Orlogskaptajn: Tre fregatter kan indgå i missilskjold

Danske fregatter vil kunne spille en vigtig rolle i Natos missilskjold, selvom de ikke kan skyde missiler ned.

Danmark har tre nye fregatter klar til at indgå i Natos missilskjold, hvoraf den sidste lige er blevet færdigbygget.

Skibene er i første omgang kun tiltænkt til at få installeret en radar, der kan opspore missiler, som bliver skudt ind over europæisk luftrum.

Det fortæller Johannes Riber Nordby, orlogskaptajn ved Forsvarsakademiet, efter at Danmark torsdag på et møde i Udenrigspolitisk Nævn har besluttet at bidrage til Natos missilforsvar.

Ifølge Jyllands-Posten er det dog kun tiltænkt, at en eller to fregatter skal have installeret radarer.

- Dengang man byggede skibene, vidste man ikke, om Danmark ville tilslutte sig missilskjoldet, men de blev bygget sådan, at man senere hen kunne installere radar- og missilsystemer, siger Johannes Riber Nordby.

Selvom det danske bidrag til missilskjoldet dermed ikke kan skyde missiler eller raketter ned, kan skibene stadig bidrage som en væsentlig del af forsvaret af europæisk jord.

- Hele idéen er ikke, at skibene skal kunne opdage og skyde på samtidig. Man kan sagtens forestille sig en situation, hvor et skib opdager et missil, hvorefter et andet skib skyder det ned, siger han.

- Det er en radar, som kan spore missiler mange hundrede kilometer væk, tilføjer han.

Johannes Riber Nordby vurderer, at der også kan ligge økonomiske overvejelser bag kun at deltage i missilskjoldet ved at udstyre fregatterne med radarer.

- Missiler, som kan skyde ballistiske missiler ned, er meget kostbare. Derfor tror jeg også, at beslutningen måske skyldes kroner og øre, og man ikke bare vil gå "all in" med det samme, siger han.

Natos missilskjold er endnu ikke helt færdigt, og vil ifølge Johannes Riber Nordby primært kunne håndtere enkelte trusler i den nærmeste fremtiden.

- I rigtig mange år fremad er det begrænset, hvor mange missiler missilskjoldet vil kunne håndtere, siger han.

- Missilskjoldet vil være designet til at kunne skyde en, to eller tre missiler ned, men derimod ikke kunne gøre noget, hvis der kommer 150 missiler fra Rusland, siger han.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.