere at få sådanne personer dømt efter anti-terrorbestemmelserne end efter paragrafferne om landsforræderi," siger han.
Oplysningen er værd at hæfte sig ved, fordi flere partier på Christiansborg – inklusiv justitsminister Mette Frederiksen (S) – har udtrykt et ønske om, at kunne dømme Syrien-farere for netop landsforræderi.
Hidtil har regeringen ellers stået fast på, at disse personer skulle retsforfølges og dømmes efter terrorparagrafferne.
I modsætning til terrorbestemmelserne har landssvigerparagrafferne (også kaldet landsforræderiparagrafferne § 101 og §102) tilmed den begrænsning, at de kun dækker direkte deltagelse i kamphandlinger, siger Jørn Vestergaard. Personer, der rejser til slagmarken for at lave hjælpearbejde såsom madudbringning eller sygepasning for de stridende parter, er ikke omfattet, påpeger han.
"Anti-terrorbestemmelserne dækker til gengæld alt, hvad man overhovedet har fantasi til at forestille sig herunder støtte, fremme, oplæring og rekruttering til terror," siger han.
Mette Frederiksens personlige holdning er, at landsforræderi skal forstås som et "videre begreb".
”Jeg synes, at landsforræderbegrebet går noget videre end det at skyde mod en dansk soldat,” sagde hun efter en debat i folketingssalen onsdag.
Hun mener for eksempel, at man er landsforræder, hvis man tager til Syrien eller Irak for at kæmpe for terrororganisationen Islamisk Stat, eller hvis man "aktivt bistår fjender". Men hvis man kæmper mod Syriens præsident Bashar al-Assad – eksempelvis under Den Frie Syriske Hærs fane – kan det være "en anden diskussion".
”Det her er relativt kompliceret, og det er også derfor, vi har bedt Straffelovrådet om at afdække spørgsmålet,” sagde justitsministeren, som ønsker at have så mange muligheder for at retsforfølge som muligt.
Den store udfordring er dog ikke så meget hvilken paragraf i straffeloven, man skal vælge, mener Jørn Vestergaard.
"Det egentlige problem er bevisproblemet. Når der ikke har været rejst tiltale i nogen større sager herhjemme, så må det være fordi, man simpelthen ikke har de fornødne oplysninger til at føre bevis i en straffesag," siger han og tilføjer:
"Så hjælper det jo lige fedt, om man har solide strafbestemmelser eller ej. Der skal beviser til."
Dermed kan den heftige politiske diskussion om at straffe Syrien-farere for landsforræderi synes en smule formålsløs.
"Det er lidt en skindiskussion – et hundeslagsmål om hvem der kan komme de mest markante udmeldinger," siger Jørn Vestergaard, som ikke mener, at landsforræderi er et "solidt juridisk udtryk," men snarere en betegnelse med en moraliserende og psykologisk klang.
Justitsministeriets rådgivende organ, Straffelovrådet, er i øjeblikket ved at vurdere, om man kan dømme danske IS-krigere for landsforræderi. Formand for rådet, retspræsident for Østre Landsrets, Bent Carlsen, håber at være færdig med arbejdet til maj.