Valgforsker: Lars Hedegaards chancer er mikroskopiske
Kun to gange de seneste 60 år er det lykkes en løsgænger at komme i Folketinget.
Dagen i dag har budt på mindst to nyskabelser i dansk politik:
Den ene er det nye parti Nationalpartiet, hvor tre pakistanske brødre vil arbejde for tolerance, respekt og et mere nuanceret syn på indvandrere.
Den anden er islamkritikeren og journalisten Lars Hedegaards meddelelse om, at han stiller op til Folketinget som løsgænger.
Hvor Nationalpartiets chancer for at blive valgt ind er små – meget små – er Lars Hedegaards om muligt endnu mindre, vurderer valgforsker og professor ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet og valgforsker Robert Klemmensen.
”Årsagen er, at Lars Hedegaard stiller op som ene mand. Spørgsmålet er, om han er kendt nok i den bredere offentlighed,” siger Robert Klemmensen, som dog medgiver, at Lars Hedegaard fik stor eksponering i forbindelse med drabsforsøget mod ham i februar sidste år.
Alligevel begiver den historiker-uddannede debattør sig nu ud på et næsten umuligt projekt.
Kun to gange siden Grundloven blev ændret i 1953, er det lykkes løsgængere at blive valgt ind i Folketinget. Den ene var komikeren Jacob Haugaard, som blev valgt i 1994, mens den anden var Hans Schmidt, der repræsenterede det tyske mindretal i Sønderjylland i 1953.
”Det siger noget om, at man ikke bare bliver valgt ind som løsgænger. Spørgsmålet er også, om Lars Hedegaard vil kunne rejse de penge, der er nødvendige for at føre en ordentlig valgkamp,” siger Robert Klemmensen.
Lars Hedegaard ønsker at stille op i Sjællands Storkreds, som dækker Lolland og Falster samt hele Sjælland med undtagelse af hovedstadsområdet og Nordsjælland.
For at blive valgt til Folketinget skal han have omkring 20.000 personlige stemmer, hvilket i så fald vil udløse et af de såkaldte kredsmandater.
En sådan bedrift var netop, hvad Jacob Haugaard formåede at gøre til virkelighed i Aarhus Amtskreds i 1994 – blandt andet med løfter medvind på cykelstierne og et krav om at gøre Fregatten Jylland kampklar. Haugaard fik i alt 23.253 personlige stemmer.
Samme held vil næppe tilfalde Lars Hedegaard, vurderer Robert Klemmensen:
”Jeg tror, det er umuligt,” siger han og peger på, at Lars Hedegaards indvandringskritiske synspunkter allerede er repræsenteret i andre partier – eksempelvis Dansk Folkeparti.
Til sammenligning fik Helle Thorning-Schmidt (S) lidt over 33.000 personlige stemmer, da hun blev valgt som statsminister i 2011, og Lars Løkke Rasmussen (V) – som blev valgets topscorer – fik lidt over 56.000 personlige stemmer.
Næste folketingsvalg skal afholdes senest 14. september 2015.