Chefredaktører risikerer fængselsstraf i Se og Hør-sag
Det er bestemt ingen bagatel-sag, siger juraekspert om påstået ulovlig overvågning af kendte.
Ugebladet Se og Hør er kommet under massivt pres efter lækage-beskyldninger, hvori det påstås, at ugebladet ulovligt har overvåget kendte og kongelige gennem flere år.
Allers administrerende direktør, Pål Thore Krosby, oplyste mandag aften, at bladhuset har iværksat en uvildig undersøgelse af bladets mulige overvågning, og Københavns Vestegns Politi har iværksat en undersøgelse om, hvorvidt en medarbejder fra NETS kan have lækket oplysninger til ugebladet.
Det sker som følge af, at B.T. mandag citerede en ny bog af en tidligere Se og Hør-journalist for, at en ansat ved PBS, det nuværende Nets, skal være blevet betalt af ugebladet Se og Hør for at overvåge kendte danskeres dankorttransaktioner.
Chefredaktørens rolle
Hvis det viser sig, at Se og Hør systematisk har overvåget kendte og kongelige personer på denne måde, og at sådanne arbejdsmetoder har været sanktioneret af bladets journalistiske ledelse, så er det også noget, der kan ramme implicerede chefredaktører.
Det siger lektor i forvaltningsret og ekspert i persondataret Sten Bønsing fra Aalborg Universitet.
”Det er svært at give et endeligt bud. Men det er der temmelig meget, der taler for, at det også kan ramme den ansvarshavende chefredaktør. Det skyldes, at vi har en ret omfattende medvirkningslovgivning i Danmark, og det betyder, at man for de fleste straffelovsovertrædelser også kan straffes for medvirken til, at andre overtræder straffeloven, og det er der formentlig tale om her,” siger Sten Bønsing og tilføjer:
”Jeg kender ikke de eksakte arbejdsgange her, men i de fleste tilfælde er det vel sådan, at sådanne historier godkendes af en chefredaktør eller lignende.”
Sandhed og fiktion
Juraeksperten understreger dog, at chefredaktøren i forhold til straffeloven kan gå fri, hvis han han har været helt uvidende om arbejdsmetoderne.
”Det afhænger meget af omstændighederne. Det kan sagtens være, at en chefredaktør kan gå fri, fordi han ikke er klar over, hvor oplysningerne kommer fra, og hvordan de er blevet fremskaffet. Hvis det lykkes journalisten helt på egen hånd at have det her kørende, så er der formentlig ikke andre, der kan straffes i forhold til straffeloven. Det kræver, at der skal være et selvstændigt forsæt til overtrædelse af straffelovgivningen,” siger Sten Bønsing.
Følgende paragraffer i straffeloven kan komme i spil: 23, 152, 262, 263 og 264d.
Ifølge paragraf 23 i straffeloven om "en strafbar bistand til udførelse af en anden persons forbrydelse" er al tilskyndelse, råd eller dåd, der har medvirket til gerningen, strafbart.
Sten Bønsing har ikke hørt, at der skulle være fortilfælde af denne form for kendis-spionage i Danmark. Men der hersker fortsat stor tvivl om indholdet og konsekvenserne, fordi romanen tilsyneladende balancerer mellem sandhed og fiktion og ikke direkte dokumenterer påstandene.
Hjemmel til bøde og fængselsstraf
B.T. hævder at kunne dokumentere bogens påstande, mens romanens forfatter Ken Rasmussen ikke på nuværende tidspunkt ønsker at faktatjekke, hvad der er sandt og falsk i bogen.
”Det hele forudsætter selvfølgelig, at oplysningerne er korrekte. Men hvis de er rigtige, så er der tale om straffelovsovertrædelser, og der er både hjemmel til bøde og fængselsstraf. Man skal altid være meget varsom med, hvor det ligger henne. Men jeg vil sige, at det ikke er en lille bagatelsag. Det er bestemt ikke i småtingsafdelingen,” siger han.
”Det, der gør sagen grov, er jo, at det er tale om en meget systematisk overvågning over en længere periode og sandsynligvis også mod betaling, og at det ikke tjener nogen samfundsmæssig interesse. Der er jo ikke tale om en borende journalistik, hvor det er lykkedes at afsløre magtmisbrug eller lignende. Det er udelukkende kun afsløringer af privatlivsoplysninger,” tilføjer Sten Bønsing.
Chefredaktører afviser kendskab til metoder
Se og Hørs nuværende chefredaktør, Niels Pinborg, afviser ethvert kendskab til, at ugebladet skulle have benyttet sig af systematisk overvågning af de kendtes kreditkortaktiviteter, ligesom han tager afstand fra metoden.
TV2's politiske kommentator Henrik Qvortrup, der var chefredaktør for Se og Hør i perioden 2001-2008, har ligeledes afvist at kende til den ulovlige overvågning.