Danmark bliver del af Nato's missilskjold

Danmark skal bidrage til Nato's missilforsvar, meddeler udenrigsministeren og forsvarsministeren.

Artiklens øverste billede
En eller flere danske fregatter skal udstyres med radar, så Danmark kan blive en del af NATO's missilskjold.

Danmark skal levere en eller flere fregatter til Nato's missilskjold.

Det oplyser udenrigsminister Martin Lidegaard (R) efter et lukket møde i Udenrigspolitisk Nævn torsdag eftermiddag.

"Vi er blevet enige om at bidrage til Nato's missilforsvarsskjold," fastslår han, efter det fem timer lange møde og tilføjer:

"Vi går nu ind i en forundersøgelse sammen med en række andre lande med henblik på at kunne tilbyde, at en eller flere af vores fregatter bliver udstyret med radar og dermed kan indgå i forsvarsskjoldet," siger han.

Beskyttelse mod slyngelstater

Forsvarsminister Nikolaj Wammen (S) understreger, at beslutningen om at udstyre danske fregatter med det avancerede radarudstyr er taget for at kunne beskytte danskere mod organisationer, der vil os det ondt. Beslutingen har ikke noget at gøre med den aktuelle konflikt i Ukraine, fastholder han.

Det på trods af at Nato's missilskjold primært vil være placeret i østeuropæiske byer.

"At Danmark går med i missilforsvaret med radarkapacitet på en eller flere af vores fregatter er ikke en handling, der er vendt mod Rusland, men for at kunne beskytte os mod slyngelstater, terroristorganisationer og andre, der vil have kapacitet til at fyre missiler af sted mod Europa og USA," siger han.

På mødet i Udenrigspolitisk Nævn, hvor der også det danske bidrag til den aktuelle krisesituation i Nordirak blev diskuteret, var der bred opbakning til at lade Danmark indlemme i Nato's missilskjold. Kun Enhedslisten og SF stemte imod.

Regeringen rejser dermed til Nato-topmøde i begyndelsen af september med nyheden om, at Danmark tilslutter sig missilskjoldet.

Men ifølge SFs forsvars- og udenrigsordfører Holger K. Nielsen er systemet for det første alt for dyrt, og for det andet vil det blot tvinge Rusland til at opruste tilsvarende, hvilket ingen ønsker. Desuden er det uklart, hvilken trussel, skjoldet skal afværge, mener Holger K. Nielsen:

"Er det fra terrorister? Terrorister affyrer jo ikke missiler ind over Europa – de begår terrorangreb," siger han.

Konservativt forslag

Foruden radarsystemer på land fungerer missilskjoldet ved at krigsskibe – typisk fregatter og destroyere – med kraftigt radarudstyr opdager fjendtlige missiler, som de så kan skyde ned, inden de år at gøre skade.

"Det er en smart måde at beskytte sig på uden at skulle opstille missiler over hele Europa," påpeger De Konservatives politiske ordfører, Lene Espersen, som længe har fulgt debatten om missilskjoldet.

Allerede i marts foreslog hun på baggrund af krisen på Krim-halvøen at lade Danmark blive en del af missilskjoldet, men dengang var der ingen opbakning at hente hos regeringen.

Ifølge Lene Espersen har russernes modstand mod missilforsvaret haft stor indflydelse på, at Danmark ikke forlængst har tilsluttet sig. Frygten for at skade forholdet til Moskva har simpelthen været for stor, mener hun:

"Nu har regeringen skiftet mening, og det er jeg glad for," siger den tidligere udenrigsminister:

"Det er klart, at det ikke er en beslutning, Rusland bliver glad for. Men med overtagelsen af Krim-halvøen og situationen i Ukraine har russerne opført sig på en sådan måde, at vi ikke skylder dem at opføre os på nogen bestemt måde længere," siger Lene Espersen.

400-500 mio. kr.

Den påstand afviser udenrigsminister Martin Lidegaard dog pure.

"Når vi støtter missilforsvarsskjoldet, er det, fordi det er en stor prioritering i Nato, og her kan vi virkelig bidrage, fordi der ikke er så mange andre lande, der har vores slags fregatter. Derfor er det en forholdsvist billig omgang i forhold til effekten," siger han.

Det bliver dog ikke en billig omgang at lade danske krigsskibe udstyre med den radar, der kræves for at blive en del af missilskjoldet. At udstyre bare en enkelt fregat med den nødvendige radarkapacitet vil koste 400-500 millioner kroner.

"Det er selvfølgelig en stor investering, og derfor er det noget, der vil komme til at ske i det næste forsvarsforlig," siger forsvarsminister Nikolaj Wammen og tilføjer:

"Men det her er en virkelig god måde at beskytte os mod angreb."

Det er endnu ikke besluttet hvilken- eller hvilke fregatter, der skal indtræde i missilskjoldet.

Tættere bånd til Nato

Ifølge orlogskaptajn Johannes Riber Nordby fra Forsvarsakademiet, der er ekspert i maritim sikkerhed, dansk maritim strategi og sikkerhedsinteresser, er det ikke overraskende, at Danmark nu vælger at ville være en del af missilskjoldet.

"I et strategisk perspektiv betyder det her, at Danmark knytter sig endnu mere til Nato-alliancen. Dansk sikkerhedsstrategi har altid været at tjene amerikanerne godt, og det ligger det her fuldstændig i tråd med," siger han til Jyllands-Posten.

Johannes Riber Nordby mener dog også, at den aktuelle situation i Ukraine, har haft indflydelse på beslutningen.

"Tidligere har man været bange for at provokere russerne, men pga. situationen i Ukraine, tror jeg, at man har tænkt, at det ikke vil gøre en forskel for det forhold. Der er en voksende skepsis i Vesten generelt, i forhold til hvad det er russerne vil i deres sikkerhedspolitik, og det vil jeg vove at påstå også har spillet en rolle," siger han.

En glad Anders Fogh

Natos generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, er glad for dansk bidrag til Natos missilskjold, der ligger placeret i flere østeuropæiske byer.

"Jeg er meget glad for, at Danmark har besluttet at bidrage til Natos missilforsvar med radarkapacitet på en eller flere danske fregatter. Det er en vigtig beslutning, der vil styrke Natos evne til at imødegå truslen fra slyngelstater, terrororganisationer og andre, der vil være i stand til at affyre missiler mod Natos territorium, siger Anders Fogh Rasmussen i en pressemeddelelse.

De danske krigsskibe vil ifølge Johannes Riber Nordby ikke blive udstyret med selve missilerne i forsvarsskjoldet men kun vil sejle med det radarsystem, der skal opdage eventuelle missiler.

Han understreger dog, at de danske skibe er bygget til også at kunne rumme missilerne, hvis det skulle blive nødvendigt.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.