EU er et solidarisk fællesskab

Peter Vesterdorf stemte ja til EF i 1972 og har gjort det lige siden. Den 72-årige jurist med speciale i EU-ret er med egne ord »en af de sidste dinosaurer, som har været med hele vejen igennem«.

Vesterdorf er også debattør, som i adskillige indlæg og på sin blog er gået i clinch med påstandene fra især borgerlige EU-skeptikere.

»EU er kun, hvad EU-landene gør det til. EU er ikke en selvstændig organisation, der har magt over medlemslandene,« mener Peter Vesterdorf.

Han betegner et stadigt tættere samarbejde som en rimelig og fornuftig udvikling.

»Vi har oplevet krig på krig i de seneste århundreder. Den slags situationer vil ikke opstå inden for det nuværende samarbejde. Helt fundamentalt er EU et solidarisk fællesskab, og når man taler om at vende tilbage til nationalstaten, så overser man, at der kan komme en dag, hvor lille Danmark kan få brug for andres solidaritet med os. Hvis Danmark ikke vil solidaritet med resten af EU, så skulle vi slet ikke have været med. EU har fra starten været tænkt på den måde,« fastslår Peter Vesterdorf.

Kritikken mod EU går i hovedtræk på, at det er fjernt uden sammenhængskraft, at der er for mange regler, og at den nationale beslutningskraft undertiden er sat ud af kraft. Reglerne vil Peter Vesterdorf godt kritisere.

»Jeg er selv på nogle felter enig i, at man skulle klappe hesten lidt. Lovgivning har en tendens til at brede sig. Men vi skal rette kikkerten flere steder hen, for det har lovgivningen også i de enkelte EU-lande, og ofte er de fælles regler kommet efter pres fra medlemslandene,« siger han og tilføjer:

»Men intet af det kan rokke ved min stærke overbevisning om EU som princip, fordi vi har fordele af Det Indre Marked, den frie bevægelighed, også arbejdskraftens,« siger han med henvisning til den omfattende debat om EU-borgeres rettigheder til sociale ydelser.

Hvad med Skat

Til tesen om, at nationalstatens borgere skulle have en særlig identifikation med myndighederne, replicerer juristen lakonisk:

»Er Skat så en af de mønstermyndigheder, som danskerne identificer sig med?«

Peter Vesterdorf mener grundlæggende, at den kritik, som rettes mod EU, med lige så god ret kunne rettes mod Danmark selv:

»Man gør sig lystig over EU-tilskud til en lufthavn i Portugal, hvor der angiveligt ingen bor. Men hvad med motorvejene til Hjørring og Frederikshavn?« lyder modspørgsmålet.

Vesterdorf medgiver, at prisen for at være en del af EU er, at Folketinget ikke altid har det sidste ord, men det er, som han formulerer det, prisen for at være med i et fællesskab:

»Ja, EU-retten har forrang, det afgjorde EU-domstolen i 1964, men det blev den så at sige tvunget til, for havde den ikke gjort det, ville man ikke kun sikre retsenhed på de områder, der er omfattet af fællesskabets kompetence. I øvrigt er princippet siden skrevet ind i en protokol til traktaten, uden at det blev modsagt af nogen lande. Domstolen har meget få sager i forhold til, hvor mange mennesker der bor i EU, så meget blander den sig altså heller ikke,« mener Peter Vesterdorf, som afviser beskrivelsen af sin gamle arbejdsplads som ”en aktivistisk, politisk domstol”.

Ifølge Vesterdorf udfylder EU-domstolen det juridiske tomrum, som findes, når traktater, forordninger og direktiver skal fortolkes.

»Aktivismekritikken er her i Danmark noget, man griber til, når en EU-dom falder ud på en måde, som den, der udtaler sig om dommen, ikke bryder sig om,« mener han.

Ny generation

Peter Vesterdorf hører ikke til dem, som ser et endemål med EU:

»Jeg har aldrig været tilhænger af Europas forenede stater, der er alt for store kultur- og sprogforskelle, men omvendt finder jeg det heller ikke skrækslagent. Jeg har ikke en brændende drøm om en fælles udenrigs- og forsvarspolitik, men synes, at det er fint, hvis det realiseres. Putins ageren lige nu er et eksempel på, at det er nyttigt,« siger Vesterdorf, som gerne ser, at Danmark afskaffer sine forbehold og deltager fuldt og helt i EU-samarbejdet.

På spørgsmålet om, hvorfor det er de borgerlige EU-kritikere, som synes at fylde mest, svarer Peter Vesterdorf, at mens samarbejdet lå naturligt for hans generation, så er den kommende præget af undervisere, som var kritiske over for det danske medlemskab.

»Mange er vokset op med den skepsis, og det ser vi nu. En anden forklaring er, at de borgerlige er begyndt at gå i retning af Dansk Folkeparti. Det er lettere at indtage de synspunkter, fordi de er lettere at sælge. Tag for eksempel velfærdsturisme, hvor man rider med på en bølge, som man selv har skabt,« mener Peter Vesterdorf, som irriteres dybt, når tilhængere af EU beskyldes for at være eliten sat over for en folkelig modstand.

»Jeg er ikke elite. Jeg har som student arbejdet flere år på Kofoeds Skole med alkoholikere, jeg kender tilværelsen. At sætte eliten over for folket, det er for billigt,« siger han.

»Dybest set handler det nok om, hvorvidt man er defensiv af natur, eller om vi tror på os selv og siger ja til Europa. Jeg tror, at vi klarer os. Nationalstaten er ikke truet.«